Prøvesmagning, stubberi, rhododendron og Olof Rudbeck

Så går det mod Danmark, på sådan en lang togtur, vil jeg lige samle op: Vi skal smage på sagerne, vi skal se på stubberiet og rhodoerne, vi skal hilse på Olof og så skal du måske identificere en blomst!

Men først prøvesmager jeg rødderne:

Her ser du 2 almindelige gulerødder, der flankerer en lilla, en hvid og en rød-rod, det er da festligt!

Men hvordan smager de?

Der er forskel:
Den hvide er mildest og den røde har klart mest smag. Den lilla og de almindelige var svære at adskille med lukkede øjne, der var noget mere struktur i den lilla der iøvrigt er gennemfarvet, det er den røde ikke - fremover vil jeg ikke være bange for at vælge de mørkere typer og den lange lilla er da morsom!

Så til noget helt andet:

Denne fine svamp vokser lige op af denne stub. Den står meget passende lige ved stien der fører ned til stubberiet:

Her er der også svampe! 

En lille sød en hos Rhododendron radicans, det er den eneste rhodo der har blomstret for mig i år, det har den vist ret let ved...

Nede i selve stubberiet er der også gang i svampene, der er jo så meget organisk i stubbene og tørvene. 

Rhodoen er R. auriculatum.

Gør vi videre er der en jeg ellers så let overser:

Den kan jo minde om den spektakulære orbiculare men er Rhododendron souliei .

Og selve stubberiet er ved at blive udvidet

Vidvinklen maser det hele sammen - men det oprindelige forsøgs stubberi ses bagerst med sine 4 rhodoer og stubbene. Jorden er gravet op rundt om. Jeg fandt en enkelt birkestub i flot forfald, den lader jeg nok være. Men ellers er der nu renset løs jord.
Jeg satser på at det ukrudt der stadig måtte være, vil vokse sig synligt til næste gang jeg kommer.

Forarbejdet er så vigtigt - jeg har næsten ikke skullet luge i mit forsøgs stubberi. det gør det hele så meget sjovere!

Nå mens jeg sådan har gået og snakket har svampen lige vokset sig lidt større.

Men nu kommer vi til Olof Rudbeckerne!

For der er 2 af dem, den ældre, som klart er den mest interessante, er Olof Rudbeck der blev født 1630 og døde 1702, han var forsker og professor ved Uppsala universitet og medstifter af kulturbevægelsen Götisisme. En bevægelse der med historierevisionisme og forfalskninger forklarede Sveriges naturgivne storhed. 
Før oplysningstiden var sådan noget slet ikke usædvanligt.

Det hele kulminerede i udgivelsen af et fantastisk værk: Olof Rudbecks "magnum opus Atlantica". 
Her påviste han hvordan Sverige er identisk med Atlantis, og at Sverige således er gudernes bolig og oprindelsen for alle store folkeslag i verden.

Der var også en søn: Olof Rudbeck den yngre, han besad slet slet ikke sin fars genialitet, skaberkraft og visioner. Men passede stille og roligt det arbejde som professor han arvede efter sin far.

En af sønnens elever var Carl von Linné.

Og for at hædre sin lærer og velgører opkaldte Linné en planteslægt efter ham: Rudbeckia

Rudbeckia er idag en veldefineret slægt.
Men her i Sverige har folk en tendens til at kalde alle kurveblomster for netop "Rudbeckia", også selvom de måske er noget andet:

Så hvad er dette?

Og et par dage senere:

Det er en frøplante jeg byttede mig til her i foråret.
Rudbeckia sagde de det var.

Men det tror jeg ikke rigtig på, jeg ved faktisk ikke hvad det er...

Kender du den?

Svenske roser

Har man roser for blomsternes skyld -og det er der mange der har-  så må dette år siges at være noget af en skuffelse heroppe.
Først var de jo frosset totalt ned, da jeg så til dem der i maj.

Og da de senere nok havde tænkt sig at vise nogen blomster, så har rådyret været der og hygget sig med de lækre blomsterknopper.

Det har medført en ret beskeden blomstring.

Det var jo i min "smiley" jeg satte roserne for 2 år siden. 

Her i den disede morgen, det anes at smiley er blevet til et ?

Ses måske bedre fra en anden led:

Der er gjort parat til yderligere roser!

Og lidt blomster blev der jo:

'For Your Eyes Only' -Christopher H. Warner 2014- En flot hulthemia hybrid der blev min "årets rose 2015". Lidt lysere i det, måske fordi den har været så længe om det?

Nå, næste er ikke spor lys og er meget passende min "årets rose 2016":

Og her i solen:

Det er selvfølgelig den fantastiske 'Zeelandia'  -Robert Neil Rippetoe 2006-.  Den er kommet sig hurtigt og kan fornøje med en hel del blomster.

Rippetoes læremester er jo Carruth, der også selv deltager med en blomst:

'Oh Wow!'  -Tom Carruth  2009-. En enkelt glad stribet blomst på en af de nederste grene.

Så alt i alt er det jo gået meget godt. Da jeg så roserne i maj var jeg parat til at opgive dem for året. At alle har overlevet og er i så fin vækst, det glæder mig!

Og så er det meget lidt dårligdomme på dem heroppe, bladet ved siden af Oh Wow! er nok det der ser værst ud - og det er nok et af dens ældste.

Nu går turen snart mod Danmark igen - næste nedslag vil være lidt blandet heroppe fra.

Aften og morgen

Det er ikke mange dage siden de lovede heldagsregn i hele weekenden. Istedet fik vi det mest fantastiske sensommervejr:

Her er lidt fra de sidste timer: Aftenen  og morgenen heroppe.

Solen går ned blandt skovens træer

Menkort  inden da tog jeg et par oversigtsbilledere af Ormen

 Først på tværs.

Og her fra næbet.

Og så blev det jo nat.
3,3 i 2 meters højde det er koldt, men vi slap for rim og frost.

Til gengæld er der kommet masser af dug:

Liljen "Ove´s" sidste blomst - Ove fik jeg jo fra Marit.

Andre liljer er slet ikke kommet igang:

Robina her, og det virker heller ikke til at være lige op over.

Nøkketungen - Ligularia dentata- står på spring

Stormhatten -Aconitum napellus- er noget af et fyrtårn og får solen første stråler:

Den er jo giftig - jeg tror disse blå bladlus er immune, smart, der er nok ikke mange fugle og hvepse der vil have dem på menuen.

Valmuerne er også oprindeligt fra Marit:

Ja, hvad skal man sige?

Og nu lidt senere vil alle perlerne være  ved at forsvinde i den dejlige sol

Og vinden kommer, nu er de ret sikre på at vi får regn til aften...

Vi får se!

Solo-flyvning

Det er solister, der kommer flagrende, sådan lidt tilfældigt forbi haven.

Det har ikke været et jubelgodt sommerfugleår heroppe.

Men der har været mange dage med fuld sol, og det har lokket dem frem sådan en after en. 

Dukatsommerfugl - Lycaena virgaureae tror jeg dette er.

Skov-bjergrandøje - Erebia ligea. I en temmelig flosset version

Her er den i godt selskab - og mere hel: 

Og så er der en ekstra ramponeret sag: 

Den har jeg ikke lige kunnet identificere...

Så går detbedre med næste: 

Citronsommerfugl - Gonepteryx rhamni

Skov-bjergrandøje - Erebia ligea

 Argynnis paphia "Kejserkåbe" - Argynnis paphia

 Vanessa atalanta - Admiralen

 Polygonia c-album - Det hvide C

Dagpåfugleøje - Inachis io. 
Jeg tror den lægger æg, lige her midt i lidt spån fra motorsaven?

"Kejserkåbe" - Argynnis paphia 
Den har jeg endnu ikke set helt uskadt.

Nej, det kan ikke have været et godt år for sommerfugle.
Til gengæld har de haft masser af mad og blomsterne stort set for sig selv.

Og mon ikke bestanden hurtigt kommer op igen? Ellers har de jo den store fordel at de kan flyve!

Jeg ønsker alle en dejlig weekend/helg.

Dagliljer på grænsen

Det er egentlig imponerede at alle dagliljerne heroppe forsøger at blomstre.

Havde de vidst hvordan året skulle blive, så havde de måske valgt at springe over?
Men efteråret var mildt sidste år, og der blev sparet ordentligt op!

Lad os se på det!

'Aztec Chicago' var allerede spunget ud da jeg ankom for en god uge siden. 

DEn er i god vækst men flere af dens blomster bærer præg af at det ikke har været helt nemt:

Kun 4 kronblade - og nej, der ligger ingen gemt bagved.

Næste lagde også ud med noget alternative versioner:

Det var næsten frost for en 10dage siden, måske er det kulden?

Nå,dagliljen er *Red Suspender' som senere så sådan ud:

Jeg har jo taget dagliljer op fra haven i Danmark. Så de der så livskraftige ud og når de kunne deles, så har jeg gjort det.

Her er det 'Klaus Hadaschick'.

Den seneste, og samme dybe farve som han viser i Danmark.

Men den allerførste jeg satte heroppe hedder 'Night Beacon':

Ja, der står den! Allerlængst til venstre i hvalen
Jeg tvivler på at den kommer til blomstring i år...?

Til gengæld har jeg flere frøplanter på vej, det bliver spændende!

Vi får se!

Og ellers har jeg brugt det gode vejr til at få lavet lidt brænde.

Det skal der også til, jeg har fældet og kappet og kørt ind - Hvormange læs har jeg mistet tal på. men det blev en 3 kubik.

Så det er helt ok!

Den hvide

Først var de tre, nu er der kun en enkelt tilbage, og blomstringen er ikke ligeså prangende som i starten.

Ok, men her er den:

"Appleton" hedder den, og den ses her for 5 dage siden - da jeg kom.

De to der er gået til de evige liljemarker, var rene L.longiflorum kryds
Denne her "Appleton" er "LO" altså et kryds med yderligere noget orientalsk i sig. 

Her for 3 dage siden: 

Og idag: 

Så selvom det er gået tilbage, står den flot her i ensom majestæt og ja, hygger sig gevaldigt i hovedet på min orm.

Men der er også noget der er gået frem!

Fra en til fire

Sidste år var det et skud og i år er der 4 hvoraf de 2 blomstrer, det er da super!

"Longiklara" har også longiflorum i sin afstamning, men her kun 1/8.  Bronislaw Kondrot er bagmanden og Holger Kühne er leverandør.

den skal kunne blive 1 meter høj, men her nøjes den med en 60cm.

Læg da iøvrigt lige mærke til de andre blomster! Det er igen Marits valmue der stritter op, den anden røde er en rose der nu vil igang!

Mere om det i løbet af ugen.

En ny lilje

Det kommer altid bag på mig, hvor lang tid det tager at oploade billeder heroppe.
De 7 billeder tog 3 timer og nu er det ved at blive rigtig mørkt...

Nå, her er en lækker sag: "Foggy Morning" en superflot Norgart Martschinke hybrid. Som noget usædvanligt er det amerikanske liljer Norgart har brugt som udgangspunkt.

Denne lilje satte jeg efteråret 15, i det der dengang var "Smiley". Det er nu blevet til et ?.

Her ser du "smiley" delen i morges:

Det er "Foggy Morning" længst til højre.
Og de pink til venstre det er denne her:

I dagens sol:

En flot flot valmue jeg modtog som frø fra Marit for en del år siden. 

Jeg er oppe her på højden for at få dette sendt afsted. Regnen skal komme om et par timer, men det har været en ret klar solnedgang:

Nu må jeg se at komme hjem, før det bliver helt mørkt...