Nattens korte vinter

De havde advaret, så jeg blev ikke så overrasket da det blev hvidt derude. De 15cm der lå i morges havde jeg dog ikke regnet med. 

Men pyt med det, vi er stadig i april og heroppe, ved huset i Sverige, er lidt sne nu, slet ikke på nogen måde usædvanligt.

Plantene tager ingen skade heller. Hård frost på barmark er meget værre, og temperaturen kom ikke meget under 0 inat mens sneen faldt, og nu hvor det hele smelter, er den 7-8 grader.

Sådan så det ud for et par timer siden:

Og igår:

En Crocus der kommer flot gennem sit grønne bunddække

Min sibirske hundetand: 

Og nu, sneen er ved at tø. 
Det er andet år, den har klaret en vinter her, så den vil jeg satse på!

Mine nye roser ligger fint i deres "Smileybed" her neden under sneen:

alle så ud til at have overlevet. 

Ja, pyt med lidt sne. 

Netop nu på min internet høj - er den helt væk. Det går godt nok hurtigt...

2016 bliver super - også her!

Knopper og en blomst

Alle viser knopper disse dage.

Imponerende så mange flotte og finurlige blomsterknopper der findes.

For det kølige omskiftelige vejr har gjort at blomsterne ligesom er stoppet op og afventer bedre tider.

Hvorfor blomstre når der alligevel ikke er nogen til at pollinere?

Trillium kurabayashii er begyndt at vise farve, den er ved at sprænges.

 Jeffersonia diphylla, Ja, hvor er den bare fin!

Denne Dodecatheon pulchellum er jeg ekstra glad for at se i år - sidste efterår gravede jeg tæt på hvor den står, og det blev noget værre iturevet roderi, som jeg så prøvede at ordne efter bedste evne.

I år har den kvitteret med en masse mindre planter. Sådan kan også man være heldig at få flere.

Der er dog også blomster, der trodser vejret:

Denne lækre Muscari vover sig frem: Muscari "Baby's Breath".

Jeg ønsker alle en dejlig ny uge i haven!

Bagud, på den gode måde

Det har været nogen fantastiske havedage: Sol, ok temperaturer, måske lidt vind: Men den har så gjort at vi ikke har fået nattefrost.

Fritillaria olivieri er en sund og livskraftig sag - dobbelt så høj som sin ternede fætter:

Fritillaria meleagris -Vibeæg

Og så fik jeg besøg af denne flyvende tingest:

Bombylius major der overfladisk kunne ligne en bizar humlebi, men er en flue. Vingerne slår vildt hurtigt billedet er taget på 1/1600.

Her sidder den og tar et hvil:

Den polinerer måske lidt blomster, men ellers er det en snylter hvis larver lever som ubudne gæster i jordbiernes bo.

Vi må vist lige have lidt hjerter nu...

Løjtnantshjerte med små perler.
-Lamprocapnos spectabilis hedder den nu - mange kender den som en Dicentra. 

Og her lige en fin afdæmpet tulipan.

Afdæmpet, nu ja.
Om en uges tid bliver den til det mest flamboyante festfyrværkeri.

Vi en nok en uge senere i forhold til sidste år. Men også idag ser ud til at blive endnu en solrig fin dag.

Vi er bagud på den gode måde.

Jeg ønsker alle en super havedag.

Blandet i solen

Ikke en sky hele dagen, skarp sol, en kølig vind - det blev en super flot forårsdag.
Og det vælter stadig op med eftertragtede skud og blomster springer ud, sådan en efter en.

Og andet lukker ned: 

Herover er det den sidste blomst på min Helleborus sternii, Denne hedder vist "Flame".

Narcisserne er alle i blomst nu, denne hvide skulle være "Thalia" jeg synes nu ikke helt den er hvid nok?

Det er denne derimod, en sund og ren nylig sag fra Fluwel i Holland, Den er endnu ikke navngivet, har stadig kun et nummer.

Og endnu engang en liljebille.

Bemærk lige teknikken her, først gnaver den i stilken, for senere at forsyne sig på den halvdøde Fritillaria blomsterknop.

Nå du vil hellere se nogen blomster?

Det kunne blive disse tulipaner

 Tulipa kaufmanniana "Corona"

Så er der denne trofaste orange sag:

Den har jeg da lige fortrængt navnet på, det må jeg lige få tjekket op på!

Det er selvfølgelig: Tulipa praestans ‘Shogun’ - 

Og der er flere af de botaniske på vej - for ikke at snakke om de mere højtråbende fremavlede, det ser overdådigt ud allerede. Rådyret har ikke været på besøg.

Nu er de her

Jeg er blevet ret god til at spotte dem, til at fange dem og til at knuse dem.

Og jagtsæsonen er startet og i fuld gang - det blev 2 nedlagte idag!

Liljebillen -Lilioceris lilii- har jeg lært at leve med.

Når man -som jeg- er meget i haven er det nærmest automatisk at indsamlingen af billerne foregår og deres æg bliver lige mast og skulle der komme larver, fjerner jeg gerne hele det angrebne blad, sådan at jeg ikke hele tiden finder samme blad igen.

Jeg synes stadig ikke at man skal have liljer i haven hvis man ikke gider eller har tid til at passe dem. 

At sprøjte med gift er en rigtig dårlig udvej. 

Den gift alle snakker om er Bayers Calypso.

En gift der sætter sig i hele planten og dræber insekter der spiser af den. "Hele planten" er inklusive plantens pollen og honning, så denne gift er en utrolig effektiv bidræber, hele boet går til når bierne fodrer dronning og larver med pollen fra disse Bayer-inficerede planter. 

Jeg vælger at tro at det er uvidenhed der får folk til at bruge sådan et produkt, og skamløs grådighed der får Bayer til at sælge det.

Nå, lad os kigge på lidt andet:

 Min blodurt skal til at blomstre, her vil bladet ikke helt slippe blomsten.

Hvad med lidt markart bladværk?:

Trillium kurabayashii

 Erythronium californicum 'White Beauty'

Og Trillium luteum.

Jeg synes faktisk marmoreringen er ekstra tydelig i år?

Denne Fritillaria olivieri mangler derimod at få sine tegninger

2015 var et rigtig godt haveår både blodurten og muscarien har bredt sig helt vildt:

Jeg tænker stort set at lade det fortsætte.

Det ser allerede dejlig frodigt ud.

Ud af sit gode skind

Det var først da jeg kom hjem og så forstørrelserne at jeg blev klar over hvad det var:

Det er imponerende at sådan en stor sommerfuglelarve har kunnet være inde i sin tidligere hud.

Det dejlige vejr, de sidste dage, har fået meget i vækst.

Et højdepunkt, jeg glæder mig til, er selvfølgelig pæonerne.

Rockii pæonerne har blomsterknopper i mange former, andre er mere runde, denne lange sag har ikke blomstret for mig før, det er lidt spændende.

Spændende er det også, når så mange af de sidste års pæon frølinger er i flot vækst

Her er det vist et Paeonia lactiflora kryds.

måske der kommer blomster næste år?

Kaffe til morgensneglen

Regnen, der kom for et par dage siden, har sat gang i det hele. 

Jorden brydes overalt af nyt, der vil prøve lykken i det fri.

For denne ser det ud til at gå rigtig godt. Det er selvfølgelig Blodurt -Sanguinaria canadensis.

For noget bliver skæbnen en anden.

Denne Iris så sådan ud imorges. Den er færdig. Og ja,det er snegle der har været på rov her. 

Det er ikke et behageligt syn, tværtimod. jeg har svært ved at se nogen systematik i hvilke af feks mine Iris der bliver angrebet. Men når først en plante viser svaghedstegn og er såret, så går det hurtigt.

Jeg prøver forskellige metoder mod sneglene. en af de mest effektive er stadig kaffe.

Denne Fritillaria persica var oprindeligt 4 skud, det ene er gået til, mens de resterende med kaffens hjælp ligesom er kommet igennem og ud af farezonen ved jordoverfladen. Jeg satser på at ihvertfald de 2 klarer sig. 

Kaffe har vist sig forbløffende effektivt, den frysetørrede er ekstrem dræbende, Mens den almindelige finmalede er noget mere holdbar og klart har en forhindrende effekt.

Noget kønt syn er det ikke! 

Men det er en del af virkeligheden, og jeg vælger ind imellem også at vise det, der måske ikke lige går som man har håbet.

Nå et kønt og to grimme, det opvejer jeg lige med lidt tulipaner:

Det er min trofaste Tulipa bifloriformis, en fin elegant sag, der har vist sig overraskende robust. Den kendte T. turkestanica anses iøvrigt nu for at være en underart af netop bifloriformis.

Jeg ønsker alle en dejlig søndag i haven.

Som det sker, fra dag til dag

April er begyndt på den gode måde: Ingen nattefrost og efter tørken i marts, har vi fået den nødvendige regn. 

I haven sker der noget fra dag til dag.

Fritillaria stenenthera er ved at løfte sig op, blomsten er nu over jorden.
løget har delt sig med 2 blomsterstængler og rigtig mange mindre skud omkring det hele.

 Små badekar i denne finurlige Iris.

 Jeffersonia diphylla i et solglimt.

Denne staudepæon  er som altid længst fremme "Athena". Professor Saunders stiløvelse fra 1949, i dette kryds indgår der 4 forskellige pæon arter:
P. lactiflora x [(P. macrophylla x gul P. daurica ssp. mlokosewitschii) x rød P. peregrina]

Erythronium californicum "White Beauty".

Jeg har set denne hvide skønhed betydeligt længere fremme på andre blogs, her bag træet er den langsommere, til gengæld har den delt sig i 2.

Så bliver man da lidt glad.

Ipheion eller Chionodoxa

Ja, hvad er dette?
Du får da lige billederne med det samme:

En flot lille forårsblomst , som jeg regnede med var en hvid "snepryd" 
-  Chionodoxa luciliae Alba.

Nu ser jeg en, der ligner mistænkeligt meget, hos Lisbeth, som skriver at det kan være Ipheion "White star".

På billederne minder de rigtig meget om hinanden.

De ser faktisk festlige ud lige før de åbner sig:

Så Ipheion eller Chionodoxa - måske du kender den?

Nå nu hvor jeg alligevel blogger må du hellere få en opfølgning på min Iris rosenbachiana:

Det er en "unge" den har fået, det bliver spændende at se hvordan det ser ud nedenunder når jeg graver den op senere i år.

Varmen får der til at komme nyt frem:

Her er det Oxalis adenophylla der maser sig op gennem småstenene. 

2016 er startet fantastiskt!

Skarp sol

Den første tulipan blev som altid bifloriformis.

Jeg sad med et lille glas Barolo i går aftes og filosoferede over hvad det var der styrede det så nøjagtigt.
Midt på dagen var den fuldt åben og som dagen gik på hæld lukkede den sig langsomt, selvom der stadig var masser af direkte sol. 
Er det mon måske netop højden på solen der er afgørende?

Nå, her er lidt billeder:

Her først i den skarpe sol

Og her skygget

En fin lille sag Tulipa bifloriformis - solbilledet giver nok bedst stemningen - skygge billedet er måske lidt roligere?

Og jeg fortsatte med at lave 2 billeder af motiverne.

Hvad skal jeg vise?

Ja, Jeffersonia diphylla vil tydeligvis til at blomstre i år, Den har også taget tilløb et par år nu.

Og her er en der måske er bedst i sol?:

Trillium luteum tror jeg det er, og angiveligt i en næsten hvid selektion.

Jo, der er meget at se frem til, uanset om det bliver i skygge eller i sol!