Afsted til vinteren

Så går det til Sverige igen, og denne gang bliver det noget andet end sidst.
De har lovet -15 inat, sidst jeg var der havde jeg kun en enkelt nat med frost, og det meste var grønt:

Nu ser det i bedste fald nok mere ud som dette:

Smukt ikke?
Uha har lige snakket med Viveca, der ligger en 10cm sne hos hende, så der ligger nok mere hos mig, hun sendte mig dette billede:

Viveca har en flot "photostream" på Flickr, nok værd lige at kigge på.

Og hos Claudia ligger der endnu mere:

Ja sne på volvoen - man skulle tro det var vinter;-)
Jeg ændrede lige titel på dette nedslag.



Det er ellers planen at jeg skal fælde en masse træer.
Den tidlige hårde frost, har den gode effekt, at træerne er så tørre, som de kan blive. De skal ikke risikere at sprænges når vandet fryser til is, så selv om det stadig er hårdt arbejde, bliver  de meget lettere at håndtere.
Jeg havde håbet på frost på barmark, så blir jorden så dejligt hård. Nu risikerer jeg våd blød smattet jord under den isolerende sne, så jeg håber det hele regner væk før nattens klare vejr. 

Liljerne skal emigrere

Løget jeg sidder med her, det er større end en grapefrugt. Ja, mere som en stor af de der "Pomelo" tror jeg de hedder.
Og nej, når vi snakker liljer, så er det ikke lige den størrelse der hænger på krogen i havecenteret. 
Liljen er "Leslie Woodriff" Og her har han 2 hovedstængler og masser af "bulblets" - små nye løg- på stænglerne, men han blev også plantet i 2007.

Jo, planter har det jo med at vokse. 
Det var idag jeg kiggede grundigt på mine liljer, og prøvede at se frem til næste år. 
Det holder bare ikke, de kommer til at fylde for meget, så frem med spaden, der må graves.

Der var flere der stod dumt, hvor der ikke er plads, eller hvor de bare står totalt uhensigtmæssigt. 

Her er det den imponerende "Kushi Maya" plantet i foråret 2010, den ser ud til at have en stor lyst til at dele sig i 3.

Løgene har ligget til tørring. 
Leslies små bublets - er nu blevet sat i børnehavebedet, ligesom de skæl der er røget af Kushi Maya, for de kan faktiskt danne nye liljer. Det midterste løg er iøvrigt den fantastiske "Robina"

Resten skal emigreres - Jeg tar dem med til Sverige engang i næste uge -der er der plads. 

Frø fra John

John Lykkegaard var igang med et stort forædlingsarbejde da han døde. Heldigvis har en liljekyndig ven af familien - Ole Larsen -  tilbudt at bistå med det store arbejde ved fordelingen af de mange frø fra årets høst. De bliver så nu sendt ud til de mange interesserede i hele verden.

Der er også blevet frø til mig.

Det er enkelte arter, men mest John´s meget forskellige kryds. 

Det bliver spændende at få disse frø i jorden, noget skal ha kulde forinden, andet vil spire direkte.

Det er altid specielt at komme i besiddelse af kryds der er resultatet af et så målrettet arbejde. Meget er måske en "mellemstation", andet måske det resultat, der er blevet krydset hen imod. 

Men fælles for dem alle er en enkelt vigtig omstændighed: De er resultatet af en vellykket polinering, og det i mange generationer, for hovedpartens vedkommende.

Den positive egenskab, at være relativt let at avle på, har således været en overlevelsesparameter, og er kommet med som uvurderlig sidegevinst. 

De liljer der kommer ud af det hele bliver således oplagte til at krydse videre med.

Forunderlige frø

Jeg aner faktisk ikke hvad der er op eller ned på disse frø:

Det er fra mine Achocha -Cyclanthera pedata- den sjove slyngplante der gav så god en høst i år. Frøene er først hvide, så nu efter at frugten har (over) modnet bliver de nærmest sorte, jeg tror det er dem jeg skal bruge, men hvilken vej de skal vende eller sådan noget, det aner jeg ikke - har da aldrig set så aparte frø før.

Min hvide Liatris - Liatris spicata- spreder selv sine frø.

De flyver langt, og næste år kommer de små skud, de kan godt minde lidt om noget bredt græs, men når man som jeg nu har lært det at kende, kan man let bare lade nogle stå, ligesom med Digitalis - måske der her imellem er en fin variant?

7 nye Pæoner

Ja, det er nu det gælder for pæonerne, det er nu de kan flyttes, deles, købes og sælges. Dagens sending er fra Holland. Og det ser godt ud, rigtig godt.
Ialt 7 forskellige nye pæoner direkte fra Ruud Warnerdam - jeg linker til dem oppe i link-fanen.

Og det er selvfølgelig ikke nogen ordinære pæoner, dem kan man jo nyde synet af hos naboen.

Rigtig pæne rødder med masser af "øjne", jeg glæder mig allerede til de fantastiske blomster næste år.

Med i pakken lå også store billeder af de leverede pæoners blomster. 

Jeg har valgt pæoner der ikke skal støttes, men er kraftige nok til at klare sig selv. 

I denne omgang har jeg fået en enkelt ren art og en P.lactiflora kultivar ellers er det hybrider.

Og så spørger du selvfølgelig hvorfor jeg ikke bare købte disse planter her i Danmark, vi har jo blandt andet pæoneksperten?

Tja det kunne jo være pga prisen, det er ned mod halv pris hos Warnerdam. 
Og sjovt er det jo også at se hvordan danskerne totalt har planket Warnerdam, prøv at sammenligne disse 2 links: 
Her Danmark og her Holland.

Billedet er det samme og den danske tekst er et fortyndet udpluk af den Hollandske, men prisen..... puha...

Mon dette ikke er et generelt problem ved mange i den danske "professionelle" havebranche?
Det må vi hellere kigge på i et fremtidigt nedslag.

De levende farver

Dagene er blevet kortere - om 14 dage går vi tilbage til normaltid, mørket kommer.

Idag slår jeg først ned på de sidste stærke levende farver.

Min kønne Astilbe der ikke er sprunget ud, mon den når det?
De små blomsterknopper er fantastiske. Her forstørrer jeg lige et udsnit:

Købt for en femmer i ALDI dette forår, eller rettere 10kr for 2.
Her er en Acanthus der har fået et knæk og lige har været nede og vende

Sikke flotte frøkapsler på denne imponerende vækst.
Dette er almindelig Bjørnetidsel - Acanthus mollis, den helt ordinære der findes på planteskolerne. 
Der findes mindst 4 forskellige Acanthus arter her i Europa, det er en oldgammel kulturplante med navngivne selektioner og spændende hybrider, vis mig den planteskole her i landet der har nogen som helst af dem?

Nej vel? Den danske professionelle havebranche gør meget for ikke at begejstre.

Nå, men de populære Solhatte - Echinacea x purpurea- er bedre repræsenterede  selvom man skal på nettet for at finde de nye, mere specielle. 

Her er der en, der er ved at smide sine frø.

Den ligner nærmest et pindsvin, er det meningen at de skal sidde fast i pelsen på forbipasserede dyr? 
Fuld sol og tør jord, det er ellers alt hvad denne robuste staude kræver.

Frøkiks

Jeg prøver hvert år at høste frø, sjove frø, nye frø og selvfølgelig helst spiredygtige frø. 2012 har kun været en delvis succes og en del er kikset. 

Måske har jeg været for ambitiøs?

Se bare denne pæon, ingen frø her.
Så havde jeg større forhåbninger til dette:

Flotte frøkapsler, idag tjekkede jeg op på indholdet:

Øv, ikke lige det jeg havde håbet på, samme triste syn.
Jeg havde endda sat kameraet op for at forevige de flotte frø.

Men de der underlige indtørrede - ting der, de bliver aldrig til planter.

Jeg kender det fra andre planteslægter - Men det er første gang jeg ser kryds af forskellige arter hos pæoner. Og de er tydeligves ligeså svære, eller rettere besværlige. 

Det der sker er at moderplanten opdager at noget alt for artsfremmed pollen har befrugtet frøene, og så stopper den tilførslen af næringstoffer, frøene tørrer ind som små rosiner. 
For planter der allerede er hybrider kan det faktisk godt være dens egen pollen, den ikke accepterer.

En anden gang, et andet år, vil jeg forsøge mig med at vise hvad man kan gøre her. Ja, "embryo rescue" på køkkenbordet. Der er en grund til at vi får så mange nye spændende planter i disse fantastiske tider, og hvorfor ikke bare gøre det selv? 

Noget af en snabel

Det er nok en af årets sidste dage med så mange sommerfugle, så til de lange vinterdage tog jeg lige et par billeder:

Og ja, sikken dog et apparat denne sommerfugl flyver rundt med.
Den virkede ret ligeglad med mit kamera, og jeg tog lige lidt flere billeder.

Hvad mon det er for en?

Imponerende i solen, og det var varmt. Men frosten kommer krybende her til aften tror jeg. 
Min Sedum -Sankt Hans urt- taber sine tykke blade

Imorgen er de sidste nok røget.

Årets frøhøst

2012 vil ikke gå til historien som et godt frøår. 

OK, men ikke godt.

Der har været et par positive overraskelser:

Jeg vidste ikke at Astilbe satte frø så villigt og at de (altså frøene) iøvrigt er så store. Måske skyldes denne succes at jeg har plantet den ved kanten af min "Sunken garden", her er der let surt og temmelig fugtigt. Det ser også ud til at den forsøger sig med blomstring igen. Det ser man vist sjældent hos Astilbe?

Også liljerne ser ud til at give godt - her er det Landini jeg har krydset med en anden mørk asiat.

Og hov hvad er det?  Voksurt - Cerinthe major ’Purpurescens’  har allerede kastet en del frø, og de er så værsgo begyndt at spire. Det var godt nok hurtigt. Gad nok vide om frølingerne kan overleve vinteren? 

Så det er jo altsammen fint nok - men der er også forsøg som ikke er gået helt godt. Men jo så til gengæld har givet vigtige erfaringer - om dette vil et næste nedslag handle om.

Kiwi? ja, Kiwi!

Mange vil nok give mig ret i at denne sæson har været ret speciel. 
Forårets hårde frost på barmark var meget hård ved temmelig mange planter. 
Nogle kom kun langsomt igang, og mange så vi slet ikke. 

Sådan troede jeg det var gået for min kiwi.
Men se så lige her:

Kiwi - Actinidia deliciosa - oktober 2012

Jeg havde totalt opgivet denne Kiwi, så jeg blev meget overrasket, da jeg idag så dette kønne røde skud, lige ved siden af den gamle døde stamme. 

Nyudsprunget her i starten af oktober - det er meget sent og unægteligt lidt underligt.
Håber at dette friske skud når at hærde så tilpas, at den har en chance næste år - vinteren bliver jo iøvrigt også mild, siger de jo. Ikke?

John Lykkegaard

der har idag været stor trafik på min blog - folk har søgt efter John Lykkegaard. Og er havnet på min blog.

Jeg forstår at John døde igår.
Han blev kun 57 år gammel.

John Lykkegaard er en international legende for os med interesserer for liljer. Vi er mange der har liljer, hvor frøene stammede fra hans banebrydende krydsningsarbejde.

4n L.henryi x L.candidum - John Lykkegaard 2003

John tog selv til Kina, og tog initiativ til at hjemtage mange spændende liljer, Lilium rosthornii er et godt eksempel. 

Lilium rosthornii med det eftertragtede "Black Heart"

De kontakter han skabte i Kina, har vi alle gavn af idag.

Her er en link til hans billeder på flickr.



Æret være hans minde.

Vi må bare udvide

Det fosser stadig ind med planter, jeg regner med 2 større sendinger snart denne måned, så for at få plads må jeg vist omrokere noget og udvide noget andet.

Idag var det "øjenbedet" hvor der blev trukket en ny linie, eller rettere bue. 

Og hvorfor også have så meget græs? Det er da noget ensformigt at se på ikke?

Og det er ret let, først vippes tørvene af.

Så fjernes jorden i et spadestiks dybde, og græstørvene lægges tilbage ned i bunden med græsset nedaf.

Og så på med jorden igen, jeg har aldrig fået noget græs eller andet der voksede op der nedefra.

Og så kantsten - færdig arbejde. 
2meter gange ½meter ekstra bed, det tog mig kun ja, vel et par timer.

Så nu er vi parat til at tage imod en hel del. Og hvis leverandørerne skulle have fundet på at give et par gaver med. Ja så, håber jeg mere på få, men totalt interessante ting. Hellere det end mange, måske sådan lidt mere ordinære. 

Og dagens blomst er -som du kan se- den legendariske blå Meconopsis:

Tja, jeg kan jo ikke blive sur på sådan en glad blomst, og slet ikke på denne årstid, så selvom frøene var "mislabeled", og blomsten er gul. Ja, så fik den mig da også lige provokeret på nettet og kigge - Meconopsis er en vildt spændende planteslægt, se bare denne fine og dejligt nørdede side The Meconopsis Group. 
Jamen jada øh klart, jeg melder mig da nok ind i det der selskab næste år, det kunne jeg egentlig godt finde på.

Ha, De skriver iøvrigt at denne, den gule Meconopsis cambri­ca,  er ved at blive smidt ud af sin egen slægt. Som den eneste europæiske repræsentant for slægten, var det ellers den der oprindeligt gav navn til sig selv og alle de andre der senere kom til, altså dem fra Østen, Tibet og ja, fra den kant derovre af. Nå, ud med dig.....