mandag den 29. september 2014

På plantemarked



Det var Anitas skyld. For nej, jeg er jo ellers ikke meget til disse markeder. Vildt mange mennesker og en stor forvirring af ting der falbydes.

Men jeg var blevet glad for nogen af Anitas dagliljer. Og da det var nemmest at vi mødtes der på haveselskabets plantemarked, ja så kom jeg der alligevel.

Og det var faktiskt ret ok.

Der var de der 80 boder, hvoraf en hel del var med folk der tydeligvis vidste noget om det de solgte!

Selvfølgelig var der foreningerne, især bemærkede jeg Rhododendronforeningen, med mange engagerede eksperter, og med vildt specielle unike privat frøformerede Rhodoer til salg billigt - en lille flot dværgrhodo, det havde taget 6 år at få de der 25cm høj, den tog de 60kr for - ja 60kr! Hvad skal man sige?

Jeg synes jeg havde læst at gode haveblogfolk havde en stor stand, men det lykkedes mig ikke at finde den?

Selvom jeg var på cykel, og ikke havde plads til så meget, fik jeg alligevel købt lidt:
2 nye polygonatum, alletiders. Og 2 andre spændende sager - ialt præsis 100kr. 

Der var også egentlige forhandlere, jeg bemærkede en der solgte Terranovas Heuchera "Berry Smoothie" for 40kr. De der totalt ens og pænt planteskole fremdrevne planter. 
På nabostanden stod en privat familie og solgte præsis samme sort, lidt større og med markante forskelle fra potte til potte, men alle i solid vækst - 15 kr tog de...

Nå tilbage til Anita:

Her er så mine 4 Hemerocallis - Dagliljer:
Flotte sager der hurtigt kom i prøvebeddet:
Anita er bidt at dagliljer og ved totalt meget om dem. Vi har aftalt at hun og jeg vil skrive et par nedslag om dem og det!


Nå, lidt farver? Jamen, hindbærene er netop ved at modnes.

Det er selvfølgelig efterårssorten, og de smager skam supergodt. Ja, næsten lidt af sommer!


lørdag den 27. september 2014

En vanskellig model




Nej, det er slet ikke nemt at fotografere Admiralen.

jeg havde egentlig undret mig over hvor han blev af i år?

Men idag arriverede han, Admiralen:


Han gør det ikke nemt for en fotograf - han rør hele tiden på sig, og ryster de forskellige dele, uden at det er muligt at se et mønster.

Og det at stille skarpt bliver noget af en udfordring, det er nærmest held når det lykkes.

Jeg prøvede også at få ham over i en anden Asters:
Denne farve kan jeg bedre lide - ligesom denne honningbi.

Og tilsidst lykkedes det for en kort stund:
Men da jeg gik tættere på, for at få et mere rent billede, så valgte Admiralen at flagre højt op og væk, videre til næste have.....

Men ja, tak for besøget. Og kom gerne igen en anden gang!



onsdag den 24. september 2014

Jævndøgns indtryk




Endnu har regnen ikke nået os, så dette bliver et nedslag med billeder fra idag og igår.

Og lidt er da tilbage, på trods af den hårde vind i forgårs.
Dette er de dekorative rester af vel nok en slags Helianthus? 
Det var store høstdag idag - Her er det en Iris med masser af frø, der kom i hus nu - Det var godt!
Mine små jordbær remonterer. 
Ja, jeg kan skam også være med, måske ikke så spektakulært, men smagen siger jeg: Smagen!


Clematis tangutica viser sin imponerende frøstand i den lave efterårs sol, det var jævndøgn igår. 

Er det mig, eller er denne sæson ikke gået vildt hurtigt? 


mandag den 22. september 2014

Omslag



Der var ingen varme i luften idag, slet ingen.
Vinden kom fra nord, og trak hastige skyer ind fra det lunere vand. 

Det var egentlig ikke havevejr.

Men med ordentligt tøj gik det da!


De fleste insekter holdt sig også i ro. Men en enkelt blomsterflue fandt vej til haven.

Fluen holdt sig pænt i ro, men vinden gjorde det svært at fokusere. Der måtte mange forsøg til!


Og honningbien her, med masser af pollen, ungerne skal have mad hver dag.


Sådan en dag får jeg lavet en masse praktiskt, og ordnet på steder jeg ikke normalt kommer.

Disse snegleæg lod jeg ligge, og da jeg kom en 10min efter var de væk, fuglene havde nappet dem. 

Alletiders, så slap jeg!


Det er ellers tid til at samle frø!

Får du selv samlet?

Her er det de dekorative frø fra Crocosmia x curtonus "Lucifer".  Spændende om denne hybrid laver spiredygtige frø, men lovende ser det ud!

De kommer med i årets frøliste.


lørdag den 20. september 2014

Lidt men godt




Hov, nu skal jeg til at passe på!

For et par år siden ville dagens sending være virkelig en sensation hos mig.
Nu kan det se ud som om det blot er en i rækken.

Og det er det ikke!

Nej, jeg gider selvfølgelig ikke bestille ordinære ting hjem fra Tjekiet.

Lad os bare se på det:
Klik på billedet for at få det stort - det står skrevet på poserne, hvad det er.
Pænt og ordentligt, som jeg er kommet til at forvente det fra vores østlige venner.
Forårsløg: Iris og fra Frittilaria gruppen Korolkovia og Rhinopetalum
Jan Jílek og hans Wildbulbs har jeg haft i kikkerten længe - han kommer i linkssamlingen.


Du har nok regnet ud at jeg netop er hjemvendt fra Sverige. Jeg nåede lige at redde disse frø fra min Paeonia delavayi, den havde smidt de første. Frøene er markant større end sidste år, som store ærter og så er der dejligt mange og flere på vej.

Det bliver et super frøår!


Jeg var spændt på mit forsøg med grus omkring hostaen, det ser da ud til at virke!
Men jeg bemærker også at antallet at snegle er for nedadgående - dejligt!


torsdag den 18. september 2014

Det nye normale?



Er det usædvanlige ved at blive det nye normale?

Også dyrelivet her i de svenske skove har været usædvanligt i år, og jeg tænker ikke på de store dyr, ikke på kongeørnen eller bjørnen.

Nej, jeg tænker på insekterne: 
Der er myg nu og i stor mængde, der er knot til forbandelse, til gengæld er der mangel på bier og sommerfugle. Det plejer at være omvendt.


En enkelt blomsterflue er alt jeg har set..

Og bierne kommer enkeltvis med lange pauser. Jeg lægger mærke til hver enkelt.
Humlen sidder på Ligularia dentata, en af dens sidste blomster, der plejer at være fyldt af humler nu, men de få der kommer, ser ikke ud til at have travlt.

Og vingerne er flosset, godt brugte:
Jeg tror det er årets arbejdere og at de er færdige med årets arbejde. De har opfodret næste års dronninger længe før de plejer. Der er ikke meget tilbage for dem nu, de skal ikke overleve vinteren.

Og mon ikke næste års dronninger klarer de ekstra måneder før vinteren og den lange dvale?

Det håber jeg!

Jeg har ikke set nogen sommerfugle, ikke en eneste.

Denne fætter blev det nærmeste:
 En "dagsværmer"?
Her på en Sedum -Sankt Hansurt- 

Og dagens blomst bliver denne forsinkede Gladiolus:
I morgensolen og med årstidens rigelige dug, Gladiolus remonterer jo ikke, dette er bare et løg, der er kommet sent igang, de andre er færdige.

Sent for året ja, men ellers lidt sædvanligt dette usædvanlige år.



tirsdag den 16. september 2014

En ny blomst!



Men først dagens morgenbillede fra min internethøj:
Disen ligger og bølger i de forskellige dale mod øst. Heroppefra er der godt udsyn.

Og så til dagens overraskende blomst, som helt uventet, er en gave fra forårets indkøb hos Lukon Bulbs.

Delosperma sp. stod der på den lille potte.

Jeg viser lige forløbet fra tidligt igår:
 Morgen


 Midt på dagen


Og i skumringen med mere mættede farver, der ser ud til at være flere blomster på vej på denne stilk.

Og nu idag hele planten:
Sjovt med sådan en overraskelse.  

Jeg ved stort set intet om Delosperma. tror den jeg har er en frøplante?

Marit havde spurgt om farven på min Helenium x "Rubenzwerg":
Her ser du de lidt ældre blomster, med mere orange i det vinrøde.


Lidt af haven. Mod nord ned mod Ormebedet og laden. 

Birken er ved at være gylden.

Noget af mit fotogrej er også kommet med, Samsung har netop præsenteret et nyt kamera i denne NX serie, - Man bliver fristet!


søndag den 14. september 2014

Rosenbach får dræn



Ja, Rosenbach skal så afgjort drænes. 

Men først skal tågen lige lette.
Morgen udsigten fra min internetplads.

Og nede i dalen ser det lidt senere sådan ud:
solen får hurtigt brændt disen af. Der er ikke en sky på himmelen.

Du kan måske huske min Rosenbach følgeton fra foråret 2013?
Han gik jo detsværre til, min Iris rosenbachiana, nok på grund af for meget vand. 
Så jeg har efter moden overvejelse fået mig en ny, og idag plantede jeg ham!
først laver vi pladsen:
Nederst større sten, så lidt blandet grus og så i med Rosenbach:
Gruset er fra en strand nede ved søen.
Jeg tror der er godt dræn i det.  

Og så er det bare at håbe at dette er tilstrækkelæigt for Iris rosenbachiana.

Nå en blomst? Ja ja, det bliver denne her:
Helenium x "Rubenzwerg" med lidt morgendug. 
Man får næsten lyst til at spise den.


lørdag den 13. september 2014

Afblomstring

Sensommeren er en dejlig tid i min svenske have. På denne tid plejer der at være mængder af blomster, både i haven og i naturen.

Sådan blev det så ikke helt i år. Blomster der normalt har svært ved overhovedet at nå i mål, de står med frøstande nu. 

Det er vel sommerens usædvanlige varme og tørke der har fremskyndet det hele?

Og den megen regn der er kommet de sidste 14 dage har nok forhindret nogen genblomstring.

Men lidt er der da:
En fin hvid morgen Gladiolus med en lækker grøn tone.
Og den fætter - bare med en lidt mere gul tone.
Ligularia dentata, der plejer at være så trofast er stort set færdig. Hele september plejer den at være tilflugtssted for masser af humlebier, ikke en eneste er der i år.

Også ude i naturen er det afblomstret, stort set. Og jeg har heller ikke der set en eneste humlebi eller sommerfugl, ingen summen eller flagren. For hvad skal de også leve af?

I eftermiddag skal jeg ud og gå, plukke lingon/tyttebær.  Måske jeg finder ud af noget andet der?

Nå, her er lige solnedgangen fra i går:
Den gik så godt som rent ned -solen- som et forvarsel om den flotte sensommer dag vi er vågnet op til idag.

Jeg håber også at solen vil tørre træerne mere, sådan at mit internet kan få lidt fart, kan du huske da vi havde modemmer? Den tid føler jeg mig hensat til. ½ time for at oplade 4 billeder er meget...

torsdag den 11. september 2014

Lidt af hvert



Nu går det snart mod det svenske igen, så her er lige en mini status her på falderebet.


Du har jo nok genkendt den karakteristiske blomst fra en Heuchera, her er det "Berry Smoothie". 
Den har jeg med fordi den overhovedet ikke bliver ædt af snegle.


Det gør denne derimod:
Min Hosta "Guacomole" som jeg tidligere har vist helt nedgnavet - jeg lagde løst grus ovenpå og faktiskt ser det ud til at virke, som jeg havde tænkt - Hostaen får fred til at udvikle bladene mere, og de bliver mindre lækre for sneglene?
 Frøkapslen fra en Allium christophii. Jeg har samlet godt med frø i år!

Og hos Elise var der selvfølgelig et par roser:
Først ud er Bourbon rosen "Honorine de Brabant". I modsætning til dens ophav "Rosa Mundi" er denne remonterende, den har ry for at være sart, men det har denne her nok bare glemt.
Opdaterer lige med en artikel om netop disse stribede roser

Så en  the-rose "Madame de Sombreuil" fra 1880. Hvis du er på jagt efter denne så må du lige passe på for, den der oftest ses i handlen er nok snarere "Colonial White" en langt senere sag.

Ja. begge roser er temmelig fyldte og gode repræsentanter for smagen på den tid hvor de blev frembragt.

Min smag er måske en anden, men man må anderkende det store arbejde og talent der ligger bag disse historiske roser.

Nu går det straks nordpå - de har haft let frost en nat i dalen hører jeg - håber vi har klaret os på højderne!



søndag den 7. september 2014

Endnu lidt nyt



Det plejer at være på denne årstid, at jeg hygger med at bestille lidt nyt og usædvanligt hjem til haven.
Men i år er det anderledes, mange af de sædvanlige leverandører ligger underdrejede:
Familien Ruksans springer mindst et år over, Leonid Bondarenko og Augis Bulbs har slet ikke opdateret deres hjemmesider osv. 
Kun Juris Egle har holdt fast.

Så jeg har været på jagt efter nye leverandører!

Og det synes jeg egentlig er ret sjovt. At finde de usædvanlige ting, dialogen, selve handelen og så siden at modtage varerne!

Resultatet af af sådan en proces modtog jeg denne weekend:
Det er fra Litauen og Antanas Markevicius
Hans side er ikke nem og kun den på litauiskt er opdateret med priser.

Hovedvægten denne gang er på Iris spuria, hvoraf de allerfleste er hans egne kryds.

Jeg tager en del med til Sverige, men resten kom i jorden samme dag.
Her er de 4 der ikke er spuria:
Weekenden har ellers budt på et fantastiskt vejr, med en totalt sommerlig og lummer lørdag med de 25 grader som max her.
Bierne har haft travlt.


Og Viggo, min gode ven, den grønne frø,  har kølet sig i vandet i min "very sunken garden".



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...