lørdag den 27. februar 2016

I stampe




Det går langsomt hos mig, og med en temperatur der pendler mellem +5 i dagtimerne og nattefrost på en -4. Så er det jo nok vilkårene.

Lige nu har jeg -5, det er klart og vindstille. en rigtig flot morgen med masser af rim! 

Men jeg har ikke lyst til at vise billeder af rim mere, det har vi gjort!

Og planterne er smarte, det er de færreste der har fordel af at spire og vokse om dagen for så at skulle igennem en nat med frost.

Så der sker ikke meget nyt.
Og jeg har da også vist den før: Crocus korolkovii "Yellow Tiger" lækker og fin er den. Den lader endda til at klare vejret flot. Men der er ikke sket den store udvikling siden jeg viste den sidst, det var for en 10 dage siden.

For andre planter er det endnu mere udtalt

Se blot denne Juno iris idag:
Og her for 2½ måned siden:
Nej vel? Der er ikke sket meget siden dengang midt i december!

Jeg tror det er en Iris pseudocapnoides, og den står i stampe...

Jeg har lige været inde på Jan Jacobsens blog fra Spanien - så bliver man da i godt humør, når man gennem hans billeder og ord får en forsmag på hvad vi har i vente.

Jeg måtte selv ud, for at se, om jeg kunne se skud fra nogen Fritillaria.
Og ja, det bilder jeg mig ind, dette er - eller måske den nært beslægtede Korolkowia sewertzowii? 
Vi får se.

Det er en fantastisk årstid vi går i møde!



lørdag den 20. februar 2016

Dagliljer hos Anita august 2015 - opdateret



I august besøgte jeg Anita Kleffel. Hun kan dagliljer -Hemerocallis- og det var en dejlig sommerdag.

Jeg må advare om vildt mange billeder.

Jeg synes altid det er spændende at komme med ind i maskinrummet, ind der hvor det sker, der hvor nye planter bliver skabt. 

Anita har fingeren på pulsen, er i front og har det seneste nye, så det er da oplagt sådan en trist våd vinterdag at kigge lidt på billeder fra mit besøg:


Først ud er et antal helt unike frøplanter, altså kryds der ikke findes andre af. For identifikation har jeg tilladt mig at give dem et nummer. Denne mørklilla sag med sort midte kalder jeg meget passende for nr 1


 Frøplante nr 2

 Frøplante nr 3

 Frøplante nr 4

 Frøplanter nr 5 og 6

 Frøplante nr 6

 Frøplante nr 7

Husk at billederne kan forstørres ved at klikke på dem - jeg har af pladshensyn valgt et lille format her.


Så følger navngivne sorter, nogen er at egen avl som Anita selv har navngivet. Nogen enkelte er markante kryds fra andre. 
 Elisabeth Salte

  Tierra del Fuego

 Fire and Fog

 Chili Spice

 Dragon Knife

No name yet

Freedoms Triumph

Lacy Doily

 Moving Forvard 

 Big Snowbird  

Cosmic Hummingbird

Anitas have er fyldt med dagliljer 


Anitas anden store hobby er Koi karper, der er et imponerende stort vandanlæg i haven.
Her sidder Anita selv. Hun skriver listen over de dagliljer jeg fik fotograferet. 

Du er velkommen til selv at kontakte Anita, det kan ske på mail: irishaven@webspeed.dk

En anden dag ville der nok være kommet andre billeder, dagliljer, hele slægten Hemerocallis, er jo karakteristiske ved at hver enkelt blomst visner ned efter et døgn. Det er en af de egenskaber, der bliver udviklet kraftigt på, og mon ikke vi fremover kan forvente dagliljer med væsentlig længere blomstring?

Tak for besøget hos Anita - det var en fornøjelse!


tirsdag den 16. februar 2016

Første levering



Årets første leverance blev pakket ud idag.

Jeg har tidligere flashet en del spændende nye leverandører, så ville jo lige prøve en af dem selv!

Det er frø fra det lettiske firma Sonis.lt
I år skal vi da have lidt grønsager!
20 poser med mere eller mindre specielle sager. 
De vildeste er nok disse: 
Jeg aner ikke rigtig hvad det er, Så det må vi smage os frem til - når den tid kommer!
Jeg fik også lige en æske roddanner hormonpulver. Det var bare så billigt.

For det hele gav jeg 18,70€ incl porto. 



Ja ja, og hvad med haven spørger du?

Den er frossen:
Jorden bliver så fin porøs når frosten har sprængt strukturerne. Kun håber jeg så bare at planterne har klaret sig!

Men også i kulden sker der lidt:
For selv i frosten har min Crocus åbnet sig:
Crocus korolkovii "Yellow Tiger".
Noget af en lækker og tidlig favorit!

Der hvor solen rammer tøede det lige, men ellers lå alt i dybfryseren.

Det siges, at det er den klare polarluft der er trængt ned til os.

Og umiddelbart ser det jo rigtig fint ud, på dette vue ind mod København:
Men nej. Når du forstørrer billedet ser du det forurenede luftlag.

Og ude over Øresund er det ikke spor bedre:
Færgen går til Oslo, og man kan se hvordan dens dieselmotorer bidrager til det beskidte luftlag.

Jeg ville egentlig godt have noget mere vind til at feje denne ulækre luft væk.
Og omslaget er også på vej, siger de, og allerede imorgen aften!

Måske det også bringer foråret tilbage?




lørdag den 13. februar 2016

Lille status



Jeg tror det er en mus der sådan har forgrebet sig på min tidløs.
Fint og elegant har noget ihvertfald gnavet sig ind til blomstens pollen!
Selve planten Colchicum szovitsii 'Snow White' er jo slemt giftig, det hedder sig at det er hele planten, men måske er dens pollen det ikke?
I den lune krog er der tidligt besøg fra den amerikanske prærie: Camassia leichtlinii "Sacajawea" er spurtet op og er en 15 cm nu.

Og mine rabarber
Det varer jo nok noget før jeg kan høste!
Fortidsuhyret her er min Helleborus x sternii. 
Er det blomsterknoppen, den sådan er ved at slippe ud af det makabre gab?

Denne lille smålune periode ser ud til at være slut.
Og dette var en lille status om hvorlangt vi er nået.
Den næste uge lover de lidt sne, vind fra nordøst og frost det meste af tiden - først til næste weekend, tror de vi er tilbage i den lune vestenvind.



søndag den 7. februar 2016

Forårskending



Årets første nye blomst blev en Erantis. 

Og en hel stribe af dem:
Her den 7 februar skal der måske ikke så meget til for at begejstres. 
Men disse små blomster gjorde mig lidt ekstra glad. 
Og da det samtidigt var lunt med en 8 grader da jeg kiggede, og der var en sol der viste sig indimellem, og en vind der lagde sig.

Ja, så var det en super havedag!

Her er så lige den vintergæk, der er kommet længst:
Egentlig ikke noget at føre sig frem med.
Nej, mange blogkolleger har kunnet vise fuld udsprungne gækker og erantis et stykke tid nu.

Og butikkerne har solgt dem billigt i de små potter.

Det er nu alligevel noget andet, at se dem komme op hos en selv.

Her er en der også tager et langt tilløb:
Min Helleborus er ikke ligefrem i blomst. 
Nej, denne x sternii er noget af det seneste i den slægt.

Så dens blomstring har jeg tilgode.

Ligesom forårets jubel-blomst:
Den er nu godt på vej denne Crocus!
Det er Crocus korolkovii "Yellow Tiger". Fra den store sending jeg fik hjem fra Juris Egle efteråret 14.

Da jeg gik en lille runde nu i skumringen, bildte jeg mig ind at den var vokset noget siden dette formiddagsbillede.

Havde den måske også forårskending?



mandag den 1. februar 2016

Overgange



Sneen er væk, isen er smeltet, vinden har været lun.

Men at sige at foråret er her. Nej, det vil jeg nu ikke.

det kan gå begge veje. Overgangen er lunefuld.
Og det er som om planterne også ved et eller andet. Her er det min Dorothea lilje -Leucojum vernum- højst et par cm over jorden.


Og Paula Vapelle ser endelig ud til at have opgivet yderligere blomstring for 2015... 
Selvom bladene ser livskraftige nok ud - og den lille fine bladlus var der næppe hvis der ikke var mad til den!  

Men vi har ellers haft ned omkring de -10, det var nok for koldt til denne imponerende hårdføre elegantier.


Crocussen holder sig ligesom tilbage. Denne har højst lagt et par mm til under januar.

Så går det hurtigere med dens fætter: Colchicum szovitsii 'Snow White'
Hele slægten Colchicum skulle være slemt giftig, men alligevel har noget ædt af den. Det tror jeg ikke, de er sluppet godt fra.

Den er i fin tilvækst, sidste års enkelte skud, er blevet til 3. 
Og det gør bestemt ikke noget!

2016 bliver fantastiskt!




Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...