Vi kender alle den normale blå Muscari, perlehyacinten der er noget af det nemmeste man kan tænke sig i haven.
Idag kan jeg vise 2 mere usædvanlige indenfor samme gruppe.
Den første er faktisk en Muscari:
Muscari macrocarpum ‘Golden Fragrance’
Den gule farve er usædvanlig, måske mere speciel end køn?
Den bliver langsomt helt gul.
Og så dufter den hedder det sig.
Det havde jeg ikke bemærket, så næsen måtte helt ned idag. Der er duft, lidt sådan vammelsødlig, så ja den dufter!
Jeg snusede også til næste:
Der var ingen duft overhovedet, tilgengæld er farven virkelig noget særligt:
Pseudomuscari forniculatum hed tidligere Bellevalia forniculata, og mange har den stadig under det navn.
Jeg er vild med dens farve!
Der er en lille håndfuld leverandører der viser den, alle fremhæver farven: "Unbelievebly bright blue, stunning, eye-catching". Ingen af disse har den dog til salg nu i 2019, måske kommer den senere?
Jeg fik min fra Litauen i efteråret 17.
Der kom kun grønne blade sidste år, og da løget angiveligt ikke tåler tørke, er jeg egentlig forbløffet over at se denne superlækre sag nu.
Den står i det allertørreste bed jeg har og jeg vandede stort set ikke her sidste år.
Her er den fotograferet idag.
Mon ikke det er en, vi kommer til at se mere til?