-CADEAUX-

Når man placerer en god planteordre hos en udenlandsk leverandør, sker det ofte at de medsender en lille gave, noget der passer ind i resten af ordren eller præsenterer leverandøren på bedste vis - Og indimellem lykkes de endda med begge dele.


Da jeg modtog denne Iris i august 2010, var den mærket med en lille etiket "CADEAU".

"Impressions de Jouy" Er en Iris germanica fra Richard Cayeux -2010, den deltog samme år i finalen på Chelsea flower show. 
Det var da en flot gave at få et par måneder senere.

Cayeux har ikke kun I. germanica, Hos dem fik jeg også "Roy's Repeater" -Aitken 2002. Også den blomstrede første gang for mig idag:

Roy's Repeater er et kryds mellem I. versicolor og I. pseudacorus.


2 så flotte Iris på samme dag, 2 gaver. Ja, hvad skal man sige?


Jeg har jo været bange for at det hele skulle brænde af - men de kølige dage nu, giver os nok nogle ekstra blomstrende dage.

Forventninger til et vildskud

Jeg er vel egentlig ret glad for det uventede, for det sjove og anderledes. 
Det bærer mine haver nok også præg af.
jo jo, jeg kan da godt lave noget hvor det er det konforme der præger resultatet, hvor farvernuancer er pinligt afstemt, hvor de arter guruerne anbefaler kommer i højsædet.


Jeg synes bare ikke det er så sjovt.


Det morer mig når Leslie Woodriff pludselig er dobbelt:

Det ser man uhyre sjældent. Denne legendariske lilje har normalt ingen slinger i valsen. Måske er det en begyndende fasciation?


Og jeg glæder mig til at se vildskudet blomstre:

Dette skulle have været en flot klassisk Rockii træpæon, men som det så ofte sker med podede pæoner er det vildskudet fra roden der kommer op. Og da podestedet -efter foreskrifterne- er langt nede i jorden, så er der gået de 3 sæsoner før jeg ser anlægget til de første blomster. 


Andre ville nok forlængst have hevet resterne af den kiksede træpæon op og kasseret det hele.


Jeg synes det kunne være sjovt at se hvad der kommer, hvilken pæonart har kineserne podet Rockiien på? Måske er den vildt flot?


Det varer ikke længe, så har vi svaret.

Dagens pæon

Idag var det Athena´s tur. 

Og i varmen og solen går det hurtigt.

Professor Saunders registrerede denne usædvanlige pæon i 1949 og introducerede den siden i 1955. 


Der indgår 4 forskellige pæonarter: 

P. lactiflora x {(P. macrophylla x gul P. mlokosewitschii) x rød P. peregrina}.

Den anses for at være triploid, men skulle indimellem kunne få frø med tetraploid pollen. Så det må jeg da prøve.

Rigtig fin i solen.

Patina

Patina er vel noget en ting får som årene går. Så det er da noget af et paradoks når en helt ny blomst har det navn. Men her er den:

Den sprang ud idag.
Iris germanica - Patina

det hele er ved at eksplodere for os. Alt vælter op.


Imorgen bliver det Pæoner.

Det blev mørkt idag

Idag sagde jeg goddag til årets første træpæon:

Jeg må da ha et nyt kamera - Ye Guang Bei er endnu mørkere i virkeligheden. Men det er ellers en Paeonia suffruticosa subsp. rockii. 


Og også en Iris viste sig fra den mørke side:

En lille Iris germanica "cats eye".


Også den syntes jeg jo var mørkere - jeg må da se at få mig det nye kamera. Ikke?

For nu eksploderer det

Ovenpå de sidste ugers normale vejr, så er der kommet andre boller på suppen - vintertøjet er lagt væk og i haven sprøjter det hele op.

Mon ikke denne træpæon folder sig ud imorgen?


Og her er en jeg havde troet sprang et år over:

Ja, som du kan se er det Lilium leichtlinii var. leichtlinii, Liljer kan jo springe et år over, men det skulle ikke være denne her i år - og sikke et enormt skud.


Lige nu vælter det bare op.

Varmen er ikke kulmineret endnu siger de - jeg er spændt på hvor meget der sker de næste dage.

Pygmækonval

Gode plantevenner har det jo med at kunne lave lidt sjov med hinanden, og da jeg så denne ret anderledes konval, fik jeg da også en mistanke.

Der var ingen tvivl om at det er en slags konval, en der er i familie med storkonvallen, men størrelsen. Ja, den er kun max 15cm i højden.


Og placeringen - i fuld sol mellem nogle Iris der er lige ved at skulle til at blomstre. 


Jeg finder den på nettet, tror det er: Polygonatum humile, men det danske navn lader til at være Storkonval....??? Sikke noget sludder - i England hedder den: Dwarf Solomon's Seal, og i Holland kaldes den: Dwerg salomonszegel - så jeg har lige døbt den Pygmækonval.


Egentlig en køn lille blomst - Elegant, og ikke nær så anmassende som sin store fætter.

Hvis den var blevet placeret i dette bed, havde jeg nok ikke opdaget den så nemt. 


Jeg tror jeg ved hvem det er der har moret sig med at liste denne sjove blomst ind hos mig. Og jeg har også en idé om hvad hun får retur;-)

Bunddække for Pudlen

Nej, pudlen skal ikke stå der i den kedelige bare jord - det er da klart, tænkte jeg. Denne ny-klassiske "point du vue" ville have godt af lidt bunddække - og gerne i industrielle mængder tænkte jeg eftertænksomt, mens jeg smagte på et glas Chablis.


Det var sidste år - idag ser puddelhøjen sådan ud:

Egentlig noget værre rod, vinteren havde barberet de plantede Heuchera helt i bund.


Men da jeg så lige overvejede hvad jeg så skulle gøre, så fik jeg lige øje på dette her:

Nå, hvad siger i så?


En lille sød Heuchera kimplante - er det virkeligt så nemt?  Og der er masser af dem, og de ser ikke spor ens ud. 


Jeg tror moderen er en af de 2 i forgrunden, de er ens og hedder begge "Sweet tea" og er da iøvrigt en Heucherella, det var dem der blomstrede mest sidste år.


Lidt sjovt - hvis planterne selv sørger for bunddække at den kaliber, blander jeg mig gerne udenom.  Og hvis der imellem alt det nye er noget fantastiskt, ja, så er det bare en sidegevinst. Det vigtigste er at pudlen får det lidt rart om fødderne.

En orange streg til LeVern og nyt græs

LeVern Friemann fik sig noget af en streg idag. i den kraftige blæst var det let at se, og på den ferske grønne baggrund nærmest skreg den orange stribe på at blive bemærket:

Ja, det er æg fra liljebillen - Lilioceris lilii.


Jeg så de første liljebiller under varmebølgen i marts. Et par forkølede eksemplarer sad på alle mulige planter, og så ud som om de ventede på et eller andet. 


Jeg havde håbet at de kolde dage derefter ville have gjort kål på dem, men sådan skulle det så ikke være.


Det er først nu efter den sidste tids varme, at jeg har set den igen, og nu altså også dens æg. Normalt er det ellers billen jeg får øje på først:

Du der kan finde på at læse en haveblog, ved jo sikkert hvad denne fyr er i stand til, og du har sikkert også tjek på at finde den og skaffe den af vejen.

Men der findes rigtig mange folk, der bliver lokket af de flotte billeder af liljerne i supermarkedet,
og bare lader stå til, når liljerne næsten 100% sikkert bliver angrebet. 

Det er haveejere på dette niveau vi kan takke for den store mængde biller.

Så skulle du være en af disse, så vil det være glimrende hvis du stopper med liljer.

Og, det er helt OK, jeg kan godt vente her, mens du går ud og hiver liljer op - dem du har derude.

Liljen LeVern Friemann er opkaldt efter manden der i sin tid skabte den - Her i Europa er den nok mest kendt som "Miss Feya" eller det fejlstavede Levern Freimann - og idag skulle han altså angribes af de røde djævle.


Så til noget helt andet:

Dette er det eneste græs jeg dyrker som art. Jeg har fundet det ved min lille dam ved huset i Sverige, og dyrker det nu med succes sammen med forskellige Iris Ensata, ved mit vandhul her. Det er ca 20cm højt og har disse markante "blomster" eller hvad man nu kalder det hos græs?


Men jeg aner ikke hvad det er for noget.


Måske du kan hjælpe?

Tulipa whittallii før regnen

Ja, vi trængte til regn. 10mm på 20 minutter er pænt meget, på et tidspunkt lød det som hagl, men det var bare vildt store regndråber. 


Og haven så noget "brugt" ud bagefter.


Jeg er glad for at jeg fik fik lov at se Tulipa whittallii inden skybruddet.

Denne kønne tulipan forekommer naturligt i omegnen af den gamle græske by Smyrna -det nuværende tyrkiske Izmir. Hvert andet kronblad har på ydersiden denne flotte matte grønlige tone:

Den er noget så usædvanligt som en naturligt forekommende tetraploid 4n tulipan - og frøkonstant. Dens diploide 2n oprindelse siges at være Tulipa hageri, som jeg ikke selv har, men her er den fundet på en imponerende græske blog.


Så det var årets tulipaner hos mig, dem der ikke blev spist at rådyrene. Men mon ikke regnen sætter ekstra gang i det hele. Meget står på spring.


Se bare Storkonvallen:

Vi får et super haveår.

Ipheion?

Dér, inde midt mellem de røde tulipaner var der pludseligt noget hvidt, noget nyt, se engang:

En sådan 20 cm høj glad plante med hvid blomst, den prøver ihærdigt at komme frem mellem de høje tulipaner. 


Den havde jeg ikke set før, jeg har godt set dens blade -smalle lidt matte sådan lidt blå-grå agtige, men har troet det var Tulipa clusiana. 


Hvad er det for noget?


Jeg har ikke plantet noget lige der - i over 2 år.


Men i efteråret 2009 ser jeg, at jeg satte netop der i bedet: 6 stk Ipheion “Alberto Castillo”.


Jeg tror det er den...?


Køn ikke?

Jeg kan godt lide kronbladenes markante centerlinie.


Ipheion er noget så usædvanligt som en løgplante der kommer fra Sydamerika, den vokser i Argentina og Uruguay, og er alligevel så åbenbart vinterhårdfør hos os. Når den er rigtigt etableret kan jeg "risikere" at den blomstrer igen til efteråret. 


Jeg har en enkelt plante stående udenfor de skyggende tulipaner, den har fået masser af sol og ser ud til at ville blomstre om en god uges tid, jeg er spændt på om den vil præsentere sig ligeså flot.

"Hvorfor muterer tulipaner?" Et forsøg på en forklaring

Ja, hvorfor bliver så mange af mine tulipaner stille og roligt gule eller røde?

Da jeg så Søren Ryges artikel, tænkte jeg at det vil da være spændende at finde ud af. 

For jeg har aldrig købt en rent rød eller gul tulipan, men se her:

Ja ikke? Temmelig meget rødt og gult. udover de botaniske Clusiana og et par enkelte lilla Triumph tulipaner, så er resten muteret, eller hvad der nu er sket? 

Men artiklen giver intet svar. Hyggeonkel-entertaineren Ryge får blot en "ekspert" til at komme med et par andre eksempler - og iøvrigt kalde fænomenet "spontane mutationer".

Men tilfældigheder kan ikke forklare den systematik vi ser med tulipanerne. 

I toget på vejen hjem fra min lille ferie i det svenske, satte jeg mig for at finde en bedre forklaring.

Det var ikke nemt - Tulipan forædling og salg er en kæmpe forretning og meget information er holdt skjult for forbrugeren. Forskningen fokuserer på selve forædlingen og ikke på forbrugerens oplevelse udover det første år.

Salgsmæssigt er det en fordel at vi tvinges til at købe nyt.

Men her er lidt langhåret facts:

• Tulipaner har (med enkelte undtagelser) altid 12 kromosom par, disse 24 normale kromosomer bliver kaldt diploide (2n).
• Typiske havetulipaner er krydsninger mellem T. fosteriana og T. gesneriana, på dette link kan du klart genkende de røde og gule former.
• Disse kryds er enten diploide eller triploide (2n eller 3n) idet pollen fra T. gesneriana en sjælden gang kan være "ikke reduceret" altså dobbelt og resultere i de triploide kryds. 
• Alle stabile gamle typer er 2n, også visse nye er det (bla den meget brugte Queen of night) Disse bliver typisk kaldt "darwin tulipaner".
• Alle ikke stabile typer er 3n - de bliver typisk kaldt "darwin hybrider", hvis der overhovedet står noget på posen. De er ofte særdeles spektakulære.
• Ved celledeling har de triploide 3n tulipaner en tendens til at "reduceres" til det naturlige diploide 2n (det komplette sæt fra T. gesneriana) - denne celledeling foregår i stor stil når der laves sideløg - altså næste års tulipaner. 
• Din spektakulære imponerende orange flamme tulipan (eller hvad det nu var) bliver således pludselig til en ordinær pæn standart udseende tulipan - rød eller gul!

Det var så et forsøg på en forklaring. Min teori er en slags sammenlægning af mange informationer fra vidt forskellige videnskablige publikationer og kilder.

Man finder ud af mange mærklige ting undervejs, bla min egen lille søde T. polychroma viser sig at være naturligt hexaploid (6n) - temmeligt usædvanligt.

Pu ha - 8 timer i tog er også lang tid - de timer gik lidt hurtigere med dette lille projekt ;-)

Fra haven i Sverige

På denne årstid er det som at blive bragt tilbage - nogle år mindre- men i år nok  over en måned - til engang i marts, ligefør vi i Danmark fik den lille hedebølge.

Sådan så mit store bed ud da jeg kom:

 

Jeg kalder det hvalbedet, eller bare hvalen. Der er endnu ikke meget grønt og så er der en masse vissent fra sidste år.

Efter en god uge så det sådan ud -efter en sludbyge:

Narcisserne er nu lige ved at springe ud, og bedet er fuld af nye spirer, men det er endnu for tidligt til at afgøre om noget er gået til, men der er fart på meget. Det indre ur tager ikke hensyn til temperaturen nu.

Her er det Lilium x Dalhansonii:

Den har ikke blomstret for mig før - det gør den nok i år, hvis man kan dømme efter dens kraftige skud. 

x Dalhansonii er en krydsning mellem L. martagon var. dalmaticum og L. hansonii. 

Og her er et andet flot skud:

Fritillaria uva-vulpis - godt på vej.

Og Scillaen der vokser vildt:

Jeg vidste egentlig ikke hvor meget scillaer dufter, før jeg kom så tæt på med kameraet. Sommerfuglen var en sjov bonus.

Jeg har selvfølgelig taget masser af andre billeder, nogle vil komme som "før og efter" billeder i månederne fremover.

Livlinen og omslag til vinter

Her i det svenske har de lovet et markant vejromslag, så jeg har måttet omprioritere - jeg er ikke sikker på at jeg kan komme online igen - altså før det går hjemaf.


Her er livlinen:

En mobilmast midt i ødemarken. 


Huset ligger et par dale til højre her:

Masten er ikke lavet for os i skoven, men for dem i dalen:

Og lige en blomst her til sidst:

Den bliver kaldt "Tibast" Daphne mezereum - og den vokser vildt her. Den er temmelig giftig, men jeg har valgt alligevel at have den i haven, fordi jeg jo så kan vise den til folk, så de kan undgå at spise de flotte røde bær den får senere.


Det var alt for nu - tar til huset nu og får taget billeder af haven - de har lovet pænt med sne.