lørdag den 13. oktober 2012

Frøkiks

Jeg prøver hvert år at høste frø, sjove frø, nye frø og selvfølgelig helst spiredygtige frø. 2012 har kun været en delvis succes og en del er kikset. 

Måske har jeg været for ambitiøs?
Se bare denne pæon, ingen frø her.
Så havde jeg større forhåbninger til dette:
Flotte frøkapsler, idag tjekkede jeg op på indholdet:
Øv, ikke lige det jeg havde håbet på, samme triste syn.
Jeg havde endda sat kameraet op for at forevige de flotte frø.
Men de der underlige indtørrede - ting der, de bliver aldrig til planter.

Jeg kender det fra andre planteslægter - Men det er første gang jeg ser kryds af forskellige arter hos pæoner. Og de er tydeligves ligeså svære, eller rettere besværlige. 

Det der sker er at moderplanten opdager at noget alt for artsfremmed pollen har befrugtet frøene, og så stopper den tilførslen af næringstoffer, frøene tørrer ind som små rosiner. 
For planter der allerede er hybrider kan det faktisk godt være dens egen pollen, den ikke accepterer.

En anden gang, et andet år, vil jeg forsøge mig med at vise hvad man kan gøre her. Ja, "embryo rescue" på køkkenbordet. Der er en grund til at vi får så mange nye spændende planter i disse fantastiske tider, og hvorfor ikke bare gøre det selv? 


2 kommentarer:

  1. Nå ikke - jeg troede umiddelbart, dit indlæg var en bageopskrift. Jeg har haft samme oplevelse med tomme frøhylstre fra meconopsis og synes i det hele taget, det går trægt med frøsætningen i år. Sidste år bugnede planterne af frø, selvom vi heller ikke da havde ret meget sol.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie - ja, jeg overvejede også at komme med en opskrift på kiksekage - men da jeg tjekkede min familieopskrift syntes jeg alligevel at 2kg palmin til 80g kakao virker noget voldsomt -og usundt- så det vil jeg helst undlade.

      Jeg har kun den gule Meconopsis og den har vist givet frø - men de er jo ikke så interessante. Næste år bliver forhåbentlig bedre, med masser af bier og andre insekter til bestøvningen og varme til frømodningen. Var det iøvrigt ikke sidste år vi havde 26 grader 1 oktober?

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...