Årets staude 2016

"Det behøver egentlig ikke være så mægtigt", sådan tænkte jeg, da jeg funderede over, hvad der skulle blive årets staude. Der var mange gode kandidater, men jeg fik ret hurtigt indsnævret antallet til 3. 

Jeg vil vise alle de tre her. Og lægger da bare ud med vinderen:

For sikken dog en fin blomst, mørkeblå med en lilla tone og med dækblade der nærmer sig det sorte.
Salvia x 'Amistad' er det.

En årvågen botanist fandt den på et lokalt plantesalg i Argentina, han så med det samme, at dette var noget helt specielt. Man mener det er en naturligt opstået krydsning mellem to sydamerikanske Salvia arter: S. guaranitica x S. gesneriiflora. Den kom til USA i 2012 og vist til Europa i 2014.

"Amistad" betyder jo venskab på spansk. Det var også en god planteven der havde mit eksemplar med fra England i foråret.
 Men jeg begynde faktisk først at lægge rigtig mærke til planten i oktober. Den gjorde ikke særlig meget opmærksom på sig selv i den første tid.
Jeg tror dog den er mere udbredt herhjemme end man lige skulle tro, og jeg ser at ihvertfald en enkelt forhandler har den, Stovby Stauder på Falster er det. Og en årvågen grossist -Moseholm-planter- har den hvis du er forhandler.  

Måske har du den endda selv?

Den tåler ikke frost. Her ses den i starten af november efter en let nattefrost. Flot selvom den er forbrændt, slemt medtaget og ved at være færdig. 
Hvor det er varmt nok, er det en vintergrøn staude, men heroppe skal vi være glade, hvis den skyder igen nedefra, hedder det sig. Jeg har delt min, og taget halvdelen ind og prøver at lade resten blive ude. Foreløbigt har vinteren jo ikke været specielt hård.

Men hov, du skal ikke snydes for dens to konkurrenter: 

Iris x pseudata "Okagami" er min første pseudata i blomst, og den lover godt! Det supermarkante øje og den stabile flotte vækst viser at disse helt nye kryds har fremtiden for sig. 

Men du kan nok ikke få dem endnu i Norden. Når jeg søger, er det eneste jeg får op Marits omtale eller mine egne.

Og så er der selvfølgelig min orkidé.

Epipactis thunbergii - med sine fantastiske finurlige blomster. Jeg lavede et helt nedslag om den. 
Så jeg lader billedet stå for sig selv nu.

Og så spørger du selvfølgelig om hvad der er blevet af min pæon, af Osozaki. Og ja, den er ikke glemt, måske den vinder en anden kategori?

Jeg har jo opdelt min årskavalkade i forskellige temaer, der vil komme sådan i løbet af vinteren.

Godt nytår!