Prøvesmagning, stubberi, rhododendron og Olof Rudbeck

Så går det mod Danmark, på sådan en lang togtur, vil jeg lige samle op: Vi skal smage på sagerne, vi skal se på stubberiet og rhodoerne, vi skal hilse på Olof og så skal du måske identificere en blomst!

Men først prøvesmager jeg rødderne:

Her ser du 2 almindelige gulerødder, der flankerer en lilla, en hvid og en rød-rod, det er da festligt!

Men hvordan smager de?

Der er forskel:
Den hvide er mildest og den røde har klart mest smag. Den lilla og de almindelige var svære at adskille med lukkede øjne, der var noget mere struktur i den lilla der iøvrigt er gennemfarvet, det er den røde ikke - fremover vil jeg ikke være bange for at vælge de mørkere typer og den lange lilla er da morsom!

Så til noget helt andet:

Denne fine svamp vokser lige op af denne stub. Den står meget passende lige ved stien der fører ned til stubberiet:

Her er der også svampe! 

En lille sød en hos Rhododendron radicans, det er den eneste rhodo der har blomstret for mig i år, det har den vist ret let ved...

Nede i selve stubberiet er der også gang i svampene, der er jo så meget organisk i stubbene og tørvene. 

Rhodoen er R. auriculatum.

Gør vi videre er der en jeg ellers så let overser:

Den kan jo minde om den spektakulære orbiculare men er Rhododendron souliei .

Og selve stubberiet er ved at blive udvidet

Vidvinklen maser det hele sammen - men det oprindelige forsøgs stubberi ses bagerst med sine 4 rhodoer og stubbene. Jorden er gravet op rundt om. Jeg fandt en enkelt birkestub i flot forfald, den lader jeg nok være. Men ellers er der nu renset løs jord.
Jeg satser på at det ukrudt der stadig måtte være, vil vokse sig synligt til næste gang jeg kommer.

Forarbejdet er så vigtigt - jeg har næsten ikke skullet luge i mit forsøgs stubberi. det gør det hele så meget sjovere!

Nå mens jeg sådan har gået og snakket har svampen lige vokset sig lidt større.

Men nu kommer vi til Olof Rudbeckerne!

For der er 2 af dem, den ældre, som klart er den mest interessante, er Olof Rudbeck der blev født 1630 og døde 1702, han var forsker og professor ved Uppsala universitet og medstifter af kulturbevægelsen Götisisme. En bevægelse der med historierevisionisme og forfalskninger forklarede Sveriges naturgivne storhed. 
Før oplysningstiden var sådan noget slet ikke usædvanligt.

Det hele kulminerede i udgivelsen af et fantastisk værk: Olof Rudbecks "magnum opus Atlantica". 
Her påviste han hvordan Sverige er identisk med Atlantis, og at Sverige således er gudernes bolig og oprindelsen for alle store folkeslag i verden.

Der var også en søn: Olof Rudbeck den yngre, han besad slet slet ikke sin fars genialitet, skaberkraft og visioner. Men passede stille og roligt det arbejde som professor han arvede efter sin far.

En af sønnens elever var Carl von Linné.

Og for at hædre sin lærer og velgører opkaldte Linné en planteslægt efter ham: Rudbeckia

Rudbeckia er idag en veldefineret slægt.
Men her i Sverige har folk en tendens til at kalde alle kurveblomster for netop "Rudbeckia", også selvom de måske er noget andet:

Så hvad er dette?

Og et par dage senere:

Det er en frøplante jeg byttede mig til her i foråret.
Rudbeckia sagde de det var.

Men det tror jeg ikke rigtig på, jeg ved faktisk ikke hvad det er...

Kender du den?