onsdag den 13. februar 2019

Lidt om at overvintre




Normalt på denne tid, så snakker vi om at det er godt med lidt vinter, at den godt må vare til 1 marts og det plejer jo at stemme sådan nogenlunde rimeligt.

Mens jorden ligger frossen, kan vi så lade op, og måske få gjort lidt andre ting.

Sådan bliver det ikke i år.

Alt er tøet nu, og der er lovet 2 cifrede varmegrader til weekenden og sol.

Nej, kom ikke og sig at vejret er kedeligt!

Du får lige en blomst.
Det er gave jeg fik sidste år - Helleborus X orientalis med en blomst der bliver lagt mærke til, når man først har kravlet ned og set den.

Men Helleborus-favorit er jo ellers 'Sternii' Der også tidligere havde et X i navnet.
De 2 daværende arter man krydsede, de er nu slået sammen til Helleborus lividus, så 'Sternii' har mistet lidt af glansen. Der er bestræbelser på at skille arterne igen, det sælger bedre... - Jeg er nu super glad for den alligevel!

Et godt argument for at arterne hører sammen, det ser du her:
Masser af afkom: Første, andet og tredie år, små frølinger myldrer frem. Så let ville det ikke være med rigtige hybridder.

Jeg er imponeret over de planter, der nærmest ubesværet har klaret sig gennem den vinter vi har haft.

Min Acanthus har på ingen måde givet op
Den må også have meget energi i roden, den sprang blomstringen over sidste år.

Og grøntsagerne lyser op:
Bladbederne skyder som var de betalt for det, de lyser op.

For ikke at snakke om palmekålen
Jeg bilder mig ind, at det er blomsteranlægget jeg kan se i midten.

Det er noget af en delikatesse at nappe disse blomster,  rå...

Og nu bliver det altså varmt.

Selv kommer jeg ikke til at opleve det herhjemme, jeg er arbejdsmæssigt inviteret sydpå.

Der ville jeg så have mødt foråret. Ja sådan er så tit med planlægning. Virkeligheden og vejret indhenter os!

Men måske der alligevel bliver tid til lidt indtryk dernede fra?




søndag den 10. februar 2019

Aprilvejr i februar.




Omskifteligt kan man vel kalde det -vejret! Fra morgenens sol til bygevejret nu. 

Man skulle tro det var april, også temperaturen leder tanken hen på noget helt andet end vinter.
Ovenpå sidste års sommer, er det let at glemme, hvordan foråret kom sent. Vi var et par uger bagud i starten af maj. 

Men det hele roder rundt, siden har hverken vi eller planterne rigtig haft en pause.

Nå, men før den første byge, havde jeg 2 kameraer med mig ud.

Kan du se forskellen:
Lumix LX7 

Modellen er jo Adonis amurensis.

Og her Samsung NX1 60mm
Begge billeder er taget håndholdt. og der er processet helt neutralt i 'lightroom'.

Hvilket foretrækker du?

Den større dybdeskarphed og størrelsen er grunden til at jeg købte det lille LX7. og jeg skal bruge det mere nu til andre ting så nu blev det lige støvet af.

Her er lidt af hvad det lille kamera ellers præsterede:
Crocus flavus - I Norge på Vestlandet har de allerede fuldudsprungne Crocus, se bare hos Anne-Kristin.

Så har vi haft lidt snak om Hamamelis. Om ikke blomsterne er ualmindelig små i år?
Jeg synes det gælder for hybridderne Hamamelis x intermedia. 
Hvorimod den rene kineser Hamamelis mollis ser ud til at være helt normal. Hybridderne er jo selekteret og udvalgt for et tidligt udspring, måske er det derfor?

Nu slår regnen igen mod ruden. Alletiders man kan blogge lidt!



tirsdag den 5. februar 2019

Cyclamen?




Når jeg går ind i en ny art, en ny planteslægt, så kan det ske på flere måder.

Tilfældigheder er jo alletiders! Jeg lader mig let begejstres. 
Det kan være at jeg ser en spændende plante på et marked. Måske noget jeg falder over i en online salgsliste, eller at der måske er en ekstra plante, en gave med i en leverance, eller måske endda en 'blind passager'.

Her er det ofte tilfældet der råder.

Men så er der det mere velovervejede.

Og sådan bliver det, i givet fald, med slægten Cyclamen - vi får se!

Jeg er blevet inspireret af flere blogs, bla Marie og Lisbeth har netop vist Cyclamen.

Og en god planteven, der ellers mest gør det i Rhododendron, han har en usædvanlig art i blomst nu, i et stenparti. 
Jeg fik billeder ved mit besøg der i weekenden.
En fin lille sag - og angiveligt den usædvanlige Cyclamen parviflorum

Derfor jeg har sat mig for at få lidt viden om slægten.

Der lader til at være en rigtig gode ressourcer:




Jeg napper lige udbredelses-kortene fra Wikipedia:

Og den østlige del:



Morsomt er det med nr 22. Du ser, den der kun vokser nede i Somalia, Afrikas horn, i den del der også kaldes Puntland.
Angiveligt findes der kun 4 overlevende eksemplarer af den i vesten, det er 4 ens kloner der vokser hos 'Botan' i Gøteborg. 
Så næste gang du kommer på de kanter, altså Somalia, vil det nok være populært, hvis du måske kunne få lidt frø med hjem!

Nå, vi napper lige lidt flere billeder med C. parviflorum:

Det er da morsomt at have denne lille sag blomstrende så fint, på denne årstid!

Dette er min mere tjekkede tilgang til en ny slægt.
Normalt gør jeg det bare for mig selv. Men hvorfor ikke putte det på bloggen, jeg har jo også billederne - måske det kunne inspirere andre?


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...