Det tidligste forår

DMI har lavet deres hjemmeside om. Det har de fået mange hug for.
Den nye er tydeligvis lavet til smartphones og tablets.

For os med store skærme, bliver det temmelig stort og ret unuanceret. Mange muligheder er også skåret væk. En enkelt nyhed tror jeg dog de har introduceret:

Gennemsnits-temperaturen for den indeværende måned og til dato, tror jeg det er. Eller er det året til dato? De skriver det ikke...

Det giver under alle omstændigheder en forklaring på det vi ser i haverne nu. 2019 er markant afvigende. især den høje minimumstemperatur er extrem.

Det er ikke uden grund det sprøjter op derude.

Her er en man ikke ser ofte:

Merendera sobolifera er den anskaffet som. Nogen vil includere hele slægten Merendera i Colchicum, men man har vist ikke gjort det endnu. En køn lille sag er det uanset!

Ligesom næste:

Crocus chrysanthus 'Ladykiller'.I efteråret satte jeg denne enlige sag i stenbedet, der hvor der er mest sol.

Sol, det er der også på mine Crocus vernus 'Vanguard'.

Og de første bier er kommet til haven - super! 

Først bemærkede jeg en spejder, der slet ikke samlede pollen men myldrede omkring. Siden kom der bier strømmende, direkte til netop 'Vanguard'.

Jeg synes ellers den ser bedst ud når den lukker sig i skygge:

Flot med de forskellige matte farver på kronbladene!

Og der er mere på vej: 

Fritillaria stenanthera 'Ingachsai' skal til at blomstre, det gør den allerede i jordhøjde.
Sidste år kunne jeg vise lignende billeder den 7 april.

Jo, man kan bestemt sige vi er tidligere i år.

Lidt nyt fra haven - og selskabet?

Det blev en superflot dag i haven, så lidt om det, og så en slags mellemregning med Haveselskabet.

Men først et morgenbillede!

Nu begynder de mere forædlede Crocus at springe ud. Den gyldne er Crocus korolkovii "Yellow Tiger". Den lyseblå Crocus vernus "Vanguard" er på vej.

Så har vi frøplanter:

Lige her er det Paeonia delavayi, sidste år lavede de roden nede i jorden nu skyder den det første skud op - hvad skal det ikke ende med?

Jeg har sat de tidlige pæoner så de ikke får for meget sol på denne årstid. 

Min mørke Paeonia rockii  har lagt an til blomstring

Så er der noget af et spændende gensyn:

Gymnospermium albertii havde kun et enkelt skud sidste år, og ingen blomst. I år ser jeg 3 skud - super!

Og så er der lige haveselskabet...

Jeg skriver jo på et lidt større nedslag om dette selskab og deres "CPH Garden 2019". 

Så jeg ville lige tjekke op på deres projekt: "Årets haveblog". 
Sidste gang i 17, var det jo en ren farce. 
Hvordan går det så i år?
En enkelt rigtig haveblog har meldt ud at den er nomineret - nemlig Lisbeths Haveblog 

Men hvor er de andre 4 blevet af?
Det har undret mig at jeg ikke har kunnet se nogen?

Det har jeg prøvet at undersøge - og ved hjælp af Google cache har jeg faktisk fundet disse 4 blogs:

• Havemama
• Ingeborgs Haveblog
• Ildkatten
• My Dutch Paradise

Jeg og Google kan jo tage fejl - men Google påstår at disse blogs tidligere har skrevet de er nomineret og siden slettet eller gemt indlæget igen. Måske for først senere at offentliggøre det....?

Så tillykke til dem, hvis det passer - hvormange mon der har stemt?

Nå, må jeg stilfærdigt udråbe Lisbeths haveblog som storfavorit i dette felt, og med Ildkatten = Esthers, 'Min lille store have' som en stærk dark horse?

Da jeg snakkede med Haveselskabets direktør Charlotte Garbo for snart 2 år siden foreslog jeg hende forskellige samarbejdsmuligheder mellem selskabet og haveblogDanmark. De kunne feks præsentere en ny blog og have, i hvert nummer af bladet 'Haven'? 

Istedet vælger man ensidigt at bruge os nu, hvor man behøver ekstra publicity, her forud for livsstilsmessen CPH G 19.

Tja hvad skal man sige?

Måske en blomst?

For mens jeg har siddet her og småsnakket er også 'Vanguard' ved at åbne sig.

En ommer i Tyskland

Du har måske bemærket at jeg har været udenlands en god uges tid. Jeg har været i Tyskland!

Det egentlige formål var jo arbejde. men jeg havde da bestemt tænkt mig at møde foråret dernede, at se lidt haver og skrive om det, her på bloggen.

Jeg synes ikke rigtig jeg er kommet i mål.

Og det er der flere grunde til:
Der var måske nok omkring de 18-19 grader flere dage, men der var også nattefrost, Foråret er kommet længere her hos os i Danmark!
Men der var en anden grund der forbløffede mig mere, nemlig manglen på haver.

Lad mig vise et billede:

Her bor byens bedsteborgere!
Det er gode officersboliger fra krigens tid, De store betonfliser er marcherveje for soldater... Og de små haver i midten bagved er noget af det nærmeste jeg kom hvad der med lidt god vilje kunne sammenlignes med en dansk have.

Til den anden side er der ret nybyggede ejendomme i samme stil. Køkkenerne er større, men ellers kunne det have være de samme tegninger der er brugt fra før krigen, i DDR tiden og i nutiden. Her er der slet ingen haver.

Det er ellers folk med overskud der bor her, både tidsmæssigt og økonomisk. Rent menneskeligt var det som at træde ind i en tidslomme, henaf hvordan man idyliserer Danmark til at have været i halvtredserne.
Folk tager sig virkelig god tid, snakker venligt og interesseret når man mødes og der er små gaver til hinanden for selv den mindste venlighed. Små kitchede ting, men ment og opfattet venligt. Man (=jeg) skal lige vende sig til det, men det er trygt og også lidt hyggeligt!
Ingen overhovedet, af de jeg snakkede med, havde nogensinde været de 500meter ovre i den bydel der ligger på den anden side af byens å.
Der bor arbejderne.
Måske har man haver der? Jeg ved det ikke...

Ved indkøbscenteret er det den internationale konforme beplantningstil der råder:

Disse triste grå skærver kunne ligesågodt have ligget i hvilketsomhelst andet europæisk land, på den anden side af tilkørselsvejen ligger et IKEA, det er vel kun dette 'Höffner' logo der røber at vi faktisk er i Tyskland.

Centeret var iøvrigt ret mennesketomt, det er kun først på måneden der er gang i den.

Ved et anlæg ved siden af byens gamle slot er der blomster under kirsebærtræerne.

Og varmen har lokket bierne frem!

Dem har jeg ikke set i Danmark!

Bier og fluer

Og dette er vist en dobbeltbåndet blomsterflue.

Her overvintrer blomsterfluerne åbenbart!

Jeg er så heldig at blive inviteret ned igen, I givet fald satser jeg på at gå mere på opdagelse, der må da være spændende haver, også i denne del af Tyskland!

Det er en ommer!

Lidt om at overvintre

Normalt på denne tid, så snakker vi om at det er godt med lidt vinter, at den godt må vare til 1 marts og det plejer jo at stemme sådan nogenlunde rimeligt.

Mens jorden ligger frossen, kan vi så lade op, og måske få gjort lidt andre ting.

Sådan bliver det ikke i år.

Alt er tøet nu, og der er lovet 2 cifrede varmegrader til weekenden og sol.

Nej, kom ikke og sig at vejret er kedeligt!

Du får lige en blomst.

Det er gave jeg fik sidste år - Helleborus X orientalis med en blomst der bliver lagt mærke til, når man først har kravlet ned og set den.

Men Helleborus-favorit er jo ellers 'Sternii' Der også tidligere havde et X i navnet.

De 2 daværende arter man krydsede, de er nu slået sammen til Helleborus lividus, så 'Sternii' har mistet lidt af glansen. Der er bestræbelser på at skille arterne igen, det sælger bedre... - Jeg er nu super glad for den alligevel!

Et godt argument for at arterne hører sammen, det ser du her:

Masser af afkom: Første, andet og tredie år, små frølinger myldrer frem. Så let ville det ikke være med rigtige hybridder.

Jeg er imponeret over de planter, der nærmest ubesværet har klaret sig gennem den vinter vi har haft.

Min Acanthus har på ingen måde givet op

Den må også have meget energi i roden, den sprang blomstringen over sidste år.

Og grøntsagerne lyser op:

Bladbederne skyder som var de betalt for det, de lyser op.

For ikke at snakke om palmekålen

Jeg bilder mig ind, at det er blomsteranlægget jeg kan se i midten.

Det er noget af en delikatesse at nappe disse blomster,  rå...

Og nu bliver det altså varmt.

Selv kommer jeg ikke til at opleve det herhjemme, jeg er arbejdsmæssigt inviteret sydpå.

Der ville jeg så have mødt foråret. Ja sådan er så tit med planlægning. Virkeligheden og vejret indhenter os!

Men måske der alligevel bliver tid til lidt indtryk dernede fra?

Aprilvejr i februar.

Omskifteligt kan man vel kalde det -vejret! Fra morgenens sol til bygevejret nu. 

Man skulle tro det var april, også temperaturen leder tanken hen på noget helt andet end vinter.
Ovenpå sidste års sommer, er det let at glemme, hvordan foråret kom sent. Vi var et par uger bagud i starten af maj. 

Men det hele roder rundt, siden har hverken vi eller planterne rigtig haft en pause.

Nå, men før den første byge, havde jeg 2 kameraer med mig ud.

Kan du se forskellen:

Lumix LX7 

Modellen er jo Adonis amurensis.

Og her Samsung NX1 60mm

Begge billeder er taget håndholdt. og der er processet helt neutralt i 'lightroom'.

Hvilket foretrækker du?

Den større dybdeskarphed og størrelsen er grunden til at jeg købte det lille LX7. og jeg skal bruge det mere nu til andre ting så nu blev det lige støvet af.

Her er lidt af hvad det lille kamera ellers præsterede:

Crocus flavus - I Norge på Vestlandet har de allerede fuldudsprungne Crocus, se bare hos Anne-Kristin.

Så har vi haft lidt snak om Hamamelis. Om ikke blomsterne er ualmindelig små i år?

Jeg synes det gælder for hybridderne Hamamelis x intermedia. 
Hvorimod den rene kineser Hamamelis mollis ser ud til at være helt normal. Hybridderne er jo selekteret og udvalgt for et tidligt udspring, måske er det derfor?

Nu slår regnen igen mod ruden. Alletiders man kan blogge lidt!

Cyclamen?

Når jeg går ind i en ny art, en ny planteslægt, så kan det ske på flere måder.

Tilfældigheder er jo alletiders! Jeg lader mig let begejstres. 
Det kan være at jeg ser en spændende plante på et marked. Måske noget jeg falder over i en online salgsliste, eller at der måske er en ekstra plante, en gave med i en leverance, eller måske endda en 'blind passager'.

Her er det ofte tilfældet der råder.

Men så er der det mere velovervejede.

Og sådan bliver det, i givet fald, med slægten Cyclamen - vi får se!

Jeg er blevet inspireret af flere blogs, bla Marie og Lisbeth har netop vist Cyclamen.

Og en god planteven, der ellers mest gør det i Rhododendron, han har en usædvanlig art i blomst nu, i et stenparti. 
Jeg fik billeder ved mit besøg der i weekenden.

En fin lille sag - og angiveligt den usædvanlige Cyclamen parviflorum

Derfor jeg har sat mig for at få lidt viden om slægten.

Der lader til at være en rigtig gode ressourcer:

• En levende og aktiv europæisk forening: The Cyclamen Society.
• En udmærket Wikipedia side.
• Der er også en del indkøbsmuligheder:
• I Danmark har gartneriet Spiren et ok start udvalg
• alpines.dk er en privat side med billder og også lidt salg
• Og i England er der en del: Rareplants, Avon bulbs og Ashwood nurseries med hele 62 forskellige.

Jeg napper lige udbredelses-kortene fra Wikipedia:

Og den østlige del:

Morsomt er det med nr 22. Du ser, den der kun vokser nede i Somalia, Afrikas horn, i den del der også kaldes Puntland.
Angiveligt findes der kun 4 overlevende eksemplarer af den i vesten, det er 4 ens kloner der vokser hos 'Botan' i Gøteborg. 
Så næste gang du kommer på de kanter, altså Somalia, vil det nok være populært, hvis du måske kunne få lidt frø med hjem!

Nå, vi napper lige lidt flere billeder med C. parviflorum:

Det er da morsomt at have denne lille sag blomstrende så fint, på denne årstid!

Dette er min mere tjekkede tilgang til en ny slægt.
Normalt gør jeg det bare for mig selv. Men hvorfor ikke putte det på bloggen, jeg har jo også billederne - måske det kunne inspirere andre?