For hver dag der går...

Det er mørkt når jeg står op og tager afsted - og mørkt når jeg kommer hjem igen.

Så i forgårs tog jeg mig i lige at fundere lidt over det:

"For hver dag der går, er der to dage mindre, til den dag vi har det samme lys igen."

Hov ja, og det er jo rigtigt, selvom det måske lyder lidt finurligt. 

Til gengæld arrangerede jeg mig sådan igår, at jeg arbejdede sent, og kunne være i haven mens solen var der.

'Quatre Saisons' i sin sene afblegede form. 

Der var en svag vind, der så alligevel var kraftig nok til at køre rundt med det hele, så det var ikke nemt at få rigtigt fokus.

Jeg har jo tidligere ment at denne lyse sag lignede 'New Dawn' der står lige ved siden af.

Men igår havde den, altså 'New Dawn', så åbnet sig, og den ser jo ret anderledes ud:

Min ukendte står og lyser op lige der hvor solen skinner i disse dage.

Hvad skal man sige?
Jeg bliver jo lidt glad over denne festlige farve - og da specielt nu!

Flere pæoner er igang med at skyde nyt 

Det er de 'lange' kryds der er utidige. Krydsningerne mellem staudepæoner og træpæoner. 

Her er det 'Sonoma Kaleidoscope'  Irene Tolomeo's fantastiske sag fra 2002.

Den kaster årets blade og skyder nyt fra knopperne, og det hele samtidigt, nu de sidste dage i november.

Lidt ligesom en selv, jeg er så småt begyndt at lægge planer for næste sæson!