Gad vide hvad dog den bruger dem til? Her sidder den og hygger sig på tyttebærrene - der iøvrigt er overalt heroppe og jo bliver kaldt "lingon". Men hvad skal sådan en sommerfugle-agtig bestøver dog bruge disse imponerende antenner til?
Og her er så lige en stribe vilde blomstrende planter:
Jeg har kun cirka navne på dem, så vil lige vente med de nøjagtige navne, ok?
På denne årstid i det svenske er det hele totalt grønt.
Og foran huset ligner det jo ikke just en græsplæne - endnu. Det giver sved på panden, men en dag efter ser det sådan ud. Så kan man gå tørskoet og i fred for hugorme.
Jo, jeg nåede det næsten før regnen.
Og også at rense mit gamle første bed, indtil jeg opdagede dette:
Reden er fuld af fugleunger der putter sig, Jeg har jo nærmest fået dem frilagt, så det er bare at håbe at ræven eller ulven kan lade dem være.
Jeg ved ikke om det var lyden af mit kamera der fik dem til at tro der var mad?
Nede ved min sø er det andre fugle der har fundet sammen.
Sangsvaner (Cygnus cygnus) - tror jeg det er - eller er det pibesvaner?
Nu tar jeg igen til huset i Sverige. Og ja, farvel til haven, netop som der sker en masse.
Se bare her, et par pæoner der næste nåede det:
"Green Halo" (Krekler/Klehm 1999) P. lactiflora - næsten ved at åbne sig.....
Og også "Chocolate Soldier" (Auten, 1939) – P. lactiflora x P. officinalis hybrid. Den siges at være en af de mørkeste, men det ved jeg nu ikke lige - se bare mit indlæg "Det blev mørkt idag".
Til gengæld kan jeg glæde mig til min svenske have og den fantastiske natur - og nåja, måske nok også en hel del myg.
Indimellem må man tage nogle drastiske beslutninger - mit eksperiment er slut - De lever for længe. Så ja, det blir den hvide.
Alt alt for mange digitalis er 3 årige. så mit eksperiment "Digitalis og digitalis" - med at have lilla det ene år og hvide det næste, det dur ikke, det kan ikke lade sig gøre. eller rettere ikke som jeg har gjort det.
Jeg vil satse på en af farverne - og det bliver så den hvide.
Den synes jeg er den fineste, ren og enkel - faktisk smuk.
Her er lige en lilla til sammenligning.
Jeg har som planlagt netop mange af de lilla i år, nok en 70%, de får da lov at blomstre med bliver hevet op inden de får smidt deres frø.
Næ hov, det må jeg hellere gøre - før de får bestøvet for mange hvide.
Lupiner er da en fantastisk plante - udover sin friske udstråling, så hjælper den også på omgivelserne ved at være rigtig jordforbedrende. De små knolde på rødderne kan optage luftens kvælstof - smart. De afblomstrede frøstande er måske lidt triste, men de er lette at knække af og lupinen vil så ofte blomstre igen senere samme år.
Jeg tror kirsebærtræet trives endnu bedre, nu når Lupinerne agerer bunddække.
Og her er så dagens Iris:
Marcel Turbat (Cayeux, 1990) er er en imposant orange Iris germanica.
Mine indkøb af iris i 2010 blev gjort delvis også med henblik på selv eventuelt at kunne frembringe nye typer - så er det godt med de rene farver. Den lidt mørkere ved siden af Marcel er Buisson de Roses (Cayeux, 1997) ingen af dem blomstrede for mig i 2011 - så det er godt at se dette års vitalitet og livskraft.
Det går fremad med Tiger Broderen - Det er første gang han blomstrer.
Han forekommer mig mere mørk, end det jeg ellers har set på nettet. Men det gør bestemt ikke noget. Det er samme Iris pseudacorus "Tiger Brother" som du kan se i sidste indlæg. Imorgen har han nok foldet sig helt ud.
Nej, ellers er gult kun sjældent nogen favorit farve.
Men så kommer denne Akeleje alligevel dumpende:
Gult med en fin grøn tone - det er da helt OK. Det er en frøplante - købt hos impecta, som noget helt andet.
Og her er noget jeg ikke ved hvad er:
Jo, det ligner da en Allium type - men hvilken?
Opdatering 7 juni 2012:
Tak til Bente for at henvise mig til Margrethe som har en lignende plante.
Det er en "Rosenprydløg".
Der findes flere kultivarer: 'Agalik Giant' og 'Torch'. Margrethe har tilsyneladende netop 'Torch', den er lidt mørkere end min, der nok er den oprindelige i handelen. Den er bla solgt af isabella smidt og "nelson".
Indtil for nylig hed den: Allium oreophilum. men i 2011 blev den flyttet til en anden planteslægt Caloscordum, Ligesom Nectaroscordum er Caloscordum en sidegruppe til Allium, og "rosenprydløg" hedder således nu: Caloscordum oreophilum
For de mere langhårede er der lidt læsning her.
Blomster er egentlig ret smarte, hvorfor åbne sig og springe ud når vejret er så køligt? Der er ikke mange insekter der er i farten, så blomsterne risikerer jo at ikke blive bestøvet.
Istedet vokser blomsterknopperne, så de nærmest ser ud til at sprænges
Her er det Allium "Ambassador" der 1,5 meter oppe venter på solen og varmen.
Eller hvad med denne Iris? det er en Iris pseudacorus "Tiger Brother"- Blomsten skal da være virkelig imponerende for at overgå dette skud.
Andre planter skal spare lidt mere op, Lilium "Cecil" vil nok først vise sig om en lille måned.
Men det lover alt sammen godt, Cecil er iøvrigt en livskraftig LA lilje, lidt tango sort/hvid.