Jeg har tidligere forsøgt mig med planter indenfor orkide slægten, men det har ikke været let. De rådnede, de blev ædt af snegle eller det jeg plantede om efteråret viste sig slet ikke året efter.
Så da jeg nu igen ville prøve, har jeg passet ekstra på.
Her følger forløbet:
Kandidaten er Epipactis thunbergii.
Slægten Epipactis hedder på dansk hullæbe, knipprötter på svensk og flangre(?) på norsk, jeg er lidt usikker på det norske navn, men de arter der vokser der hedder alle noget med flangre.
Mit valg faldt på den Østasiatiske art, og jeg var glad for sidste år at finde den hos min polske leverandør: https://sadzawka.pl/ .
Orkideer er alle specielle ved at, de ikke laver frø, der kan klare sig selv i starten, de er totalt afhængige af at den rigtige svamp er der, og at dens mycelium kan tilføre sig næring og energi. Først herefter kan orkideen skyde op, og give lidt tilbage til sin symbiose-partner.
det er en finurlig blomst - jeg satte lige en sort baggrund op, men den er faktisk svær at fotografere, fordi der er så 3-dimensional, noget vil blive mindre skarpt når du går tæt på.
Nu er den ved at takke af, min taber de brugte blomster, men det kunne nu være sjovt om en af dem vil blive siddende og lavede lidt frø!
Orkideer har ry for at være særdeles vanskellige, og i visse haver er de også umulige at få til at vokse. Pesticider og specielt fungicider (som man i mange "pæne" haver stadig bruger i stor stil til roserne) er gift for den mangfoldighed der kræves for orkideernes symbiose
Jeg er glad for at det er lykkedes med min Epipactis thunbergii. Den har været et morsomt bekendtskab, og når den først er i god vækst skulle den ikke være besværlig.
Jeg håber på et gensyn næste år!