Årets første

Årets første lilje er altid noget særligt. Nu hvor martagonerne har snydt mig, er årets første noget uventet, må jeg sige: Lilium pardalinum.

Her i eftermiddagssol 

Nu kl 21:30

Pardalinum er en flot livskraftig amerikaner, den blomstrede første gang for mig sidste år.

I år har den firdoblet sit antal. Ja, et løg er blevet til fire, som alle har skudt en 1½ meter og står med blomsterknopper. 
Jeg overvejer at kigge ned til den til efteråret!

Tørken har sat nogen af liljerne tilbage, mens andre ser ud til at være ligeglade:

Dette er en gave fra leverandøren Lukonbulbs - det ser da spændende ud!

Mellemdag

Vi fik 11mm regn igår, og nu er det begyndt at dryppe. Det gør ikke noget, slet ikke. 

Jorden er knastør, og der skal meget regn til før tørken kan aflyses

For lidt småregn gavner ligesom ikke, kun sneglene myldrer frem, når de begiver sig ud for at æde mine planter...

Her er en som sneglene helt har undgået -Crocosmia ‘Lucifer’- jeg tror vi ser blomsterne snart.

Triteleia laxa, flot blå farve på denne Allium-agtige amerikaner.'

Polygonatum involucratum (?) med en klynge af spændende grønne blomster.

Min Monarda didyma 'Jacob Cline' har endnu ikke helt fået den sorte farve vi så sidste år - men flot er den alligevel!

Morgen dråber

Det tordnede igår.

Først haglede det og så fik vi regn. Og med nattens dug, vågnede jeg op til en dejligt våd have! 
Grøn, frodig og helt stille!

Liden Blåklokke - Campanula rotundifolia

Engelsk græs - Armeria maritima

Ja hvad stiller man skarpt på?

Det bagester eller det forreste?  
Euphorbia amygdaloides er modelplante.

Delphinium - Ridderspore

Der er stadig regnunderskud, men det sidste døgns 10mm har hjulpet godt!

Nu går det snart hjemad igen, det kunne kun blive en kort tur, i denne omgang!

Brandliljer

Tidligere var der mange mennesker her i skoven.

Midt i den mest ensformige fyrreskov skifter skoven pludselig karakter, der kommer løvtræer og skovbunden bliver frodig og fyldt med urter.

Det skyldes et mineral der kaldes hyperit. Da kontinenterne dannedes lå der en vulkan et sted langt vestpå i Norge og den sprøjtede lava helt herover.

De gamle skovbønders huse lå ofte her hvor jorden gav godt.

Og på turene gennem skoven er det altid spændende at opsøge sådanne steder.

Husene er forlængst væk, skoven er mennesketom, folket flyttede til byerne i dalen.

Men nogen af skovbøndernes prydplanter står tilbage og lyser op:

Det er Lilium bulbiferum, de kalder den "Brandlilja" her.

En stærk og robust sag, der sammen med Lilium dauricum og maculatum er stamplanterne til det vi idag kalder asiatiske liljer.

Den har været let at flytte på, den laver jo bulbiller, de små miniløg der i bladhjørnerne.

Sidste år fik jeg tilsvarende en pæn portion helt andre bulbiller fra Marit i Norge.

Sådan ser de ud idag:

Det er en gammel liljesort der går under navnet "Ove", og de må siges at være i super vækst.

Flere har allerede dannet stængler.

Måske kommer der en enkelt blomst næste år?

Ellers tegner det til at blive et noget blandet lilje år - martagonerne er frostskadet, men de senere liljer har klaret sig fint. 
Her er det "Kushi Maya". Jeg satte 2 løg efteråret 2012, sidste år var der 3 i blomst, og i år ser det ud til at mindst 5 stængler vil bære blomster - Den tid den glæde!

Roser af egen avl

Nej, jeg er ikke gået hen og blevet rosenforædler, sådan i al ubemærkethed og her i Sverige, slet ikke!

Jeg har egentlig kun sået et par frø.

Og når nu resultatet er noget i den henretning jeg sætter pris på. Ja, så bliver jeg så begejstret at jeg lige flasher dem her:

Denne rosa sag er nr 1. 
Den stammer fra en hyben, jeg nappede engang for mange år siden i Botanisk have i København, jeg har ingen idé om hvad det er.
Men det er frø fra denne der har givet nr2:

Den hvide her synes jeg faktisk er helt ok! 
Enkel og ren i form og farve.
Jeg skal ikke prøve at forklare at den rosa  pludselig bliver mor til en med en helt anden farve...?   
Men det gør bestemt ikke noget!

Hov, en pæon blomstrer så sandelig også:

"White Cap", et rent Paeonia lactiflora kryds. 
Som jeg valgte, fordi den ikke vælter, og så selvfølgelig fordi den har det bemærkelsesværdige indre.

Sidst jeg var her, maste jeg de 5 liljebiller der var her, og fjernede en masse æg.
Nogen af dem fik jeg tydeligvis ikke fat i:

Så nu går jagten ind igen, alle larver skal findes. 
Så liljebillen kan blive udryddet igen!

Lidt fra ugen

Så tar jeg nordpå igen, op til vildmarken og den afsondrede stilhed. 
Kun en kort tur, men mon ikke der kommer et lille nedslag?

Her er lidt billeder fra haven hernede:

Ja, sådan plejer vi at se digitalis

Men nedefra ser man hvordan den virker! 

Den lader også humlerne få pollen på ryggen, som var den en iris!

 Og her var så lige sådan en på en stenbedsplante.

Astilben er fin før den springer ud! 

Nectaroscordum siculum er på det sidste

Min Meconopsis vil åbenbart til at lave frø i år.
Sidste år visnede frøstandene hurtigt, men i år vokser de bare!

Det gør bestemt ikke noget

Sorte billeder

At fotografere sorte blomster er ikke let og specielt når det sorte fylder hele billedet bliver det nemt alt mulig andet.

"Midnight Oil" hedder denne Iris x germanica. 

Og ja, den virker totalt sort når man ser på den, men kameraets automatik lader sig narre og lyser det hele op så det lilla og mørkebrune træder mere igennem.

Samme blomst, men her har jeg manuelt blændet ned.  -1½ blænde for at være teknisk. Noget bedre blev det og langt mere naturtro.

Men måske blev det bedste, dette billede, i aften solen?

Det lave lys giver liv og skygger til det hele.

Årets tidlige blomstring, lægger op til en super genblomstring -remontering- senere i år.

Vi får se!

Lidt farver tilsidst:

Heuchera "Autumn Leaves" kigger op midt i trædebregnerne.
Sneglene har været hårde ved den - men nu i tørken har den set sit snit til at skyde igen!

Søndags akeleje

Aquilegia vulgaris hedder jo den almindelige akeleje, og da jeg så denne lækre kinesiske sag idag, virkede navnet underligt relevant!

For kineseren er sart og elegant og kun 1½cm i diameter. 

Det er Aquilegia ecalcarata. 
Den var med ved mit store plantekøb i Belgien dette forår.
Og er blevet pottet op.
Jeg vil have den med op til Sverige. 

Der er noget Epimedium "bispehue" over den, med de enkelte blomster for enden af lange stængler. 

 Tidligere havde den sin egen slægt Semiaquilegia

Her står den så i sin potte. Den skal til Sverige senere på ugen,

Og nej, 2€ det var ikke dyrt!

Opsamling

Idag holder solen en kort pause siger de meteorologerne, de lover os byger og kun lidt opklaring indimellem. Aprilvejr i juni!

Så jeg laver lige en lille blandet opsamling.

Først ud er denne Iris X sibcal "Ray Jeffs". 
Det er et Tamberg kryds hovedsagelig mellem en Iris i sibirica gruppen og en Iris i Pacific coast gruppen. 
Den står lidt klemt mellem andre Iris - men denne må jeg da passe ekstra godt på!

Så de sidste pæoner:

Paeonia delavayi har så mange sideblomster at den har været i gang i en måned nu!

Dens slægtning Paeonia X "Dark Eyes" har også side knopper i år - men de sekundære blomster ser noget anderledes ud:

Ikke samme perfekte blomst, men en rustik mere flosset sag - spændende!

Blandt mine "noname" hybrid frøplanter er denne den sidste til at blomstre, der er noget klassisk Itoh over den.

I skygge/skovbedet blomstrer denne Polygonatum involucratum, denne variant har flere steder 3 eller 2 samlede blomster, der hvor storkonvallen jo kun har en.

Og Akelejerne er ved at være færdige med første blomstring. senest ud er denne nyplantede fra ALDI, 3 for 10kr... 

Min Meconopsis "Barneys Blue" er også ved at være igang med den sidste blomst, mens de afblomstede frøstande virkelig ser ud til at ville lave godt med frø i år!

Sidst ud er denne Digitalis - og nej humlebien med det store overskæg er ikke på vej ind eller ud! 

Den sidder stille og lader til at ville finde sig et sted at sove, er den solitær? 
Den har heller ikke pollen med sig, til ungerne i et bo. 

Så jeg ønskede den godnat i går aftes, men da jeg kom ud idag var den fløjet.

Danske Allium

Aftenens tema må være Allium.

I Sverige vil de ikke rigtig trives, så ved hjemkomsten tog jeg lige lidt billeder.

Allium christophii er ny for mig og dens størrelse er imponerende, både den enkelte blomst og størrelsen på "kuglen". Den er som en VM fodbold! Til gengæld er den ikke vildt høj...

Ambassadøren er tidligere blevet udråbt til manges favorit: 120 høj i år er den da også imposant, men de store tætte kugler, jeg fik første år, var en klart engangsforestilling - den er langt mere beskeden nu.

Allium cæsium er netop sprunget ud - flotte blå pollen - og resten af blomsten skulle også blive mere blå.
Grøn eller blå - begge dele er helt ok med mig!

Små dyr og søen

De er der da humlebierne, men det har været en hård vinter for dem, det er de store hunner der myldrer omkring for at få et bo op at stå.

 På den anden side af lupinen har vi denne lille vagtpost:

Bierne er få, men i år er svirrefluerne derimod talrige:

Det synes jeg ikke de plejer at være så tidligt på året?

Også en anden slags fluer har vist sig...

En lille bremse eller hvad den nu hedder, du kender den godt: Den svirrer rundt om dig indtil du glemmer den, og så sætter den sig, og du har et par sekunder før den bider.

Opdatering, det er nok Chrysops caecutiens!

Dette er et dyr jeg ellers har været lidt stolt over at have udrydet her!
Ved konsekvent at mase billerne og fjerne larver og æg blev de udryddet. Sidste år var der ikke en eneste!

I år har jeg mast 4 den første dag og en enkelt snedig en lige idag. 
Jeg tror de er blæst op fra dalen, en 20km borte, der er der masser!
Jeg er nu egentlig ikke urolig, det var ikke så svært at udradere dem, når man er den eneste der har liljer her i skoven.

Nå, jeg opdaterer lige med et par billeder fra lige nu: