Nu skulle det ændre sig, nu skal vi have vinter.
De har længe snakket om det, meteorologerne, og prognoserne viste det tydeligt.
Men nu hvor vi kommer tættere på, er det, som om dramatikken er væk: Et par graders nattefrost, og tø om dagen.
Vi tager det som det kommer, for i weekenden havde vi sol!
Nede ved åen, lyste tagrørene flot i modlyset.
Jeg lufter lige det lille Lumix kamera, jeg har ikke brugt det nok, og vil lære det bedre at kende. Leica optikken har det dog problematiskt med den skarpe sol. Med mit Samsung systemkamera havde jeg undgået mange af de reklekser du også kan se.
Så er det bedre med nærbilleder:
For jeg fjernede lige afdækningen af min Centralasiatiske bjergørken.
Der ovre regner det ikke om vinteren, jeg håber frosten vil komme og ligesom forsegle det hele nu.
Den lille spire er iøvrigt en Iris aucheri "Alba", og den skal nok klare sig!
Helleborus x sternii vokser så det kan ses fra gang til gang.
Det gør denne også, Podophyllum versipelle er det, med mindst 3 skud omkring det gamle. Jeg dækkede det lidt til bagefter - det ser så sårbart ud.
Her er isen efter nattens frost, det tør og vandet nedenunder har trukket sig bort.
Det er godt, væk med vandet, det kunne jo være at vi faktisk fik lidt vinter?
Så er de første storme bag os. Og det er tid til at bese skaderne.
Og det var billigt sluppet - ingenting!
For jeg kan næppe give vejret skylden for dette:
Et eller andet har spist på mine Crocus, man er gået efter blomsten og har kasseret bladene.
Sådan skulle det have set ud.
Jeg mistænker en hare eller måske en mus?
Den megen regn begynder at sætte sit præg på haven
En masse sump-Iris i min "very sunken garden", og jorden tager ikke imod mere, det er grundvandet vi ser.
Nå, vi har prøvet det før: Planterne er forbløffende robuste!
Så lige et billede af min sensation:
Og det ser jo ikke ud af meget, vel?
Men det er min hybridpæon "Kopper Kettle".
Det viser de røde knopper til sæsonen der kommer, det normale er så at de tørrer ud og pæonen må skyde igen fra jorden.
Men den nederste del af stænglen her er fra 2013, så det lykkedes altså sidste år!
Det har jeg ikke hørt om før i Danmark.
Og nu prøver vi igen!
Her er den i blomst:
Flot der i slutningen af maj.
Nogen påstår at denne pæon er orange. Det er den ikke, slet ikke. Og der findes ingen orange pæoner i handelen.
Men se lige her!
Mon ikke der snart dukker nogen mere ægte op?
Vejret kender ikke kalenderen, det var først den hårde frost i juledagene, der fik endelig lukket ned for sidste års vækstsæson.
Nu er det så forårets løg og planter der er begyndt at røre på sig!
Her er det en Helleborus x sternii, en gave som jeg glæder mig til at se blomstre, og det ser sandelig også ud til at der sker noget der inde i midten:
Jeg håber ikke at den milde vinter medfører de samme problemer vi havde sidste år:
Men der er tydeligvis et eller andet der har fornøjet sig med at spise på disse Iris reticulata typer. Lad os håbe det ikke bliver ligeså slemt som sidste forår!
Træpæonerne ser altid noget forpjuskede ud på denne tid, man kan let komme i tvivl om livskraften i disse vissenpinde. For så senere hvert forår at kunne forbløffes over det frodige udspring, her er det en rockii sag.
Lige lidt om frølisten: Der er kommet pænt med bestillinger, første udsendelse sker i slutningen af denne uge.