Det var bare dejligt at få 10mm idag, 10mm regn selvfølgelig!
Rockiien "Ye Guang Bei" smed lige et dækblad - sikken flot farve!
Og der er en knop mere !
Ind imellem var det kraftig regn:
Men det tager vi med - tulipaner varer ikke evigt!
Bemærk iøvrigt det imponerende grønne bunddække der til venstre, sådan går det når man er lidt væk.
Men denne tulipan har vist sig temmelig holdbar:
I modlys er det "Temples favourite"!
Det var dem jeg satte under den sammenfiltrede pude af Stenbræk -Saxifraga paniculata. og ja det lykkedes - jeg var lidt bange for at de ville løfte det hele op, men de kom fint igennem.
Til højre i billedet, med bøjet nakke, der ser du en favorit:
Tulipa whittallii er en naturligt forekommende tetraploid 4n tulipan - og ja frøkonstant. Dens diploide 2n oprindelse siges at være Tulipa hageri. Lækker synes jeg!
Marit med super-bloggen Marits hagedagbok har spurgt om jeg vil skrive om bier og de store problemer vi ser der, og det gør jeg gerne, herunder selvfølgelig hvorfor de dør.
Men da jeg nok ikke kan undgå at udpege nogen prominente navne og måske et enkelt verdensfirma med masser af advokater, vil jeg gøre det ordentligt, så der går lige et par dage!










































