Lidt teknik - på bloggen og bag kameraet

Jeg har lige skrevet lidt på min vejledning til nye bloggere, denne gang er det mere teknik.
Kig gerne på det, det er ikke helt færdigt, Ligesom sidst tilretter jeg det løbende når der kommer respons! Så lad mig høre hvad du synes?

Samtidig er der mange der har spurgt om råd til fotografering.

Jeg har en stribe aktuelle billeder, der kunne være relevante, så det handler nedslaget her om!

For min træpæon skyder!

Det er Paeonia suffruticosa subsp rockii "Ye Guang Bei" der er den første til vove sig frem!

Og her igen:

Læg mærke til forskellen på de 2 billeder. Dybdeskarpheden er langt større på det første. Billederne er taget med 2 forskellige blænde åbninger: Det første med F 11 og 1/125 sekunder og det sidste med F 2,8 og 1/2000.

Kameraet stod på stativ og jeg har fokuseret manuelt.

Sikken en forskel ikke? Hvilket der er bedst er nok en smagsag, måske en mellemting havde været bedst?

Kameraet i mobiltelefoner har typisk en ekstrem dybdeskarphed, så jeg prøvede lige med min Huawei P9:

Det var mindre heldigt, sikke noget rod, her kan jeg ikke indstille afstanden selv, og dens automatik er ikke helt opgaven voksen.

Den kan dog godt gå tæt på:

Her ser vi et perfekt fokus, men bare en enkelt cm bagud er det ikke helt ligeså skarpt længere. Baggrunden er dog rimeligt med, men giver det hele et rodet udtryk.

Så er det bedre med det store kamera:

Igen taget med F 11, det jeg vil have med fremhæves, og baggrunden er behageligt sløret.

Læg også mærke til den forskellige farvetone. Mobilen gør det automatisk mere neutralt, hvorimod det store kamera overlader sådan noget til fotografen, der så ikke har justeret noget, der var netop så varme farver i den lave sol.

Det er sådan noget jeg kunne lave fremover.

Hvad synes du?

Kan du bruge det?

Er det for simpelt, du kan bare sådan noget?

Er det for belærende?

Er det for tekniskt/for lidt tekniskt?

Nye havebloggere

Så er jeg igang. 

Jeg er begyndt på min vejledning til nye bloggere. 

Først har jeg skrevet lidt om overvejelser før man går igang.

Du finder det hele oppe i fanen der hedder "Nye havebloggere".

Prøv at kigge på det!

OK, vi får lige et par billeder:

I ugens løb har vejret skiftet temmelig meget, fra frost herover - 

Til forårsagtigt herunder: 

Her er det selvsåede Allium christophii, De små frølinger er overalt i haven, hvor denne Alliums store runde frøstande har rullet rundt. 

Og min påskerose Helleborus X sternii fortsætter bare som om intet var hændt:

Idag er det gråt, så jeg har jo fået begyndt på vejledningen.

Og det var jo den det handler om!

Og lad mig få dine kommentarer, er det helt kikset, eller har du egne erfaringer der kan bruges, så kom gerne med dem her!

Chagall og the Donald - skønheden og?

Det er først imorgen, det sker derovre, den store omvæltning. Her på min egen blog så jeg det idag: Skønheden og udyret byttede plads.

Til højre her på bloggen kan du se min top 10 over de mest sete nedslag. 
Og nr 1 har været "You're fired" lige siden det udkom. Indtil altså en gang i denne uge hvor Chagall lige netop fik overhalet "The Donald"

Det fornøjer mig! Hvor "Chagall" fejrer skønheden, er "You're fired" et helt anderledes nedslag, med en klar stillingtagen mod det udadvendte selvbedrag, mod det uskønne. 

Jeg troede først at det var russerne der lå bag det hele. Så jeg blev glad da jeg så at de mange Chagall hits var fra Frankrig, Belgien og nu også Canada - Mon ikke det er de fransktalende? Nogen har linket til mig og besøgene kommer dryssende i en lind strøm. Ingen har kommenteret, men de er nu rigtig velkomne alligevel.

Og nu ligger Chagall nr 1 hos mig!  Har du endnu ikke set dette nedslag så er du gået glip af en meget flot rose!

Men imorgen -derovre- er det så det modsatte der sker. "The Donald" bliver nr 1.

Ja hvad skal man sige? Jeg brugte jo dengang en ganske så forpjusket Monarda til at illustrere manden. Men for dog i stunden at være optimistisk har jeg fundet en lidt mere flatterende version:

Monarda X "Jacob Cline". har måttet lægge billeder til en del. Det var også den jeg engang klonede helt vildt, og med stor succes. Nu håber jeg ikke de får nogen fikse ideer derovre!

Og Dalby spørger du så: Var det ikke ham det hele handlede om! Ja, da han, som en anden Trump, forsøgte at give sine læsere skylden for sin egen nedtur? Skal han nu bare glemmes?

Jo ja, jeg har svært ved at tænke på Dalby og blomster samtidig. Ikke uden samtidig at tænke på penge.

Så jeg fandt denne, siden du nu insisterer, håber den dur?

Det er 10 Maloti fra Lesotho tror jeg nok, og der er da bestemt lidt blomster på den!

Mit nedslag fra dengang, delte vandende og rensede luften. Men jeg er glad over at Dalbys forudsigelse om havebloggenes undergang på ingen måde holdt stik.

Vi lever og har det godt!

Jeg er ved at skrive på en vejledning til nye havebloggere. Mon ikke der bliver god lejlighed til det imorgen aften? 

De andre vil se på begivehederne og indsættelsen derovrefra, det tror jeg egentlig ikke jeg har lyst til, så hellere blogge lidt.

Årets rose 2016

Det var ikke et svært valg.

Jeg har faktisk tidligere har rig mulighed for at skrive om netop denne rose, men jeg var klar over, at dette var noget særligt, så når det skulle være, så skulle det gøres ordentligt! Og ja, så kom der noget andet og så gik tiden.

Men her er den: "Zeelandia":

Det er svært at gengive for kameraet, jeg kan se jeg har underbelyst med -1 for at få en antydning af det mørke, det nærmest sorte med, og alligevel har billedet svært ved helt at gengive dybden i farven, en dybde der skifter ved den mindste bevægelse, af dig, eller af rosen i vinden.

Det er en amerikaner og på en måde en slags Carruth sag: Den er skabt af Robert Neil Rippetoe der har krydset sin egen storblomstrende "Lyn Griffith" med Carruths fantastiske "Home Run" - Denne selektion indeholder det bedste fra begge forældre.

Hos mig havde den så denne mindre blomstring i slutningen af juni, men næste gang jeg så den i blomst var i Sverige, hvor jeg også har fået sat en:

Den nåede lige at vise sig umiddelbart før jeg skulle hjem til Danmark igen der i starten af august, ligeså fløjls dyb som i Danmark og må man sige: I god vækst:

Du husker måske hvordan jeg satte roserne i frossen jord? Alle har klaret først vinteren og siden den tørre sommer, og væksten her, ja den er fuld godkendt! 

Rosen blev registreret i 2006 som: "Zeelandia" (hvad vi her på sjælland jo kan være lidt stolte over) men da man skulle vælge en rose for at markere, at en god pilot undgik en forfærdelig flyulykke valgte man denne rose for at markere det, så den er nu også kendt under navnet: "Miracle on the Hudson". Der er vist iøvrigt lavet en stjernespækket film om hændelsen.

Nå, hjemme igen var der nu rigtig kommet gang i festfyrværkeriet:

Ja hvad skal man sige?

Egentlig er det noget værre roderi:

Roserne, jeg fik hjem der i 2015, står tilsyneladende totalt malplaceret og tilfældigt i halvcirklen, og alt alt for tæt. Men tanken er jo at mindst hver anden skal flyttes, men først skal de lige bedømmes.

Og der klarer Zeelandia sig bare suverænt godt.

I den dejlige lave sol der i september 

En glad dyb rose!  Årets rose 2016.

Alting får en ende...

Ja i december er det ved at være slut!

Tidligere var jag nok lidt overbegejstret for roser der bare bliver ved og ved, men idag er jeg mere afventende: Bruger de bare al energien på noget totalt dumt og får intet igen her i vinter kulden og mørket? Jeg har set flere der har haft svært ved at klare sig året efter...
Men med Zeelandia er jeg lidt overbærende, væksten har været så overvældende så mon ikke den bare spurter derudaf igen, når tiden kommer?

Og hvor kan man så få den henne? Ja, jeg er holdt op med at undre mig over den danske rosenbranche. Ingen har åbenbart taget dette hit hjem. Mine egne kom fra Polen.

Men jeg er ret sikker på at den nok skal dukke op, for jeg ved at de læser med. Ærgerligt er det blot at de ikke lever op til deres berettigelse. At de ikke tør gå forrest!

Der er lige nu en debat om haveblogs og deres levedygtighed. 
Mange er holdt op med at blogge, nye blogge er kommet til. 
Mange savner dem der var, andre ser med glæde på de nye.

I modsætning til fb, instaG og så videre, er blogs anderledes varige.

Her på bloggen kommer der selvfølgelig en masse hits på det nyeste nedslag, men derudover får jeg vel omkring en 20-30 anderledes hits dagligt, hits hvor folk tydeligvis har søgt dybt og således kommer direkte ned i et ældre nedslag, nogen kommenterer endda på årsgamle ting. 
Så bliver man da lidt glad!

Nå det var min rose 2016, det kunne være spændende at høre om, hvilken du ville have valgt?

En slags vinter

Jeg bruger disse måneder til at kigge tilbage, og også måske lidt frem.  
Men ja, jeg har skam været ude med kameraet.

Først lidt "vinter" fra sidste uge:

Det er silkehaler -Bombycilla garrulus- der har invaderet trætoppen her. Den kommer jo kun her som trækgæst, og der lader til at være usædvanlig mange i år. Måske de ved noget vi andre ikke ved om klimaet i Rusland?

 Digitalis...

Et par af de Rhododendron jeg købte i efteråret og ikke lige fik slæbt med til Sverige. 

Og så idag var det jo tøvejr, men frosten er lige under overfladen ½cm nede, og ovenpå er det totalt smattet.

Lidt Crocus titter frem

Og så sandelig også en blomst! 

På alle andre årtider ville jeg have fjernet den - men idag fik den lige lov - min eneste blomst!  Og så tror jeg ikke den sådan sætter frø nu...

Nå, det var så en situationsrapport før vi skal have uvejr inat og imorgen, her lover de "vindstød af stormstyrke", det er vist endnu kun bornholmerne der skal have snestorm.

Næste uge lover de rigtig vinter her, vi får se!

Årets sensationer?

Et haveår behøver egentlig ikke at udmærke sig med andet end flotte planter i god vækst, så er jeg tilfreds!
Men derudover har 2016 udmærket sig med et par sensationer.

Den første jeg vil nævne er selvfølgelig min remonterende pæon: Ozosaki 遅咲き

Pæoner remonterer aldrig, så da min intersektionelle noname hybridpæon fik en flot blomst igen i månedskiftet august/september er det noget af en ægte sensation. Ozosaki 遅咲き fik selvfølgelig sit eget nedslag.
Et nedslag som stille og roligt kravler op af hitlisten herude til højre, nr 3 ligger den her i januar 2017. Der er nu langt endnu op til kamphanerne på de 2 øverste pladser: Chagall og "You're fired" de to har et spændende indhentningsløb: Når Chagall at få fat i "the Donald" før den anden indsættes den 20 januar? Det ser sådan ud, og ville da more mig!

Nå, tilbage til Ozosaki.

En uge inde i september er det ved at være slut - flot også i finalen.

En anden potentiel sensation var fra faunaen, denne sommerfugl:

Jeg fotograferede den lille fine sag i juli ved huset i Sverige. og havde den på bloggen her. Jeg vidste ikke hvad det var, og det nærmeste vi kunne komme det var Euplagia quadripunctaria, det ville så være første gang at denne sommerfugl var observeret i Sverige, spændende!
Men jeg har nu konfereret med sommerfugle eksperten Lars Andersen, den er slet ikke så mærkværdig endda, det er en "skovbjørn" eller på svensk "Mindre igelkottspinnare" -Parasemia plantaginis-. Tak til Lars Andersen for hjælpen! Han har iøvrigt en fantastisk side om sommerfugle!

Det var så ikke ligefrem nogen sensation.

Men lad mig alligevel afslutte positivt, med noget der, hvis det holder, vil kunne betyde ret meget for mange af os: Dræbersneglene! Ja, de forsvandt pludseligt i september, langt før de plejer. Jeg skulle til at påbegynde fase 3 i mine kaffeforsøg, og der var ingen snegle! Og jeg er jo optimist, og kan ikke lade være med at spekulere på om de endelig får lidt modstand fra naturen. Måske er det de snyltehvepse der lægger æg i dem, der endelig har fundet herop?

Det ville være godt at få en sådan sensation bekræftet senere i 2017!

Årets staude 2016

"Det behøver egentlig ikke være så mægtigt", sådan tænkte jeg, da jeg funderede over, hvad der skulle blive årets staude. Der var mange gode kandidater, men jeg fik ret hurtigt indsnævret antallet til 3. 

Jeg vil vise alle de tre her. Og lægger da bare ud med vinderen:

For sikken dog en fin blomst, mørkeblå med en lilla tone og med dækblade der nærmer sig det sorte.
Salvia x 'Amistad' er det.

En årvågen botanist fandt den på et lokalt plantesalg i Argentina, han så med det samme, at dette var noget helt specielt. Man mener det er en naturligt opstået krydsning mellem to sydamerikanske Salvia arter: S. guaranitica x S. gesneriiflora. Den kom til USA i 2012 og vist til Europa i 2014.

"Amistad" betyder jo venskab på spansk. Det var også en god planteven der havde mit eksemplar med fra England i foråret.
 Men jeg begynde faktisk først at lægge rigtig mærke til planten i oktober. Den gjorde ikke særlig meget opmærksom på sig selv i den første tid.
Jeg tror dog den er mere udbredt herhjemme end man lige skulle tro, og jeg ser at ihvertfald en enkelt forhandler har den, Stovby Stauder på Falster er det. Og en årvågen grossist -Moseholm-planter- har den hvis du er forhandler.  

Måske har du den endda selv?

Den tåler ikke frost. Her ses den i starten af november efter en let nattefrost. Flot selvom den er forbrændt, slemt medtaget og ved at være færdig. 
Hvor det er varmt nok, er det en vintergrøn staude, men heroppe skal vi være glade, hvis den skyder igen nedefra, hedder det sig. Jeg har delt min, og taget halvdelen ind og prøver at lade resten blive ude. Foreløbigt har vinteren jo ikke været specielt hård.

Men hov, du skal ikke snydes for dens to konkurrenter: 

Iris x pseudata "Okagami" er min første pseudata i blomst, og den lover godt! Det supermarkante øje og den stabile flotte vækst viser at disse helt nye kryds har fremtiden for sig. 

Men du kan nok ikke få dem endnu i Norden. Når jeg søger, er det eneste jeg får op Marits omtale eller mine egne.

Og så er der selvfølgelig min orkidé.

Epipactis thunbergii - med sine fantastiske finurlige blomster. Jeg lavede et helt nedslag om den. 
Så jeg lader billedet stå for sig selv nu.

Og så spørger du selvfølgelig om hvad der er blevet af min pæon, af Osozaki. Og ja, den er ikke glemt, måske den vinder en anden kategori?

Jeg har jo opdelt min årskavalkade i forskellige temaer, der vil komme sådan i løbet af vinteren.

Godt nytår!