torsdag den 26. december 2013

Mellemdage



Efter en fantastisk november har vi så oplevet en mere normal december: Gråt i gråt - ganske lun, men med kun enkelte sporadiske lysglimt.

Sådan et lysglimt fik vi idag!

Men lad os starte med morgenen
Rim på de frodige blade af Digitalis.
Har vi haft en 4-5 nætter med frost? Rigtig meget står som om intet er hændt.

Også denne:
En hybridpæon "Copper Kettle" med flotte knopper på dette års skud. Den første rigtige frost vil ta livet af dem, altså knopperne! Og planten vil så skyde fint fra jorden til foråret. 

Og solen brød igennem disen!
Vi havde vel ½ time med sol! Den gav ikke megen varme, men det mørke, grå og triste blev væk for en stund.


Tror det er gyldenris jeg lige fangede her i modlyset.


fredag den 13. december 2013

Med tang



Stormen vi kaldte "Bodil" førte også noget godt med sig.

Nej, det var ikke kun oversvømmelser og ødelæggelser.

Igår hentede jeg tang!


Øresundskysten i solens sidste stråler, efter stormen og højvandet - store skader men også en masse tang

Efter at have fundet en vej ned af den underminerede skrænt, var det bare at fylde den store bil med tang!
Det skal nu regnes igennem, så saltet går rigtig ud og så blandes med lidt hestepærer og siden graves ned i jorden - det tror jeg bliver godt!


Mølleådalen, lige på den anden side af Strandvejen
Og i haven netop nu: 



Frost, der hvor solen ikke har nået ind, og ellers tø og spirende planter!


En dejlig Weekend til alle!





mandag den 9. december 2013

Sne korn



Nu er det hele bare regnet væk, vinteren var her kun på et kort besøg.

Jeg nåede lige at få billeder:


Kornsne tror jeg det hedder, og med kameraet tæt på ser det ud af mere end det var.


Det er ikke alle Epimedium der får "smukke høstfarver".

Denne Cerinthe major ’Purpurescens’ er slasket helt sammen nu bagefter


Jeg bruger sjældent skuffejern i mine bed. Jeg luger hellere uønskede planter væk. Og ja, der er højt til loftet, og meget sjovt får lov at stå.
Her er det noget lav, der nu sender dette her op - mon ikke det er for at kunne sprede sine sporer?



dette billede kræver nok en forklaring:
Jeg bruger jo Google+ til at oploade mine billeder hertil bloggen, og nogen gange gør G+ noget jeg ikke har bedt den om, her kom der sne ind på billedet, de kalder det "Seje effekter"..... På engelsk: Auto awesome.

Og der er masser af andre effekter
Måske denne effekt villet have virket bedre med et landskabsbillede?

Nå det var så dagens snebilleder - meteorologerne mener det bliver plusgrader de næste mange uger. 
Jo, jeg kan da godt lide en hvid jul - men ellers er det helt ok med mig.




tirsdag den 3. december 2013

November i december


Vi skulle helt til december før det blev november, sådan rent vejrmæssigt - gråt og klamt, mørkt og trist!

Haven ser lidt brugt ud, også selvom frosten hidtil har været til at overse, kun vel en 3-4 frostnætter, og den har heller ikke været vildt hård.

Så noget blomstrer da endnu:
Her er det "Natviol" Hesperis matronalis. Den har blomstret i en 5 måneder nu.


Og her min orange kaprifolium, fanget i dagens solglimt. 
Og en Sedum, næsten stadig i blomst.

Men ellers er det meste gået i frø
Min hvide Scabiosa, nu med sine fine frø.
En tulipan her, den har kastet frøene forlængst.

Jeg skal lige også selv have sået en masse, men ellers så håber jeg faktisk på en rigtig vinter. 

En vinter, som så slutter pænt, gerne sådan henne i slutningen af februar!



fredag den 29. november 2013

I sol og vind


Det var noget af en opgave at få skudt gårsdagens billeder. 
Det hele kørte rundt i den heftige vind.

Så dette var noget af et lykketræf:

Når den fjerne sol og frøstanden leger solformørkelse.

Her har jeg fotograferet med lav hastighed, for at få bevægelsen med:


Voksurten og høstanemonen på henholdsvis 1,3 og 0,2 sekunder. 

Ideelt vejr til at få afgivet en masse frø!



Jeg havde oprindeligt tænkt mig også selv at få sået lidt, men også mine frø blev taget af vinden - så efter et par kiksede forsøg satte jeg mig bare i solen.
  
Og ja, vi når det nok. 

Denne november har da egentlig været helt ok!



tirsdag den 26. november 2013

Frost i sol og skygge



Det var et fantastisk vejr idag!

Der var måske tø i luften og i solen - men der: I skygge nede på jorden, der nåede varmen ikke!

Men der var ingen vind - ja helt vindstille! 
Så i solen var det fantastiskt.

Jeg måtte også lige have et stribe billeder.


Heuchera "Autumn Leaves" et genialt kryds fra TerraNova.
Her med nattens drys af de flotte iskrystaller.


Sempervivum tectorum -husløg- Har fået lidt sol, men er nu tilbage i skygge og krystallerne er frosset igen.


 Selv i solen har denne fine Digitalis masser af rimkrystaller.


Og træpæonerne viser hvad de har tænkt sig at byde på næste år!
Her var det lige Paeonia delavayi - Mon ikke det store skud er tænkt at blive til en blomst? 


lørdag den 23. november 2013

I den lune krog



Der er ikke meget der sker en sådan mørk november, men når julerosen, på trods af alt, giver sig til at blomstre. 

Ja, så måtte jeg lige frem med kameraet!


Julerosen Helleborus x niger er i fuld gang med sine store blomster.

Og der er mere på vej - fine nye blomster knopper!

Ellers er det forfald og tilbagetoget der præger haven: Tilbage, væk, ned i den beskyttende jord!
Det kan kun gå for langsomt...



Selv Solhatten -Echinacea "Rubinstern"-  der ellers var så vedholdende: Ja, den står nu der i dagens lave sol med vissen og rynket stilk.

Og mon ikke frosten i næste uge sætter en stopper for det resterende?


mandag den 18. november 2013

Forår i november



Ja, den følelse gik jeg rundt med igår. 

Mange planter virker så fyldt med energi!

Er det mon den fantastiske sommer, der har givet dem denne totalt utidige livskraft?

Disse helt friske Hemerocallis skud er 15 cm oppe - 
Tør man tro at de klarer de næste måneder - vintermånederne?


Her er en der er lettere lader sig forklare.

Det er en hybridpæon - et kryds mellem staudepæon og træpæon - Paeonia lactiflora og Paeonia suffruticosa

Og den ved ikke om den skal visne ned -som en staude- eller blot smide bladene som en træpæon - skuddet her vil sandsynligvis gå til, og planten vil skyde fint fra jorden næste år. 
Men nede sydpå under varmere himmelstrøg ville den have kunnet klare sig, og opført sig fint, som en slags træpæon.


Og så fik jeg sået en masse!

De sidste par dage har jeg modtaget mange frø - rigtig mange! 

Fra blogverdenen har jeg modtaget frø fra Høneballe-Lisbeth og Ole fra Ole´s have. Superflot!

Her er det nogle af Lisbeths Rhododendron frø der kommer ned i såbakker, de skal lige have lidt våd kulde - ja nærmest som de ville have det hvis vinteren kommer.....



tirsdag den 12. november 2013

Igår i solen



Mens regnen pisker ned udenfor, så er der tid til at kigge lidt på gårsdagens billeder.
Da var det lunt i solen, og det var bare hyggeligt at gå rundt og få lavet lidt småting.

Og der er stadig nye blomster og bær.



Echinacea "Rubinstern" prøver ihærdigt en sidste blomstring.



Og de sene hindbær bliver bare ved - nej, jeg smagte ikke på dem.



Kornblomst -Centaurea cyanus. 
Flosset og lidt blege kronblade, men sikke imponerende frøstande!



Og der er nyt på vej, disse Muscari satte jeg for blot 1 måned siden - de kigger allerede frem. Tror det er den rent hvide kultivar der hedder "Venus".



Og her et lille fint skud fra min Iris stolonifera "Network". Den stikker allerede hovedet op her i bjergørkenbedet. 

Er der ikke en lille fin rød vagtpost på det ene skud?


søndag den 3. november 2013

Frølisten 2013



Min frøliste er nu online

Det har været et super frøår i år! Noget er selvfølgelig kikset, men en masse er lykkedes, også en del jeg ellers ikke lige havde turdet håbe på.

Du bruger bare fanen oppe øverst.

Der er links til en del billeder, men der hvor jeg ikke lige har kunnet finde nogen, ja så er de her:

Det var det eneste, som ikke i forvejen har været afbildet her i bloggen, en fin lys Allium darwasicum. 

Det passer jo godt til vejret at sidde inde og rense og sortere frø.

Her er det liljer, hvor jeg lige adskiller dem med ordentligt frugtlegeme.

Men ja - Nogle frø er der mange af, andre er i meget små mængder. Jeg vil strege dem over i listen efterhånden som de bliver bestilt.

God fornøjelse! 

mandag den 28. oktober 2013

Indedag med frø



Jeg er ellers ikke sart, men idag bliver jeg inde.

Udenfor blæser og regner det, de har vist lovet "vindstød af orkanstyrke" senere. Så jeg sidder inde og er begyndt at rense og sortere årets mange frø.
Her ligger der frø af Allium rosenbachiana X. 
En ganske pæn høst, fra en enkelt plante, synes jeg.

Sådan så han ud i starten af maj tidligere i år, ligefør han foldede sig ud:
Det har været et superår for frø også.
Hvis man var til det, ville man måske juble og danse af glæde - jeg nøjes med et lille beskedent glas god Barolo.




lørdag den 26. oktober 2013

Overgange



Nu går vi tilbage til normaltid - det blev sidste dag i haven med den sene eftermiddagssol.

Og idag var den der kun i korte glimt, når blæsten rev skyerne i stykker.
Enkelte blomster er der endnu - denne er: Okseøje - Chrysanthemum carinatum 
Og et fint hindbær, jeg har en sort der først kommer sent på året - og helt ind i oktober, hvis altså ikke lige frosten kommer - men disse, de sidste, er noget flade og kedelige i smagen.




Så er der mere smag i æblerne - her "Ingrid Marie" og "Cox Orange". Det har bare været et fantastiskt æbleår!


Du skal ikke snydes for dagens gætteleg - hvad er dette dog for en fin køn blomst?:


Man burde forædle mere på denne planteslægt - blomsten har et stort potentiale, den er kraftigt undervurderet!

Opdatering søndag morgen: Hanne fra "Hanne i haven" har genkendt blomsten: Det er Rucola -Eruca vesicaria- der har denne flotte blomst!

For mig er det noget af en overgang med den time vi "mister" - imorgen er det helt mørkt kl 17.


Så bliver der selvfølgelig mere tid til indendørs sysler - det der står lige for, er selvfølgelig sortering af årets frø!


Mere om det i et andet nedslag!

onsdag den 23. oktober 2013

Nyt - igen igen



Igår var det endnu en spændende stribe planter der skulle i jorden.
Jeg kom sent igang, for det var en våd morgen, dråber overalt og det tog lidt tid før solen kom igennem, men smukt ser det ud:

Der er kommet 25mm de sidste par dage. men igår var det alletiders: 17C og sol gennem dis.

Her er så de nye planter:
Lidt men godt - på sedlen kan du se hvad det var.


 Gentiana saxosa blev placeret i stenbedet, og fik nyt grus omkring sig!



Og dagens blomst er: Min flotte Raphanus sativus var. radicula, den præsenterer sig flot i modlyset.

En dejlig dag herfra



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...