lørdag den 8. juni 2013

De sidste og noget nyt på vej

De sidste Iris x germanica er begyndt blomstringen:



"Marcel Turbat" lige efter udspring, og nedenunder nu efter et døgn:



Det er en Cayeux iris fra 1978 - jeg er specielt glad for de oliven årer i alt det orange!

Det er også blevet tid for en af de mest kendte germanica-iris: Provencal



Iris x germanica "Provencal" er frembragt af Cayeux i 1978, og er en af de mest populære sorter.



Igår i aftenens modlys. 

Det var sæsonens sidste germanica-iris kryds.
Jeg har yderligere Iris variegata, men den står ved huset i Värmland og er jo en "ægte" en.

Og måske vil et par stykker remontere og blomstre igen til eftersommeren - forløbig lover året godt!

Og så lige endnu et billede af "Sibtosa Queen" nu hvor 3 stængler har sat blomster:



Jeg synes jo bare at de står så flot der! 
Fik du ikke set mit nedslag om denne sibtosa, så er der link her.

Flere af de andre irisarter er virkelig begyndt at røre på sig, her er det Roy's Repeater der får sig lidt sol.



Ja, der bliver sandelig også noget at vise fremover.

Jeg ønsker alle en dejlig weekend!

10 kommentarer:

  1. Fine billeder du viser af dine yndlinge. Som irisentusiast topper din havesæson vel i grunden på et lidt andet tidspunkt end for så mange andre. Det er vist ikke usædvanligt med et slip i blomstringen mellem forår og sommer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie

      Jo, en lidt død periode i haverne - det tror jeg alle kender. Men jeg synes årene er forskellige, i år har jeg stort set iris og pæoner samtidigt, der kan godt komme et slip før liljerne kommer igang.

      Men jeg tror ikke jeg kommer til at mangle noget at lave nedslag om:)

      Ha en dejlig lørdag!

      Slet
  2. Åh altså, iris er nu skønne.

    Roys repeater er det en sibirica der genmonterer ?
    Hav en dejlig dag
    Kh
    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marianne

      Ja, Iris er fantastiske!

      "Roy's Repeater" er en Iris pseudacorus hybrid med sandsynligves Iris versicolor "Between The Lines" og er fra 2004.
      Den kan remontere ja - altså blomstre igen senere på året. Men jeg har nu aldrig oplevet det;)

      Du må have en dejlig lørdag!

      Slet
  3. Hej Karsten
    Godt der også bliver noget at vise fremover. Jeg har ofte noteret mig Provencal, men endnu er den ikke kommet i min have, men mon ikke det sker en dag. Den er meget smuk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth

      Ingen af os løber vist tør sådan lige med det første;)

      Provencal kan anbefales - den findes hos flere i Danmark og er jo så gammel (78) og populær at den bestemt er til at komme i nærheden af!

      En dejlig aften herfra!

      Slet
  4. Hei Karsten

    Ja, her var det mange flotte iris! Jeg liker veldig godt I. germanica, men sibiririsene står mitt hjerte nærmest :-)

    Ha en deilig aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hei Marit

      Alle Iris har jo deres fortrin - mine favoritter er gerne dem der blomstrer netop nu - uanset hvornår nu er:)

      Du må også have en dejlig aften!

      Slet
  5. Hej Karsten
    Flotte fotos af alt sammen,"Sibtosa Queen" er rigtig flot ,jeg har den ikke,men den ser ud til at gro godt hos dig,kan ikke huske om den er fertil?
    Også nogle fine germanica iris du har vist og som du skriver er Provencal en meget populær iris selvom den har en del år på bagen,jeg brugte den flittigt i starten da jeg krydsede plicatairis,vi har flere hundrede af den her på marken.
    Ser frem til de næste indslag:)
    Ha en god søndag

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jan

      Tror den er fertil, Tamberg nævner den dog ikke specielt - og der er masser af små frø, når jeg tjekker de umodne frøstande - lader et par stå og modne!

      Så kan interesserede vel måske få Provencal direkte hos dig - Alletiders!

      Ha en dejlig søndag!

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...