5 roser og sammenligninger på en ekstra dag

Ovenpå de sidste dages vedholdende varsler var det noget af en uventet foræring at dagen igår blev helt tør, der kom intet skybrud , ingen syndflod, men bare en blæsende dag grå men også med den matte sol der gør det så fint at fotografere. 

Først i nat fik vi lidt regn 5mm, og idag ser skyerne også ud til at ville give nogle eftertragtede mm.

Men på den ekstra dag igår blev der tid til at samle op, og også se lidt på roserne.

Der var en del reference roser i sidste efterårs nyerhvervelser.

Odyssey -Frank R. Cowlishaw UK 2001- må være kendt af de fleste bloggere, for der er så mange der har den. Min er bemærkelsesværdig ved at have disse mørkere spidser, det er vist ikke så sædvanligt?

Og jeg har jo unægtelig nogen det er oplagt at sammenligne med!

Hvad siger du til denne:

Dainty Bess -E.B. Archer & Daughter 1925-
Den havde ikke den store blomstring sidste år, men ser ud til at komme flot i år.

Eller denne her:

"Astronomia/Sweet Pretty" -Meilland 2006-

Alle 3 står frodigt med sundt løv - Dainty B dog med den klart største blomst! Men ingen klar vinder, måske om 2-3 måneder?

Lad os også kigge på de "blå"

Rhapsody in blue -Frank R. Cowlishaw  UK 1999-.  Altså ham der også står bag Odyssey.

Der har jeg en anden englænder det er oplagt at sammenligne med:

"Blue for you" -Peter J. James UK 2001-  
Mange har forvekslet de 2!

Umiddelbart  har vi en vinder her, "Blue for You" er langt frodigere og har væsentlig større blomster, den er også sundere i løvet.

Men Rhapsody er kendt for at komme stærkt igen, vi må se igen om et par måneder.

Og så var der min lille gåde:

De fleste kunne jo se at det var en lilje, og ja det er en Lilium henryi, men ingen kunne se hvad den lavede:

Måske det er nemmere nu?

I det dunkle lys igår.

Ja hvad har denne lilje gang i?

Jeg ønsker alle en dejlig helg/weekend!

Bladplanter og en uventet blomst

Hosta er sneglenes livret.

Jeg tror ikke en snegl kan slime sig forbi et hostaskud uden at æde det!

Og det har undret mig, Hosta stammer fra Japan, Korea og Kina, og der er der masser af snegle. 

Der burde være nogen Hosta arter der har opbygget en eller anden form for forsvar?
Men jeg er ikke stødt på dem...

Så for at finde nogen bladplanter der er lidt derhen af, så kigger jeg på andre arter.

Dette er angiveligt Remusatia pumila, De billeder jeg finder på nettet viser ofte varianter med sorte tegninger mellen bladnerverne, men denne skulle være nordligere fra bjergene mellen Sikkim og Tibet. 
Og sneglene har ikke vist nogen som helst interesse!
Spørgsmålet er om den er hårdfør nok?

Mine forsøg med planter fra dette område har krævet tålmodighed.

Men sådan en lille spire gør mig temmelig fornøjet, spændende hvad der mon kommer! De kraftige rødder kiggede allerede ud af drænhullerne for 1 måned siden.

Og jeg har også lavet forsøg med Hosta, Du ved de der billige fra LIDL 7:95 i marts, jeg købte 3 og dette er den der er mindst ædt:

Det er når jeg er i Sverige de går til. Kaffe virker kun en god uge hvis det regner. og de hosta der ikke har anden beskyttelse, de er barberet helt ned når jeg kommer retur.

Denne her havde jeg sat i en bakke med vand i. Sneglene kan ikke svømme...
Men det er jo umuligt i en normal have, med mindre man da laver en slags voldgrav. Ja, en sneglefri ø i en lille sø!

Det var måske en idé....?

Nå, før det bliver for morsomt vil jeg lige vise denne blomst:

På en plante der hidtil kun har vist sit bladværk, Kan du se hvad det er?

Ja, det er en kiwi og den har aldrig blomstret hos mig før. 

Så bliver man da lidt glad!

Sankt Hans skud fra weekenden

Sikken et blæsevejr, Det var heller ikke meget vinden lagde sig ved aftentide, så det har været svært at tage billeder

Men her er årets måske sidste pæoner

En ITOH "noname" sag, der står lidt mere i skygge, afslutter som altid de egentlige ITOH pæoners blomstring
Mens "Dark Eyes" er den sidste intersektionelle hvor alm træpæon -Paeonia suffruticosa- ikke indgår,
Også det helt efter bogen

Med de uregelmæssige kronblade der kendetegner den når dens blomstring er forceret, i dette tilfælde af sidste weekends hedebølge.

Til gengæld viser den disse sankthansskud:

Sådan som dens mor (P. delavayi) også kan gøre det, sender den nogen ordentlige skud op midt i det hele og på et tidspunkt hvor andre pæoner fokuserer på at lave sine frø.

Mine hybridpæoner er ved at være etablerede. De har i modsætning til planteskolernes ikke været gravet op hvert efterår, de har stået her en 5-6 år.
Måske er det derfor? Eller måske forsøger træpæonen at genetisk rense sig og smide de fremmede staudepæon gener væk?

Nå vi må hellere få en blomst:

Den Allium lignende Triteleia laxa.

Og der er mere på vej:
Det er selvfølgelig Hemerocallis - dagliljerne!

Herover med et lovende skud

Og herunder med et der ikke ser så godt ud:

Knopperne her er lige til at knække af.
De er inficeret med en lille galmide, larven af Contarinia quinquenotata. Miden forhindrer blomsten i at åbne sig. 
Det er ikke nok at smide knopperne i den normale kompost. Jeg er ved at lave gødningsvand, en kraftig blanding af brændenælder og hestepærer, der smed jeg dem ned.

Der er altid grænsetilfælde:

Er disse inficeret, jeg tror det jo ikke?

Men nu er de under skærpet opsyn!

Ha en dejlig ny uge.

Cph-garden - rapporten - opdateret

Det var noget af et tilløbsstykke, stierne i Valbyparken var fyldt af besøgende der myldrede ned mod dette haveshow.

Jeg måtte cykle i zig-zag mellem folk, og der var lang kø dernede foran "VIP"indgangen. Det tog dog kun et kvarter. 

Det var den store åbningsdag!

Vel inde fik jeg kameraet frem:

Den første stand:

ok

Og næste:

Det er vist en slags dametøj der sælges?

til venstre er der et stort telt til VIP og medlemmer af haveselskabet 

Med en bar og denne dame der viser blomster kunst.

Nå ud igen.
Dette troede jeg også var en slags kunst: 

Men skiltet fortæller mig at det er en af udstillingshaverne. Og at den hedder "Urban Garden".

Ok.

Jeg bliver lokket af nogle blomster til næste stand: 

Men planterne er netop lokkemad, og har ikke rigtig noget at gøre med den keramik de sælger.

Men nu stimler folk sammen, en ældre dame betror mig at det er Dronningen der kommer, men hun bliver hurtigt rettet: Det er kronprinsessen!

Det er svært at komme til, jeg får en albue i siden da jeg forsøger at fotografere dette optrin. Så mit billede bliver lidt kikset:

Men dette er altså kronprinsessen.

Jeg hører senere  hun er her for at navngive en ny rose der nu skal kendes som: "CPH-garden".

Det er en af designerne på en udstillinghave der fortæller: Rosen er en lille lyserød bunddækkeagtig sag som iøvrigt ikke lige faldt i hendes smag. Selv er hun stolt over at hun sad på første række under festligheden, og da Claus Dalby netop passerer foran os, fryder hun sig ved at nævne at han sad på tredie række.

"Ja, selv stod jeg jo bagerst i kødranden" siger jeg.

"Jamen, jeg har jo også designet dette her" svarer hun glad og viser stolt rundt.

Nå, tilbage til rundturen, for var der slet ingen planter?

Der var nok en 5-6 planteskoler tilstede:

Her en specialplanteskole for pelagonier, de har fat i noget af det rigtige: Specialisering, passion og faglig viden om det man sælger.

Og hov her er et rystet billede:

Men Kridtvejs planter vidste faktisk noget om hvad han havde med at gøre. Han fortalte iøvrigt at det skulle have kostet 7000kr, men at de havde forlangt at få og også fået pladsen gratis.

Jeg kan egentlig godt forstå at mange planteskoler har fravalgt showet, som en sagde: "Se her, jeg får jo ikke plads til noget som helst her, min planteskole er større end hele dette gardenshow totalt..!" 
De fleste havde en udstilling der ikke var til salg og så nogle enkelte ting de så solgte af

I det hele taget virker det som om det ikke har været nemt at få relevante udstillere, 
Og så var der de mange der ikke var mødt op:

Her er det biavlerforeningen. Nabostandene er rykket sammen fordi det ellers så for dumt ud. Biavlerforeningen kunne ellers nok bruge lidt opmærksomhed, nu hvor de kommercielle biavlere også bliver massivt ramt af bidøden.

Også på pladsen var der en del huller:

 Og så var der de stande som ikke rigtig gav nogen mening for mig:

 Men jeg fik da opklaret baggrunden for Fru Heicks besynderlige paryk.

Men klubberne da?

Det danske rosenselskab var der med en stor stand, og en masse fra bestyrelsen der meget gerne ville fortælle om historiske roser og så melde folk ind
Yderligere var der dahlia selskabet (og nej de kendte ingen dahlier der ikke bliver ædt af snegle), kaktusselskabet og og pæonselskabet:

Der var også forskellige foreninger og forretninger med et budskab:

Man har lavet et nørdetelt.

Her var der 3 professorer fra biologisk fakuletet ved Københavns Universitet, og en salgsstand for Leica mikroskoper. Jeg faldt i fornøjelig snak med en af professorerne og glemte helt det der blog træf Haveselskabet havde arrangeret.

Det var måske godt det samme, jeg fik senere et referat. De skulle have beklaget deres klodsethed overfor havebloggene, man fik et glas boblevand og en madbillet, og så var der en kort præsentationsrunde. Det var det.

En anden blogger fortæller mig senere at livsstilsbloggen "Livsnyderhaven" vinder deres konkurrence som bedste haveblog. 

Men jeg faldt altså i snak med denne professor. 

Så er der showhaverne!

Og der har jeg jo et blødt punkt.

For selvom de fleste af disse haver kan virke fjollede og totalt ligegyldige for os der vitterlig har en have.
På trods af dette er det jo mennesker, kunstnere der har gjort deres bedste for at vise hvad de kan.

Det er ikke nemt at være kunstner idag, mange får det dårligt til at løbe rundt. Og de griber måske en opgave som en showhave som en måde at komme videre på.

Og derfor har de på forhånd min velvilje.

Og jeg prøver faktisk at forstå hvad kunstneren har ment, det tror jeg de mærker når man snakker med dem.

Og det blev til en del gode samtaler.

Nå her kommer billederne:

 Jeg tror damen i sort er kendt. Folk omtalte hende ved navn.

Det var et fællestræk ved alle haverne at planterne var sat for ganske nyligt, noget så ud til ikke at trives, noget hang totalt det meste tålte ikke at blive kigget nærmere på, herover  var et af de mere heldige sammensætninger

Herover fortæller damen med stor patos hvordan hun bare elsker at gynge udover søen, -  nok godt at hun ikke prøvede det!

Opdateret med et ekstra billede:

Jeg forstår at der eventuelt er nogen havebloggere på disse billeder?

 Og så var der vinderen:

Tja hvad skal man sige? Her er det linialen der har bestemt, pænt og kedeligt. D
Men sådan er det nok når en fagjury bestående af 5 skal stemme om en favorit, det bliver ikke noget spændende og sprælskt, der bliver enighed om, men den laveste fællesnævner der bliver afgørende.

Denne have rummer faktisk ideer der er lidt spændende, fra det kantede og totalt kontrollerede gradvist over mod det mere naturlige, for så et blive et "vildnis" på den anden side.

Bronzevinderen var manges favorit, og jovist pæne ordinære plantesammensætninger og masser af gentagelser så man ikke risikerer at blive overrasket.

Selve det plantefaglige var fraværende på dette show - ja, med enkelte undtagelser! Jeg blev forbløffet over hvor lille en viden, mange havde om de planter de solgte eller anvendte: At stå som "gartner" for en showhave med liljer, uden at vide hvad liljebiller er, det virker ikke overbevisende.
Nej, her bruges planter som man møblerer en stue, det er indretningsarkitekten der sætter farver og former sammen.
Men det overraskede mig ikke! Efter at have læst "haven" de sidste par år, så forstår jeg at det er dette niveau,  jeg må regne med.

Og det er vel også det jeg tager med mig: Der var ikke de store overraskelser. Selvfølgelig var der de forventede markante fejl i showets afvikling. Men det var første gang, så der er højt til loftet. Og hvem ved måske der kommer en opfølger?

Mon ikke det hele kan vinkles og fortælles sådan, at det kommer til at se flot ud på direktørens cv?  Når hun skal videre i karrieren.

Roser - mens vi er afsted

Det er vel ikke alle have bloggere der tager afsted idag, afsted til have-showet i København?

Og jeg regner tidligst med at blogge noget derfra en gang i morgen.

Så indtil da, må jeg nok hellere vise et par ægte roser, for haven herhjemme har på ingen måde stået stille!

"Alfred Sisley" -G. Delbard 1998- .

Ja, hvad skal man sige?

Det er som om nogen roser behøver år for at etablere sig, sådan har det været med denne, hos mig...

Og så er der denne imponerende Morden sag:

Morden "Snowbeauty" - Lynn M. Collicutt 1984- overrasker med at være helt dækket af de største hvide og glade blomster, mange er 20cm i diameter. Den stribede "Oh Wow" ved siden af, den har helt normal størrelse.

Nå, jeg må tjekke cyklen, der er et stykke vej til Valby.

Blomster på vejen

Nu går det hjemad igen. 

Hjem til haven der, til arbejdet, det hektiske liv i storbyen og ja, CPH-garden på onsdag, hov det er imorgen!

For ligesom at akklimatisere mig her i toget, har jeg taget det sidste nummer af "Haven" med.

Jeg ved  ikke om det var en god idé. Forsiden er prydet af et stort portræt billede af Fru Heick, med en slags barok-paryk lavet af falske blomster. 

Jeg tror det billede kan få enhver mand til at blive dårlig, og sikkert mange kvinder?

Jeg må lægge bladet bort, uåbnet...

Så hellere et sidste nedslag på falderebet fra min ægte juni-have.

Jeg er helt vild med denne Fritillaria camschatcensis og glad for at den trives så godt.

Her for en uge siden:

Urørt de sidste mange år, og med stilkene fra de 2 sidste stående endnu, og med et par unger på vej.

Så bliver man da glad!

Dette er den mest Lilium-lignende Frittilaria.

Og jeg har ny spændende liljer på vej:

"Foggy Morning" ser ualmindelig vital ud i år, Den er N. Martschinke hybrid jeg har fået fra fra Holger Kühne.

Og så er der noget af en nyhed:

Hvad er dette?
Jeg tror det er en Bi!

I så fald må det være en vildbi. For der er ingen bistader i nærheden.
Det vil være en supergod nyhed!

Ligesom at jeg nåede at få blomstringen med på min sidste rockii:

Lidt klemt i denne Iris, men med flotte Rockii markeringer og god vækst, hvad skal det ikke ende med? 

Jeg må hellere lave et nyt bed

Eller rettere min "Smiley" blev til et ?.

Smiley nåede at blive 2 år, og igen har det grundige forarbejde gjort at den nærmest er ukrudtsfri - af sig selv.

Og roserne, som jeg måtte klippe helt ned, de skyder flot:

I morgensolen

Før afgang

Og nu bumler toget derudaf.

Skal jeg åbne "Haven" eller tage en lille lur?