Revir

Når jeg kommer frem her til huset i skoven, går jeg altid en lille runde. 
Tjekker om alting er ok!
Jeg har næsten en fast rute rundt på stierne i reviret.
Her er det hvalbedet:

Ja, det er før jeg har ordnet noget som helst. Det kan godt ses at det er over en måned siden jeg var her sidst.

Så græsklipperen kommer på hårdt arbejde.

Det meste er i rigtig god vækst

Fritillaria camschatcensis, har fået en unge, men nøjes så med en enkelt blomst i år.

Noget har frostskader:

Jeg ved ikke om denne Lilium x dalhansonii kommer til blomstring i år - midt i maj har der været hård frost, mit termometer har registreret -4,2 - men det er i 2 meters højde og inde ved huset.

Her er vildt mange stikmyg, de har også haft et fantastisk forår, og i skumringen overfalder de alle der vover sig ud. Men om dagen tilhører luftrummet andre, der er masser af sangfugle og guldsmede.

Guldsmedene  /  øyenstikkerne kæmper mod hinanden og har hvert deres revir.

Her har jeg fanget en der hviler sig, en imponerende skabning. Den er fotograferet lidt hastigt og uden stativ, så dybdeskarpheden er meget lille.

Også andre har markeret sig i mit fravær.

Det er bjørnen der har sat sit mærke. Dette asketræ markerer nu dens revir - og ja, huset bagved er mit.

Parløb

Planter og blomsters udvikling har altid fascineret mig, så idag viser jeg 2 forløb.
Et parløb.
For det er planter der har mange fællestræk!

Det er: Anthericum liliago, der ikke har noget danskt navn, så jeg kalder den: Liliago.

Og Camassia leichtlinii "Sacajawea", der bliver kaldt hvid prærielilje.

Jeg vil vise dem parvis, fotograferet stort set samme dag, og med liliago øverst:

Prærieliljen har en hvid variegata stribe og er klart større end liliago, men det ses allerede at de er temmelig ens her i midten af maj.

Vi er nu i slutningen af maj - de følges stadig flot ad!

De første blomster, nej der er heller ikke stor forskel her, liliago er helt ren hvid men med gule pollen og prærieliljen mere cremet i det og med grålige pollen, og det er den bierne mest opsøger.

Og her nu i starten af juni- Lækre blomster, der ser nærmest identiske ud.

Jeg får det indtryk at de kan være nærmere beslægtet end det navnene antyder.

Min liliago har jeg fået for en del år siden, og den har blomstret de sidste par år og er ved at etablere sig, i år var der 2 blomsterstængler.

Prærieliljen fik jeg som store løg sidste efterår, det virker til at være en nem og robust plante. Den findes også med blå blomster og i fyldte udgaver.

De lyse

Efter mørket kommer lyset.
Ihvertfald her om sommeren, i starten af juni.

Så efter de mørke pæoner, kommer min lyse!

Det er den mest rene hvide, af dem jeg har:

Paeonia "White Emperor"!
Det eneste farvede ved blomsten er de cremede pollen og fine lysegrønne frøkapsler.

"White Emperor" er en "sport" af en af de helt oprindelige ITOH-hybridder "Yellow Emperor". 

Toichi Itoh lykkedes i 1947 med at krydse "Kakoden" = En hvid paeonia lactiflora (det nogen kalder "silkepæon"), med "Kinko" en træpæon der i Europa er mere kendt som "Alice Harding". Den er angiveligt et kryds mellem Paeonia delavayi var lutea og P. suffruticosa.

I denne "sport" er det klart det hvide fra "Kakoden" der har fået overtaget.

Hos mig har den i år 2 blomster - Sidste år var første år her og blomsten så noget sølle ud:

Den sprang aldrig rigtig ud og var temmelig asymmetrisk.

Godt at se at den i år viser sig på den gode måde!

De mørke

Nu blomstrer næsten alle de intersektionelle pæoner, og idag ser vi på de 2 aller mørkeste.

Først ud er: "Dark Eyes". 
Den er et vellykket kryds mellem Paeonia lactiflora "Mikado" og træpæonen Paeonia delavayi. 

Lidt mindre mørk er denne:

"Scarlet Heaven" er det. 
Det er et kryds hvor træpæonen "Thunderbolt" indgår.
Og det er en stor pæon, rigtig stor, den fylder meget, er vel op mod 1 meter høj og det samme i diameter. Flot løv og masser af blomster på vej.
Den er klart en kandidat til at blive delt eller flyttet til efteråret.

Batteriet i mit store kamera var fladt så mens det blev opladt måtte jeg tage billeder med lommekameraet. Det er dem du ser foroven.

Her er de igen med det store Samsung, med "Scarlet Heaven" først:

Det er i solens sidste stråler, og jeg stiller mig i vejen og skygger for blomsten.
Jeg har selv stillet skarpt, og farverne er mere de rigtige nu. "Dark Eyes" er bare så vildt mørk!

De små

Idag handler det om de små!

Når de store spektakulære blomster viser sig, så er det let for mig at overse de små, men ikke idag!

Denne flotte sag er Caloscordum oreophilum. Mange kender den nok under sit gamle navn Allium oreophilum eller det danske Rosenpryd. 
Lækker farve og flot flot linie midt i kronbladene.

Her er det Oxalis adenophylla - disse små blomster fra Sydamerika er nye for mig.
Man kunne nemt blive bidt! 
Der findes rigtig mange forskellige varianter - har lige set en blå!

Denne lille fætter sad på min noname pæon - frisk grøn og ligeglad med mit store kamera.

De sidste dage har været fantastiske - masser dejlig sol, en frisk vind og ikke for varmt.
Og året: Ja, vi er nok stadig en 2-3 uger foran!

Alle ønskes i en dejlig weekend/Helg!

Årets første hybrid

Idag blomstrede årets første hybridpæon:

Det blev "Kopper Kettle", og den ses her ved at lukke sig for dagen.

Et par timer før i solen så den sådan ud:

Jeg kan bedre lide aftenbilledet, og jeg fik pludselig en ubændig lyst til vandmelon!
Den er registreret af Anderson i 1999 og er et resultat, af hans ihærdige forsøg på at lave en orange hybridpæon...

Jeg har mange fine Iris germanica i blomst, men fortrækker faktisk denne mere almindelige sag "Provencal".

Også de mere specielle sommer iris er på vej. Herover er det Tambergs "Berlin Tiger"

i sol og i skygge

Det er lyset der bestemmer farverne:

Det er den samme blomst! 
Det første billede fotograferet igår søndag. 
De sidste 2 taget henholdsvis idag i solen og mens solen gik ned.
Paeonia delavayi fik lov til at vise alle sine nuancer!

Nu begynder pæon hybridderne også!

De står alle med enorme blomster knopper. Først ud er denne her, det er en af mine noname kryds.

Nu kommer forsommerens iris også - her er det Tambergs "Sibtosa Queen".

Bagved kan du lige skimte en Meconopsis:

"Barneys Blue" stadig med den lette lilla tone i det blå.