torsdag den 28. juni 2012

500kr til haveplanter - i 1903


Da mit svenske hus blev bygget i 1903, var det til skovfogeden "skogmästaren", og han var dengang en meget betydningfuld person med en 400 mand under sig. Han var chef for et kæmpe skovområde, som man havde opkøbt af skovbønderne, mod at love dem ansættelse. 
Udover sit fine hus og position fik Skovfogeden også de 500kr til at købe planter for. Det var mange penge dengang, rigtig mange.
Jeg ved ikke helt hvad der er blevet købt, meget er vel gået til, og plantesamlere har været på rov, efter at fogeden flyttede fra i 1952
Jeg tror den store lærk er fra dette køb, men også denne lille Iris.
Leen og plæneklipperen har været hård ved den, men da jeg blev opmærksom på den for en 4 år siden, har jeg passet på den, og den blomstrede første gang sidste år, men da så jeg kun de afblomstrede rester.
Sidst jeg var heroppe så jeg at den ville blomstre nu - så derfor denne afstikker igen.
2 stængler med en 4 blomster på hver.
Den er ikke som nutidens store , nej den er kun en 6-7cm diameter.
Måske er der en af jer der kender den? det ville være sjovt!

Nå, de almindelige bønder havde også haveplanter, som de flittigt byttede med hinanden, de eneste af dem, jeg har blomstrende lige nu, er akelejerne.
Her sammen med naturens egen frodighed.
Jeg er vild med denne farve, og har gennem en del år nu passet ekstra på den, den bliver gengivet næsten korrekt af kameraet.

Update: 4/1/2013 kunne være Iris rudskyi eller Iris variegata??

4 kommentarer:

  1. Fin iris du har her , og som du rigtig skriver er det Iris variegata, og den har i tidernes morgen blevet brugt en del i krydsninger!
    Det andet navn er endnu et eksempel på hvordan samme iris optræder under forskellige navne!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jan
      Ja, nogen opfatter vist rudskui som en variant af variegata - kan egentlig bedre lide rudskui navnet i det variegata jo også bruges meget om planter med spraglede og (mis)farvede blade og løv.

      Slet
  2. Spennende historie bak haven din. Det er veldig flott å ha planter som har overlevd så lenge på ´egen´hånd.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja ikke? Man bliver lidt imponeret!

      Det er en robust plante, og den bekræfter at Iris ikke smager godt;)

      Ha en dejlig aften

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...