Så er vi kommet til blå i Annes festlige blomsterdyst - X-faktor!
Og jeg begejstres jo så nemt, over det der sker lige nu og her!
Så min X-faktor kandidat bliver denne Crocus vernus "Vanguard", så fantastisk flot blå når den står i skygge.
Nedenunder her kan du se de bagerste i solen - det lilla træder pludselig frem.
Og min Meconopsis "Barneys blue" vil blomstre engang nu i maj.
Der er masser af blå Iris - så jeg fandt lige en mere speciel. Det er en Tamberg hybrid, en calsibe type, altså et kryds mellem en Iris sibirica og en Iris douglasiana, der tilhører den Californiske "pacific coast" gruppe af Iris.
Og vi må lige have en lille vagtpost med, han holder udkig her fra den flotte blå Allium agtige Triteleia laxa. Godt med nogen til at passe på det hele , når man ikke lige selv er der!
Og eftersommerens kornblomst, Centaurea montana, jeg bliver altid lidt glad når jeg ser dens pjuskede vildskab.
En klar favorit er den fantastiske Hepatica nobilis.
Mon ikke mange af vore nordiske havevenner vil vise den?
Ved mit hus i Sverige vokser den vildt og i store mængder, men først om 1½ måned, dejligt at have noget at se frem til -
Og at opleve våren 2 gange!
Der er mange super flotte og lækre kandidater i Annes X-factor.
Og på blogs du måske ikke kender endnu og som det er spændende at gå på opdagelse i!
Du kommer lige til oversigten ved at klikke på logoet herunder: