Juni status

Så er der gået en måned siden sidste status, status for mine Rhododendron og mit stubberi.
Her er nedslaget fra maj måned.

Lad os lægge ud med stubberiet:

Det ser helt fornuftigt ud synes jeg! De 4 Rhodoer er i god vækst og jorden har ligesom sat sig, stubbene står helt fast.

Her fra den anden side:

Stubberiet ligger midt i en frodig birkelund, midt i storkenæb, nælder, tidsler og forskellige høje græsser.

Jeg er glad for at jeg har lavet forarbejdet så grundigt, der er meget lidt ukrudt i selve stubberiet, og det der var, pilles let op.

Jeg havde også sat Rhodedendron andre steder, og af de større, er her den der har haft det sværest:

Rhododendron ebianense "Hans Eiberg".
Den stod som en vissen pind, med de gamle blade liggende der på jorden, men jeg ser jo gode sideskud nu, og tror faktisk på den!

Enkelte andre opgiver også topskudet men kommer så kraftigt nedefra:

Rhododendron souliei.

herover for et par dage siden.
Og herunder igår:

Det går bare så hurtigt på 3 dage!

Men der er helt klart et mønster i hvilke der har klaret sig bedst siden sidste år.

• De der blev plantet så tidligt, at de blev udsat for tørke, er hårdest ramt.
• Der hvor forarbejdet har været mest gennemført har de klaret sig bedre.
• De små løvfældende har klaret sig bedre end de små stedsegrønne.

Jeg kunne forestille mig at det har noget at gøre med etablering af rodnettet, og at planterne iøvrigt er i fuld gang med at sende nye lange rødder ud.

Der blev ingen blomster i år, det var nu heller ikke målet allerede, det skal nok komme i årene fremover!

Nyt til Ormen

Så kom posten endelig frem. Også i Sverige ligner Postnord noget der har en strålende fremtid bag sig, meget langt bag sig. De krampagtige rester af ordentlig service ligner en slasket parodi.

Min postkasse står nu nede i dalen mod øst, 18 km i bilen. For 3 år siden, var den 200 meter nede af vejen. Jo, det er andre tider.

Men igår fik jeg post fra Marit:

Det er ikke første gang af jeg nyder godt af haveblogverdenens særlige fællesskab og generøsitet.
Marit er en fantastisk repræsentant for dette! 

Det jeg modtog er "The Inside-Out Flower" -Vancouveria hexandra- En spændende amerikansk sag der minder meget om den asiatiske slægt Epimedium. 

Jeg har udset en god plads i Ormen:

Her ligger den 16 meter lange orm.

Og her set fra halen:

Jeg er selv vældig fornøjet over den!

Og begge ender, både hoved og hale...

Vancouveria hexandra får plads her i halen. Mellem en Phlox, en Astilbe og en Hemerocallis. 
Her er der "vandrende skygge" indtil omkring nu, hvor det er tanken at naboplanterne skal give den skygge, den nye vist godt vil have.

De lover regn idag - og snart, jeg håber på en ordentlig omgang til den nye, men også resten af haven. Det er ved at blive tørt.

Jeg må heller udgive dette, før regnen og de våde træer ødelægger signalet.

Morgenbilleder

Men først et enkelt billede fra aftenen før:

Der opdagede jeg nemlig denne fætter der sidder så fint her på en pseudata Iris. Sikken nogle imponerende antenner!

Og han blev bare siddende:

Her har vi ham i morges, hvad mon han er for en?

Der er også andre små dyr.

Paradoksalt nok at edderkoppen ikke æder bladlusene, måske er det fordi de sidder her på stormhatten -Aconitum napellus- En af de mest giftige planter i Norden?

De går fremad med min Rockii:

Sjovt at se hvordan den sorte rockii tegning også er på dækbladet.

Og så er der en Iris på vej:

Det skulle være "Uncorked" som jeg netop har haft i blomst i Danmark, en væsentlig forskel er at heroppe er den helt ren, Ingen snegle har ædt på den!

Og så dagens "selfie":

Ja, det er en lækker Phlox, og i dråberne kan du måske lige skimte fotografen, jeg laver endda et "V" tegn med hånden!

En måned tilbage

Det er som at komme en måned tilbage i tiden, som at opleve foråret igen. 
Jeg var heroppe da rockiierne blomstrede i Danmark, så det var ikke meget jeg så til det - nu håber jeg at få chancen til at se et par heroppe. 

En enkelt knop er tørret ind, men der er stor knop på 2 forskellige planter, de ser begge lovende ud.

Roserne måtte jeg klippe helt ned sidst,

Jeg er imponeret over hvor flot de alle kommer igen!
Her er det årets rose 2016 "Zeelandia" hvor vandet perler. 

Også en Hosta er i fuld gang

Humlen tager sig et hvil

Solen lokker insekterne frem

Denne hvide skærmplante blomstrer overalt nu, mens storkenæbet er parat til at tage over bagefter.

Og midt i alt det hvide og grønne ligger mit stubberi

Det er nok ikke til at se det, men jo, der ligger det. Lige i midten!

Et forsøg, for at afprøve forskellige metoder, for at få erfaring. Og jeg lærer en masse...

Mere om dette i et af de næste nedslag.

De lyse og lidt om øjne

De lyse iris er her!

Og lad os hoppe lige ud i det:

Lidt perler efter en byge, denne her var med i den første sending iris jeg fik fra Frankrig til haven: "Roys Repeater" -Aitken 2002-

Det er et fantastiskt Iris pseudacorus x Iris versicolor kryds, hvor det markante "øje" helt klart stammer fra pseudacorus.

Jeg har senere fået et par selektioner af netop pseudacorus:

I naturen, er den der gule man ofte ser ved vandhuller, men her er den i en lækker hvid fremavlet selektion: 'Foxcroft Full Moon' -Steele 2002-.

Her er en lækker svovlgul version:

Iris pseudacorus 'Seakrill' -Jill Copeland 2004- med et endnu tydeligere øje og ren farve. Det er præsis disse egenskaber man har villet tage med da man begyndte at lave de fantastiske "pseudata" kryds - altså pseudacoros X ensata hybridder: At få det tydelige øje og muligheden for gult over i de formfuldendte japanske ensata iris.
Men mere om dem når/hvis de kommer!

Det mest markante gule øje jeg har, viser sig også i disse dage:

'Ray Jeffs' -Tamberg 2011- med noget af en markant landingbane for de bestøvende insekter.

Dette markante kryds er en "calsibe" - kombinationen af en sibirsk iris med en af de californiske arter.

Nå, nu går turen snart til Sverige igen, og når jeg er fremme vil jeg sandsynligvis ikke kunne være så meget online, så her er en lille opgave i kan muntre jer med:

Ja, hvad er dette?

Hastigt lift

Jeg liftede det sidste idag.

Skyndte mig efter arbejdet. Måske lidt tidligt i forhold til nedvisningen, men med en vejrudsigt, der lover vildt meget regn den næste uge - ja, så valgte jeg den sikre løsning. 

Det sidste kom op:

Her ligger de så 2 store Fritillaria stenanthera løg og 2 mini løg, det er sjov at se at disse løg så sådan ud efteråret 2015, det er da gået godt!
Den morsomme rodknold er min ene Gymnospermium albertii, denne her blomstrede slet ikke, til gengæld visnede den så heller ikke ned før nu.

Alle disse kom i en potte med grus, De skal stå tørt og lunt til en gang i efteråret. Sådan at det ikke ligger og går til i den våde jord.

Men vi får lige en blomst:

Det er hybridpæonen "Dark Eyes" efter en byge.

Ellers er humlerne vilde med den

De myldrer rundt og bader nærmest i pollen. Ved de at det skal blive regn?

Pæonerne kommer en efter en 

Sonoma kaleidoscope, årets staude 2015 

Uvejret nærmer sig. 
Nu kl 20:15 har de taget københavn og Nordsjælland med i varslet...

Det skal egentlig blive godt med lidt regn!

Skyggesider

Sådan en grå dag er vi i skyggen, der skal komme regn og det er dunkelt derude.

Regnen ser jeg frem til, det er tørt, der hvor jeg ikke selv vander.

Og skyggesiderne har budt på blandede oplevelser hidtil i år.

Min Polygonatum pratii ser ud til at trives, og den laver masser af små nye skud:

De kommer netop nu op sådan en 20-30cm fra hovedplanten - Det kan blive stort næste år!

Denne her er allerede godt etableret

Polygonatum curvistylum har virkelig bredt sig, med masser af rodskud, og den er nu allerede over 1 meter høj.

Den har en helt anden elegance og lethed end sin slægtning storkonvallen -Polygonatum multiflorum- der nærmest virker vulgær ved siden af.

Men ikke alt går som som håbet:

I forgårs

Og igår:

Ja, hvad skal man sige, min lille succesfulde frøplante har det ikke så godt. 
Først klasket helt sammen og så spist af snegle.
Pæoner er kun giftige mens de lever...
Måske er der lidt liv tilbage, men jeg synes ikke roden ser for sund ud...

På en måde er det godt, at alt ikke lykkes. At noget går anderledes end man havde håbet.
Det giver mulighed for reflektion, for eftertanke og for måske at lære et eller andet.

Nå, her er en glad blomst:

En lækker Allium jeg lige har forlagt navnet på, 

Og her:

Uncorked -Marty Schafer and Jan Sacks, R. 2002-, det er min eneste Iris sibirica, men sikken en!

Købt i 2014 hos Antanas Markevičius i Litauen, 

Ja, hvad skal man sige, det er svært at bevare pessimismen, og nu i den gode sommerregn skal jeg "tagge" billeder og måske også lige finde ud af hvad det var for en Allium.

Jeg ønsker alle en dejlig søndag.