søndag den 21. juli 2019

CPH-Garden i bakspejlet




Nu er der er gået en god måned siden det store show, sommeren har lagt sig over blogland og jeg har en ledig stund.

CPH-Garden er en satsning som nødig skulle kuldsejle.

Derfor er det vigtigt at give en respons, der også påpeger de problemer der unægteligt er.

Jeg var -som haveblogger- inviteret af haveselskabet og havde fået billetter gratis.

Min første reportage kom samme aften og var fra "blogtræffet" på åbningdagen.

Charlotte Garby direktør i Haveselskabet fortæller i sit overbegejstrede pressemateriale, at der var "knap 16000" besøgere. Tallet for 2017 er ikke med - var det ikke omkring 21000?

Da jeg ankom kl 11 på åbningsdagen så indgangsportalen sådan ud:
Der havde været kø da de åbnede.

Det er en gammel flyveplads der blev brugt i år, umiddelbart et supergodt område, men der var nogen åbenlyse mangler: Det var slemt bumpet og nattens regn havde mudret gang arealerne til.
Man havde fordelt noget flis på noget af det mest befærdede, men der var stadig masser af mudder at smatte rundt i.
Havefolk tager jo den slags med ro, det er vi vant til, mens livsstilsfolket og ja, visse udstillere var stærkt utilfredse. Mange var velforberedte -altså af udstillerne- De mest tjekkede havde plader med som hele standen kunne placeres på.

Udstillingshaverne da?

Hannu Sörenstams blev publikumsfavorit:
Og umiddelbart ser det jo meget godt ud. Men hvad er det egentligt? En pæn mustenssti, og så har Hannu haft tilgang til en plantefabrikants sortiment, og de valgte planter er sat så tæt, så jeg spekulerer på hvordan dette ville have set ud efter bare en måned...

Andre 'haver' melder klart ud:
Disse virkelig imponerende flotte keramik krukker er jo hovedpersoner, det grønne er statister der skal illudere have.

Og dette:
Denne installation er åbenbart også en 'have'. Ja hvad skal man sige?

Fagjuryens vinder blev denne:
Igen supertæt plantet, meget hænger allerede nu den første dag. Men den enkelte plante og dens velbefindende er ligegyldig, det er helhedden der tæller. Ligesom med Hannus have er dette tydeligvis kun lavet for at det skal fungere i udstillingperioden. Henfaldet er ikke kønt.

Reglerne for udstillings haver bør strammes op, og gerne meget. Ville man gå hele vejen kunne man lave haverne mere varige og vente med den egentlige bedømmelse til efter et år. Men det kræver et kulturskifte fra at være et livstilsselsskab til at igen at sætte substansen og haven i centrum, måske endda blive et reelt haveselskab?

Nå, lad os se på resten af showet:

Der var nok 4-5 planteskoler til stede
Med meget varierende priser
Denne spade er da et godt køb tror jeg.

I foreningteltet så vi rosenselskabet - der gerne snakkede om Austin og historiske roser, og iøvrigt klagede over sit faldende medlemstal og ja, den stadig stigende gennemsnitsalder.
Så lidt om Haveselskabets og haveblogverdenen. I min samtale med Charlotte G for nu et par år siden foreslog jeg forskellige tiltag der kunne forbedre den stort set ikke eksisterende relation. Feks kunne de præsentere en ny blog i hvert nummer af 'Haven' - Der er intet sket.
Istedet havde de igen en konkurrence om 'årets haveblog'. Og igen blev det livsstilsbloggen 'livsnyderhaven' der vandt. Her er det sidste indlæg fra den side. Jeg har faktiskt kommenteret.

Haveblogtræffet under CPH-garden - er en rigtig god idé. 
Her er der igen billeder fra det arrangement.
Men der er plads til mange forbedringer, det må blive mere på bloggernes præmisser - med en kort præsentationsrunde og tid til snak ved bordene. Jeg ved godt der står i management-bøgerne at man skal sætte sig på kommunikationen, men det fungerer jo kun hvis det ikke bliver opdaget og irriterende.

Tilsidst en vigtig pointe.

Mange af udstillerne klagede over manglende præcision og skarphed i deres kontakt med haveselskabet, mange så med undren på hvad andre havde fået lov til. Især de der havde udstillet i udlandet var ganske nådeløse i deres kritik og overvejede deres deltagelse fremover.

Vi har kun denne chance, ideen er god, rigtig god - Måske er de der har fået den ikke de rigtige til at stå for udførelsen?



lørdag den 13. juli 2019

Et havecenter




Endelig fik jeg taget mig sammen og har besøgt et havecenter i Tyskland, i en forstad til storbyen Leipzig, med sporvogne og store boligblokke fra DDR tiden.

Det var egentlig en ok oplevelse.
Stort og velbesøgt. 

Det første der møder kunderne er dog en livsstil afdeling, og også dette særlige afsnit:
I denne afdeling er det meste kunstigt, plastik og papir.
Som al påtaget 'livstil' er det søgt og falskt, men for nogen ser det sikkert umiddelbart godt ud, og blomsterne her er jo nemme at passe...

Derudover har man også store afdelinger, med salg af små husdyr og akvariefisk - mon ikke det giver god omsætning udenfor havesæsonnen?

For mig er redskabsafdelingen mere spændende:
Man har mange af de kendte mærkevarer, derudover har man også varerne fra den store byggekæde TOOM og hele deres haverelaterede sortiment. Af det du ser, købte jeg den drabeligt udseende 'Kreuzhacke' og den mere almindelige smedede hakke.

Og planterne så:
En stor overdækket afdeling, der kan lukkes helt - igen er der tænkt på kunderne når vejret ikke er til haven.

Og udenfor:
Et pænt stort område, der er godt fyldt. Mange nye sager jeg ikke umiddelbart kan finde på det danske marked. Herunder flere Monarda hybrider.

Jeg fik også denne busk:
Leycesteria formosa har jeg i Danmark, nu vil jeg prøve den i Sverige.

Alt i alt en ret positiv oplevelse. Kombinationen af et godt havesortimentet med en målrettet satsning på beslægtede og relevante segmenter giver potentielt omsætning og liv hele året. 

Mon ikke dette Havecenter også eksisterer om 10 år?

Jeg tror dette også må være vejen frem for mange af vore hjemlige havecentre... Enten at fokusere på en unik faglig ekspertise, at specialisere sig - eller blive større?


Jeg linker til 'Trädgårdsfägring' - et godt initiativ!

søndag den 7. juli 2019

Som tysker i Tjekkiet



Jeg har været i Tjekkiet, forklædt som tysker.

Vi er i  Erzgebirge, de flotte kuperede grænseegne mellem Tyskland og Tjekkiet, 

Mit besøg falder tilfældigvis sammen med at dette område officielt, og siden igår, den 6 Juli 2019, nu er en 'UNESCO World Heritage Site' under betegnelsen: the Erzgebirge/Krušnohoří Mining Region.

Så vi er i et område med stor naturrigdom og en stor dramatisk historik.

Da Tjekkoslovakiet opstod efter første verdenskrig, blev området delt mellem Tyskland og den nye nation. Tyskland "fik" tildelt hele området i 1938 ved Münchenaftalen - under betegnelsen "Sudetenland". Det var efter denne aftale den engelske premierminister Neville Chamberlain holdt sin berømte "Peace in our time"-tale og vinkede med den engelsk-tyske aftale til en henrykt menneskemængde.
I 1946 blev alle tysksindede fordrevet fra området, det siges at være 80% af befolkningen.

Jeg er glad for at man ikke overhovedet overvejede at gøre noget lignende i de dansk-tyske grænseegne efter krigen.

Men mere om det senere...

Det er området omkring Horní Blatna jeg besøger
Et superflot landskab, hvor de mange forfaldne bygninger, på en eller anden måde egentlig passer ind.

Med masser af spor efter malmbrydningen

Og med masser af insekter

Men jeg var her for at se haver, og her i denne lille flække opdager jeg mange:
Måske ikke lige min stil, men flot og gennemført. Jeg tror de, der har denne have, er superglade for den og måske også ret så stolte?

Og længere henne af vejen se lige her:
Et flot flot stenbed. Ved et af de almindeligt halvforfaldene huse her.

Længere oppe af vejen er der en fantastisk udsigt over dalen, her bor de rige:
Sikken en front! Og det lille jeg kan se af haven bagved er helt fantastiskt!

Længere ude er man ved at færdiggøre dette hus
Imponerende, heltømmer og med svalehale samlinger... Bare flot!

Og ja, her er jeg så forklædt som tysker. I den nye tysk-registrede Corsa og med mit nordiske udseende, så tror alle jeg er tysk.

Det var en underlig oplevelse.

Jeg har aldrig før mødt sådan en massiv uvenliglighed. Lad mig give dette eksempel:

I en LIDL i den lokale storby Karlovy Vary (der tidligere var kendt som Carlsbad), søgte jeg hjælp hos en ekspedient på tysk og blev bare nærmest ignoreret og afvist, jeg finder så en anden og spørger nu på engelsk, og han forstår intet men er virkelig venlig og imødekommende. Efter lidt tegnsprog  tilbyder han at bage disse olivenbrød omgående... de er klar efter 15 min...

Da jeg kommer ud til bilen, er den blevet alt for varm i solen, så jeg åbner begge døre, mens jeg sætter indkøbene i bagagerummet. Der er masser af ledige pladser på begge sider, alligevel vælger en mand at køre sådan op på siden af mig at jeg ikke kan lukke den ene dør igen, hans bil står i vejen, jeg er låst inde. Jeg siger ikke noget, men viser blot at jeg ikke kan lukke døren, han griner og stiger bare ud, som for at forlade sin bil. Jeg peger så stille og roligt over på den anden side af indkørslen, over mod benzinstationen, der holder en politibil, folkene der har set hele optrinet. Manden forstår nu pludselig problemet og flytter sin bil.

Jeg spekulerer på hvorfor: 
Nogen tjekkere og også tyskere siger at en del tyskere optræder arrogant og vifter om sig med penge. 
Andre nævner at man for at retfærdiggøre fordrivelsen efter krigen, lige siden har umenneskeliggjort tyskerne...

Jeg sidder selv her og tænker på hvordan jeg selv er til at møde fremmede - hvor forudindtaget er jeg selv?

Så, det var et spændende besøg - på mange måder.



fredag den 5. juli 2019

Itoh, roser og bær



Dette er årets foreløbig sidste blomst på min itoh pæon 'Osozaki' - 遅咲き.
I 2016 lavede den en virkelig overbevisende remontering: Den blomstrede igen i september, et par måneder efter den første blomstring. 

I år har den også mange endnu "ubrugte" stængler - stængler der pludseligt kan udvikle blomsterknopper hvis det bliver varmt - og mon ikke?

Vi får se.....

Ellers er det roserne der viser sig frem:
Austins 'Summersong fra 2005 konkurrerer med-

Fellowship -Harkness 1992- om opmærksomheden:
Hos mig vinder 'Fellowship':Det er sådan en glad rose, flot, robust og ualmindelig sund, mens Summersong dingler med sine tynde stilke, og det kører helt rundt for den, i den mindste vind

Og så er der jordbær:
Så mange at jeg ikke har spist alle direkte.

Og kirsebær: 
Lidt færre, og jeg er i skarp konkurrence med mange fugle, men pyt de skal jo også leve!

Jeg linker til 'Trädgårdsfägring'

Jeg ønsker alle en dejlig weekend/helg.



søndag den 30. juni 2019

Et høne forløb



Jeg tror bestemt dette er en mariehøne, der foretager sin fantastiske forvandling, totalt og lige foran mig!

Jeg har hørt at ingen del, af den originale larve, indgår i den nye bille. Alt nedbrydes og genopbygges så. Kun hylsteret sidder tilbage.
Der er ingen pletter på den ferske mariehøne, og den bevæger sig næste ikke

Her er den et par dage senere
De karakteristike pletter er kommet, men farven er noget bleg endnu. Det ligner en normal syvplettet mariehøne -Coccinella septempunctata-

Dagen efter er den væk.

3 uger før så det hele sådan ud:
Mariehønerne lever primært af bladlus - dem har jeg endnu ikke set så mange af? Vi må håbe de kommer senere i år!

Insekterne gør i det hele taget noget af et comeback i år
Liljebillen -Lilioceris lilii- foretrækker liljer, men ses stadig oftere på Fritillaria og også på storkonvaller, her: den flotte Polygonatum curvistylum.

Og invasionen fortsætter:
Tidselsommerfuglen -Vanessa cardui- har jeg set i stor mængde i alle de lande jeg har været i. 
Her er den dog fotograferet i min egen have, 

Mens den hjemlige bestand reetablerer sig, er det super at have denne gæst!



onsdag den 26. juni 2019

Og roserne overlevede!




Roser er altså robuste!

2 måneder på en varm balkon, hos gode venner i Tyskland, og ja, i en alt for lille potte. Så 12 timer i bil på dum steghed sigthtseeing omkring Berlin og resten af nordtyskland. Og så et par dage i Danmark og nu her:
Tja - hvad skal jeg sige? 
Den blomstrer og løvet er uskadt - imponerende!

Rosen har du måske genkendt som 'Strange brew' -  Eller måske ikke? 
rosemageren Bob Matthews  med base i New Zealand er vist ikke så kendt herhjemme - rosen registrede han i 2012. 

Sådan er det med de aller fleste roser jeg fik i denne omgang. 

Lidt morsomt er det at jeg på CPH-garden snakkede lidt med de venlige damer på rosenselskabets stand, de havde aldrig hørt om en rose dernede fra.  - 
Italien så, Barni? Nej det var også ukendt...  Hans 'Occhi di fata' håber jeg at kunne vise senere!

Min pæon har fået selskab:
Det er 'White Innocence' -Saunders, 1947- Et emodi x lactiflora kryds der siges at kunne blive 2 meter høj, hvert år!
Min dingler nu lidt, For der har været meget og ganske hård regn hidtil i år. 

I stubbene i stubberiet spirer de små træer
Jeg tror disse små frølinger er 'sälg' -Salix caprea- sejlepil, 

Nu går det atter sydpå,

Turene er korte i år!



mandag den 24. juni 2019

De første og det sidste





Mit oprindelige og første bed heroppe er brøndbedet:
Det passer stort set sig selv, med planter jeg dengang fik fra naboer og det er i frodig vækst. Alt jeg gør er at fjerne det gamle engang i foråret, og sådan lige se at alt er ok når jeg nu er her.

Bagved nede i lunden ligger det nyeste: Stubberiet.
Jeg satser også på at det bliver nærmest vedligeholdelsesfrit her, men endnu er der en del der ikke er i overbevisende vækst, mens andet vælter frem.
Her er stadig meget bar jord, noget breder sig - andet ikke endnu.

Årene er så forskellige. Jeg vil gerne have sager der passer både til sidste års tørke og dette års våde lummervarme. 

Det skal nok lykkes!

Det er jeg ved at opnå i de andre bede
Her er det 'White Cap' en Paeonia lactiflora. Den står i ormen og må siges at være i flot flot vækst.

Og jeg har nyt med herop!

Når man nu er i bil hele vejen, har jeg fået roserne med fra Tyskland og ryddet lageret i Danmark.

Det hele skal i jorden idag - det bliver super morsomt!




torsdag den 20. juni 2019

Deltagere i 'blogtræf' ved CPH-Garden 2019




Mit egentlige nedslag om CPH-Garden må vente lidt, men jeg lovede at skynde mig med billeder fra det blogtræf haveselskabet havde inviteret til.

Man kan sige at nedslaget her er sponsret: Jeg fik indgangsbilleten på 200kr betalt og blev trakteret til arrangementet.

Jeg har det dobbelt med at Haveselskabet sådan hvert andet år et par måneder benytter haveblogland til at gøre opmærksom på deres arrangement.
Mens de ellers stort set totalt ignorerer os...

Første et par billeder fra teltet:

Måske du genkender nogen? 

Senere fortalte Hannu Sörenstam os om sin showhave!
 Han vandt sølvmedalje.


Jeg tror der er en del instagrammere imellem.

Dette var så de første hurtige billeder.

Min rigtige rapport og anmeldelse af arrangementet, den kommer når jeg får det lavet. Mange udstillere fortalte mig ting, der gør, at jeg gerne vil give mig god tid. 
CPH-Garden er den eneste mulighed for en større havemesse i Danmark, den skulle gerne blive en succes! 

Jeg ønsker mine svenske blogvenner en glædelig midsommer - imorgen. 
Vi andre venter med Sankt Hans til på mandag!





Jeg ønsker

Afsted igen



Så går det snart afsted til CPH-Garden 2019

Jeg skal have pumpet cyklen - synes den taber luft på baghjulet. Og ja, så lidt mere strøm på kameraet.

Man ser ud til at have lært noget af første gang, der ser ud til at være mindre livsstil og mere have.
Aktiviteterne virker også mere relevante!

Kl 13 idag fortæller en planteskole ejer fra Hillerød feks om "skyggebedet". Der regner jeg da med at dukke op!

Kl 16:30 kan Havebloggere mødes i Haveselskabets Café til eftermiddags te.

og kl 17:30 vil Hannu Sörenstam fortælle os om sin showhave!

Altsammen noget der lover godt!

Nå ellers blev det et gensyn med haven igår.

Roserne blomstrer super i år:
Her i hjørnet af min suppe-slev er det fra venstre den stibede OH WOW, Morden Snowbeauty. lidt af Alfred Sisley og Jacqueline du Pré.

Det er bare så frodigt!
Her Rosenresli, en selvsået Geranium og Ghislaine de Filigonde.

Jeg troede først dette var en liljebille larve:
Men nej, jeg tror det er en larve af en Mariehøne - Den vil jeg passe på!

Der er i det hele taget et godt insektliv i år!

Nogen gør comeback, andre invadererer.
Tidsel sommerfuglen -Vanessa cardui-. Jeg nu set den i 5 europæiske lande og i stor stor mængde alle steder.

Den skal være så velkommen!



tirsdag den 18. juni 2019

Rosarium




Europa-rosarium i Sangerhausen hævder at have den største rosesamling ikke kun i Europa. Nej det er i hele verden!

De har bare det hele, siges det.

Det sidste passer jo nok ikke, men når jeg alligevel er på de kanter kigger jeg da ind!

Det kan ikke nægtes: Det er unægtelig en imponerende, stor og omfangsrig samling.

Det var overskyet da jeg besøgte dette udflugtsmål i søndags, overskyet og med torden i luften. Jeg har valgt ikke at korrigere for det...

Roserne omkring stien fra parkeringen var særdeles lovende.
Som feks denne Noack sag fra 2011. Det skulle vise sig at det var her de nyeste roser var. De stod alle udenfor Rosariet.

Flotte moderne velholdte bygninger,
Entré koster 12,50€  og der er helt rimelige priser i det store cafeteria derinde.

Roserne er opdelt i temaer - efter vokseform som her:

Men også efter klassisk inddeling, som her: The-hybrider
Denne mindede mig meget om Jacqueline du pré.

Her er god information om hvordan de har inddelt det hele.

Rosariet ligger flot med god udsigt over landskabet

Der var ingen trængsel her i gråvejret

Her afprøves der 'nye' roser
Sådan datomæssigt var de dog ikke specielt nye, de yngste her var fra 2010 og der var en overvægt af endnu ældre sager.

Rosariet er opbygget omkring en lang midterakse med stor symmetri. I haverne udenom har man dog helt forladt denne stil, de ser ud til at være arrangeret mere efter landskabet.

I tilknytning til Rosariet er der salg af roser.
Det er nogen helt andre roser end de der vises i Rosariet - jeg så ingen historiske roser til salg men mere de gængse: 'Blue for You' så jeg mange købe, og en del Carruth sager som 'Diamond eyes'. Mens jeg inde i selve Rosariet, paradoksalt nok, slet ikke så nogen roser fra USA overhovedet.

Jeg forstår at Rosariet havde 100 års jubilæum i 2003, og i den forbindelse modtog en større sum penge. På mange måder virkede det som en tidslomme fra den tid.

Sådan er der så meget. Alligevel må jeg anbefale dette Rosarium.

Nu går det hjemad- 4 timer til Rostock i bedste fald. Det blev den lille varme Polo, jaja.

Måske nogen af os ses til CPH-Garden torsdag?


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...