onsdag den 21. august 2019

Et arboret og en botanisk have



Det er virkelig varmt hernede, med de her 32-33 grader i skyggen og stegende sol er det noget af en prøvelse.
Det er alligevel lykkedes at lave noget fornuftigt, mens der ventes.
Der er blevet tid til både et besøg på Arboretum Mlyňany i lørdags, og igår i Bratislavas botaniske have.

Lad os først se på arboretet:
I midten ligger et flot lille slot, det siges at være her legenden om askepot har sin oprindelse. Og nu er det altså arboret.
Det ligger midt i et typisk landskab her i lavlandet.

Nå, her er der ellers flotte ældre eksemplarer af rigtig mange træer jeg kunne overveje at forsøge mig med på egen jord.
Mange af træerne har dog særdeles tydelige tørkeskader, og flere er gået ud.

Jeg prøver at fokusere på de der har klaret sig godt - men må ærgres over at der er navneskilte på alt for få. Her er dog et:
Abies concolor ser ud at trives - og er jo også brugt som skovtræ i mange lande.
Hele ædelgran slægten -abies- er interessant.
Rigtig mange af de trækombinationer der findes i Rocky Mountain's og feks i Kaukasus og på den koreanske halvø er kandidater.

Den botaniske have i Bratislava. er hovedsagenlig anlagt efter 1946.
Den fremstår som en park, og med god skiltning.
Mange forskellige miljøer, skyggegivende træer og masser af småplanter.

Der er ingen af de overarrangerede spaltebede, det ser mere naturligt ud, og giver nok de samme muligheder:
Et besøg her kan anbefales.

Bratislava er i det hele taget noget af en kontrast til Prag, der jo er temmelig overrendt af turister. Her kan man komme frem og der er masser af seværdigheder.



søndag den 18. august 2019

Skoven i Slovakiet




På vejen gennem Tjekkiet, blev det stadig tydeligere at skoven hernede har store problemer. 

Store sammenhængende partier af velvoksne træer stod livløse, især rødgran og lærk var ramt.

Her i Tatra området er det noget bedre, men på ingen måde jubelgodt.

Ligesom i Ertzgebirge får højlandet her mere regn. Men de sidste 4 år har været med ekstrem tørke om sommeren.

Nå, lad os se på et skovområde jeg er ved at erhverve:
Her er det set nede fra dalen. vidvinklen åbner det hele.

Højere oppe ser vi grunden til den spredte bevoksning
Hovedparten af småtræerne er simpelthen gået ud - tørket ihjel. De overlevende er birk(!) og bøg.

På den anden side af højdedraget er det mere nuanceret:
Her ses hvordan man -nogen steder har forsøgt sig med en slags genplantering med rødgran. Men jeg er faktisk glad for de åbne områder...

Den helt oprindelige skovtype her er en mix med bøg -Fagus sylvatica- som det bærende. For et par hundrede år siden var skoven helt barberet ned - her var hyrder og får og ikke meget andet.
Man genplanterede med rødgran, som i første omgang giver den største tilvækst.

19 november 2004 kom katastrofen alle snakker om her: 12,000 hektar blev smadret af en orkan. og efterfølgende storme var hårde, den tilbageværende skov var nu ekstra sårbar.

Men debaterede ihærdigt. Traditionalisterne ville rense det hele og genplantere  med rødgran, andre ville lade træerne ligge, der hvor de ikke var nemme at hente ud. Og lade naturen genoprette sig selv.

Den skov orkanerne skånede. har ikke haft det nemt siden.
Her er udsigten ned mod dalen. Skoven på den anden side har store døde partier (og er ikke med i min erhvervelse). Store områder af mellemeuropas skove ser sådan ud i disse år. Her er en artikel om det fra DR.  Tørke, monokultur og granbarkbore biller er en dårlig kombination.

Så her skal der eksperimenteres.

Blandingskove er klart mere robuste. Men hvilke blandinger?

På toppen her er det bøg plus lidt hassel og birk der forsøger sig.
Men set i lyset af den globale opvarmning, og det deraf følgende mere ekstreme vejr, så skal der måske også eksperimenteres med mere eksotiske træarter - der skal tænkes nyt?

Så kom gerne med ideer, med 2400 hektar er der god plads.

Idag går turen til det store arboret Mlyňany

Måske man bliver inspireret?



torsdag den 8. august 2019

Mellemspil i Prag




Det havde jeg ikke lige set komme!

Min spagfærdige forespørgsel på skov hernede, kan åbenbart bruges som et slags pilotprojekt.

Økonomisk samarbejde og venskab på tværs af landegrænser.

Og hvem støtter ikke gerne det?

Egentlig kan jeg godt føle at mit lille projekt er blevet større end mig selv. 
Mere om det en anden gang.

For i denne forbindelse har jeg opholdt mig et par dage i Prag.
Og jeg har haft tid til også at lege turist...

Idag besøgte jeg Prags botaniske have:

Sporvognen havde et stop med navnet: "Botanická zahrada", Og jeg satsede rigtigt, det var den botaniske have. 
Hyggelig med snoede gange og store gamle træer.

Pæne niveau-forskelle.
Basis for mange gode stenbed.

Der er også flere:
Mange er dog ikke specielt velholdte.

Med en markant undtagelse
Dette spaltebed er helt nyt, venter tilsyneladende på planter - tjekken Zdenék Zvolanék er foregangsmand indenfor spaltebede - måske han har en finger eller to med her?

Jeg troede også først dette var et stenbed
Det var dog en udstilling fra Universitetets geologifakultet - Hele anlæget hører under Univerzita Karlova, der har et virkelig godt internationalt ry.

Planterne da?
Herover er der en jeg faktisk sidder og søger på nu, Typha laxmannii Den lille flotte dunhammer, nr 2 fra venstre - Elegant ved siden af de mere bombastiske arter.

Men det må også siges - dette er ikke en have der prøver at imponere med vildt sjældne planter
Her er et bed med giftige sager, som liljekonvallerne i forgrunden.
Prag er ikke ligefrem en grøn by, så denne lille oase var bestemt et besøg værd.

Nej, ellers er det meget små anlæg der karakteriserer Prag
Her er det Franciscan Gardens som ligger lige midt i turist området med Václavské nám -Wenzelspladsen- roligt og afdæmpet - uden overraskelser.

Dette går igen i de anlæg jeg støder på her i centrum.
Pænt og nydeligt - der er faktisk mere spræl i kunstværket...

Nå, det var egentlig godt at få pustet ud her i Prag!

Imorgen er der så planlagt besigtning af et skovområde i Tatra-bjergene - Jeg er meget spændt!



mandag den 29. juli 2019

I ly




Jeg har søgt ly i bjergene, jeg er bare slet ikke til de varmegrader vi har oplevet de sidste uger.
Så det blev en tur tilbage til Tjekkiet!
Her i bjergene er der højder op mod de 1200meter, så nætterne er stadig nogenlunde kølige.

Jeg er ved at lære folk lidt at kende, det er jo anden gang jeg er her. Man bliver genkendt og hilst på!

Og jeg kigger på skov!
Og skov er her nok af.

Efter fløjlsrevulutionen har man langsomt privatiseret skovene.
Men med en ny regering hernede, går det hurtigt i øjeblikket, og priserne er presset i bund.

Så jeg ser på skov.
Lange øde skovveje af skiftende kvalitet.

Ingen  store "kalhyggen" som jeg kender det fra Sverige, man mere plukker passende træer og det er mindre traktorer der fragter stammerne til vejene.

Jeg ser mest almindelig rødgran, og enkelte parceller med lærk.
Men jeg får det indtryk, at der engang har været mere blandet skov:
Her står feks en bøg midt i det hele.  

Landsbyerne ligger med store marker omkring sig
Selvom den almindelige borger hernede, ikke har mange rede penge. Så boomer økonomien med kun 1,2% arbejdsløshed, og lønnen stiger pænt hvert år.

Nå, jeg ser altså på skov

Og i skoven er der en god bekendt:
Papilio machaon - der på dansk bliver kaldt Svalehale, på svensk Makaonfjäril og på norsk Svalestjert. 

Og mere end en enkelt:
 Alletiders!
Flot flyvende her i skovene.

Jeg ser nogen tilbud på onsdag og kan derefter beslutte mig i ro og mag, har vi aftalt.

Super, når vejret nu skifter, og det igen bliver muligt at køre nordpå.




søndag den 21. juli 2019

CPH-Garden i bakspejlet




Nu er der er gået en god måned siden det store show, sommeren har lagt sig over blogland og jeg har en ledig stund.

CPH-Garden er en satsning som nødig skulle kuldsejle.

Derfor er det vigtigt at give en respons, der også påpeger de problemer der unægteligt er.

Jeg var -som haveblogger- inviteret af haveselskabet og havde fået billetter gratis.

Min første reportage kom samme aften og var fra "blogtræffet" på åbningdagen.

Charlotte Garby direktør i Haveselskabet fortæller i sit overbegejstrede pressemateriale, at der var "knap 16000" besøgere. Tallet for 2017 er ikke med - var det ikke omkring 21000?

Da jeg ankom kl 11 på åbningsdagen så indgangsportalen sådan ud:
Der havde været kø da de åbnede.

Det er en gammel flyveplads der blev brugt i år, umiddelbart et supergodt område, men der var nogen åbenlyse mangler: Det var slemt bumpet og nattens regn havde mudret gang arealerne til.
Man havde fordelt noget flis på noget af det mest befærdede, men der var stadig masser af mudder at smatte rundt i.
Havefolk tager jo den slags med ro, det er vi vant til, mens livsstilsfolket og ja, visse udstillere var stærkt utilfredse. Mange var velforberedte -altså af udstillerne- De mest tjekkede havde plader med som hele standen kunne placeres på.

Udstillingshaverne da?

Hannu Sörenstams blev publikumsfavorit:
Og umiddelbart ser det jo meget godt ud. Men hvad er det egentligt? En pæn mustenssti, og så har Hannu haft tilgang til en plantefabrikants sortiment, og de valgte planter er sat så tæt, så jeg spekulerer på hvordan dette ville have set ud efter bare en måned...

Andre 'haver' melder klart ud:
Disse virkelig imponerende flotte keramik krukker er jo hovedpersoner, det grønne er statister der skal illudere have.

Og dette:
Denne installation er åbenbart også en 'have'. Ja hvad skal man sige?

Fagjuryens vinder blev denne:
Igen supertæt plantet, meget hænger allerede nu den første dag. Men den enkelte plante og dens velbefindende er ligegyldig, det er helhedden der tæller. Ligesom med Hannus have er dette tydeligvis kun lavet for at det skal fungere i udstillingperioden. Henfaldet er ikke kønt.

Reglerne for udstillings haver bør strammes op, og gerne meget. Ville man gå hele vejen kunne man lave haverne mere varige og vente med den egentlige bedømmelse til efter et år. Men det kræver et kulturskifte fra at være et livstilsselsskab til at igen at sætte substansen og haven i centrum, måske endda blive et reelt haveselskab?

Nå, lad os se på resten af showet:

Der var nok 4-5 planteskoler til stede
Med meget varierende priser
Denne spade er da et godt køb tror jeg.

I foreningteltet så vi rosenselskabet - der gerne snakkede om Austin og historiske roser, og iøvrigt klagede over sit faldende medlemstal og ja, den stadig stigende gennemsnitsalder.
Så lidt om Haveselskabets og haveblogverdenen. I min samtale med Charlotte G for nu et par år siden foreslog jeg forskellige tiltag der kunne forbedre den stort set ikke eksisterende relation. Feks kunne de præsentere en ny blog i hvert nummer af 'Haven' - Der er intet sket.
Istedet havde de igen en konkurrence om 'årets haveblog'. Og igen blev det livsstilsbloggen 'livsnyderhaven' der vandt. Her er det sidste indlæg fra den side. Jeg har faktiskt kommenteret.

Haveblogtræffet under CPH-garden - er en rigtig god idé. 
Her er der igen billeder fra det arrangement.
Men der er plads til mange forbedringer, det må blive mere på bloggernes præmisser - med en kort præsentationsrunde og tid til snak ved bordene. Jeg ved godt der står i management-bøgerne at man skal sætte sig på kommunikationen, men det fungerer jo kun hvis det ikke bliver opdaget og irriterende.

Tilsidst en vigtig pointe.

Mange af udstillerne klagede over manglende præcision og skarphed i deres kontakt med haveselskabet, mange så med undren på hvad andre havde fået lov til. Især de der havde udstillet i udlandet var ganske nådeløse i deres kritik og overvejede deres deltagelse fremover.

Vi har kun denne chance, ideen er god, rigtig god - Måske er de der har fået den ikke de rigtige til at stå for udførelsen?



lørdag den 13. juli 2019

Et havecenter




Endelig fik jeg taget mig sammen og har besøgt et havecenter i Tyskland, i en forstad til storbyen Leipzig, med sporvogne og store boligblokke fra DDR tiden.

Det var egentlig en ok oplevelse.
Stort og velbesøgt. 

Det første der møder kunderne er dog en livsstil afdeling, og også dette særlige afsnit:
I denne afdeling er det meste kunstigt, plastik og papir.
Som al påtaget 'livstil' er det søgt og falskt, men for nogen ser det sikkert umiddelbart godt ud, og blomsterne her er jo nemme at passe...

Derudover har man også store afdelinger, med salg af små husdyr og akvariefisk - mon ikke det giver god omsætning udenfor havesæsonnen?

For mig er redskabsafdelingen mere spændende:
Man har mange af de kendte mærkevarer, derudover har man også varerne fra den store byggekæde TOOM og hele deres haverelaterede sortiment. Af det du ser, købte jeg den drabeligt udseende 'Kreuzhacke' og den mere almindelige smedede hakke.

Og planterne så:
En stor overdækket afdeling, der kan lukkes helt - igen er der tænkt på kunderne når vejret ikke er til haven.

Og udenfor:
Et pænt stort område, der er godt fyldt. Mange nye sager jeg ikke umiddelbart kan finde på det danske marked. Herunder flere Monarda hybrider.

Jeg fik også denne busk:
Leycesteria formosa har jeg i Danmark, nu vil jeg prøve den i Sverige.

Alt i alt en ret positiv oplevelse. Kombinationen af et godt havesortimentet med en målrettet satsning på beslægtede og relevante segmenter giver potentielt omsætning og liv hele året. 

Mon ikke dette Havecenter også eksisterer om 10 år?

Jeg tror dette også må være vejen frem for mange af vore hjemlige havecentre... Enten at fokusere på en unik faglig ekspertise, at specialisere sig - eller blive større?


Jeg linker til 'Trädgårdsfägring' - et godt initiativ!

søndag den 7. juli 2019

Som tysker i Tjekkiet



Jeg har været i Tjekkiet, forklædt som tysker.

Vi er i  Erzgebirge, de flotte kuperede grænseegne mellem Tyskland og Tjekkiet, 

Mit besøg falder tilfældigvis sammen med at dette område officielt, og siden igår, den 6 Juli 2019, nu er en 'UNESCO World Heritage Site' under betegnelsen: the Erzgebirge/Krušnohoří Mining Region.

Så vi er i et område med stor naturrigdom og en stor dramatisk historik.

Da Tjekkoslovakiet opstod efter første verdenskrig, blev området delt mellem Tyskland og den nye nation. Tyskland "fik" tildelt hele området i 1938 ved Münchenaftalen - under betegnelsen "Sudetenland". Det var efter denne aftale den engelske premierminister Neville Chamberlain holdt sin berømte "Peace in our time"-tale og vinkede med den engelsk-tyske aftale til en henrykt menneskemængde.
I 1946 blev alle tysksindede fordrevet fra området, det siges at være 80% af befolkningen.

Jeg er glad for at man ikke overhovedet overvejede at gøre noget lignende i de dansk-tyske grænseegne efter krigen.

Men mere om det senere...

Det er området omkring Horní Blatna jeg besøger
Et superflot landskab, hvor de mange forfaldne bygninger, på en eller anden måde egentlig passer ind.

Med masser af spor efter malmbrydningen

Og med masser af insekter

Men jeg var her for at se haver, og her i denne lille flække opdager jeg mange:
Måske ikke lige min stil, men flot og gennemført. Jeg tror de, der har denne have, er superglade for den og måske også ret så stolte?

Og længere henne af vejen se lige her:
Et flot flot stenbed. Ved et af de almindeligt halvforfaldene huse her.

Længere oppe af vejen er der en fantastisk udsigt over dalen, her bor de rige:
Sikken en front! Og det lille jeg kan se af haven bagved er helt fantastiskt!

Længere ude er man ved at færdiggøre dette hus
Imponerende, heltømmer og med svalehale samlinger... Bare flot!

Og ja, her er jeg så forklædt som tysker. I den nye tysk-registrede Corsa og med mit nordiske udseende, så tror alle jeg er tysk.

Det var en underlig oplevelse.

Jeg har aldrig før mødt sådan en massiv uvenliglighed. Lad mig give dette eksempel:

I en LIDL i den lokale storby Karlovy Vary (der tidligere var kendt som Carlsbad), søgte jeg hjælp hos en ekspedient på tysk og blev bare nærmest ignoreret og afvist, jeg finder så en anden og spørger nu på engelsk, og han forstår intet men er virkelig venlig og imødekommende. Efter lidt tegnsprog  tilbyder han at bage disse olivenbrød omgående... de er klar efter 15 min...

Da jeg kommer ud til bilen, er den blevet alt for varm i solen, så jeg åbner begge døre, mens jeg sætter indkøbene i bagagerummet. Der er masser af ledige pladser på begge sider, alligevel vælger en mand at køre sådan op på siden af mig at jeg ikke kan lukke den ene dør igen, hans bil står i vejen, jeg er låst inde. Jeg siger ikke noget, men viser blot at jeg ikke kan lukke døren, han griner og stiger bare ud, som for at forlade sin bil. Jeg peger så stille og roligt over på den anden side af indkørslen, over mod benzinstationen, der holder en politibil, folkene der har set hele optrinet. Manden forstår nu pludselig problemet og flytter sin bil.

Jeg spekulerer på hvorfor: 
Nogen tjekkere og også tyskere siger at en del tyskere optræder arrogant og vifter om sig med penge. 
Andre nævner at man for at retfærdiggøre fordrivelsen efter krigen, lige siden har umenneskeliggjort tyskerne...

Jeg sidder selv her og tænker på hvordan jeg selv er til at møde fremmede - hvor forudindtaget er jeg selv?

Så, det var et spændende besøg - på mange måder.



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...