onsdag den 7. maj 2014

Regn



Det var bare dejligt at få 10mm idag, 10mm regn selvfølgelig!
Rockiien "Ye Guang Bei" smed lige et dækblad - sikken flot farve!
Og der er en knop mere !

Ind imellem var det kraftig regn:
Men det tager vi med - tulipaner varer ikke evigt!
Bemærk iøvrigt det imponerende grønne bunddække der til venstre, sådan går det når man er lidt væk.

Men denne tulipan har vist sig temmelig holdbar:
I modlys er det "Temples favourite"!

Det var dem jeg satte under den sammenfiltrede pude af Stenbræk -Saxifraga paniculata. og ja det lykkedes - jeg var lidt bange for at de ville løfte det hele op, men de kom fint igennem.

Til højre i billedet, med bøjet nakke, der ser du en favorit:
Tulipa whittallii er en naturligt forekommende tetraploid 4n tulipan - og ja frøkonstant. Dens diploide 2n oprindelse siges at være Tulipa hageri. Lækker synes jeg!


Marit med super-bloggen Marits hagedagbok har spurgt om jeg vil skrive om bier og de store problemer vi ser der, og det gør jeg gerne, herunder selvfølgelig hvorfor de dør. 
Men da jeg nok ikke kan undgå at udpege nogen prominente navne og måske et enkelt verdensfirma med masser af advokater, vil jeg gøre det ordentligt, så der går lige et par dage!



16 kommentarer:

  1. Hej Karsten

    Så nydelig farge det er på rockiien din! Jeg gleder meg til å se den utsprunget. Rockiier er så vakre.

    Det er ikke mye regn dere i Dk fikk i forhold til her, for her kom det over 30 mm. Jeg er så glad for hver dråpe som har kommet her.

    Tulipanene dine er så vakre!

    Ha en deilig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hei Marit

      Ja denne rockii er nok en af de mørkeste navngivne siger de, men ja vi får se:)
      Nej 10mm er ikke meget i en ørken, men det hjalp og jorden blev våd et stykke ned, men under tætte planter er der stadig knastørt.

      Ha en dejlig dag

      Slet
  2. Hej Karsten
    Ja, det er ikke noget, der varer evigt i haven og heller ikke tulipanerne. Jeg bliver altid lidt sorgmodig, når de sidste tulipaner visner. Men heldigvis så kommer der andre dejlige plantevækster.
    Skønne billeder af tulipanerne.
    Ha' en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Laleh

      Det har du ret i, der er lidt vemodigt "efterår" over forfaldet, selvom fornuften peger fremad, kan man godt selv se lidt tilbage, tilbage på det der var.
      Og ja, andet er på vej - pæonerne står så totalt på spring her:)

      En dejlig dag til dig!

      Slet
  3. Ja her var det også 10mm regn der kom ned. Dog har ingen af mine tulipaner taget skade - helt så hård var regnen ikke. Men dejligt og så friskt og grønt alting er blevet af regnen.
    Herligt som løgplanter borer sig vej igennem alt. Det ser dejligt ud dit bed med tulipan og græs og saxifraga.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente

      Ja, regnen har frisket alting op, Vi kan nok regne med supervækst af meget der har stået og ventet.

      Jeg blev da glad da jeg så de første skud der kom gennem puden:) Græsset er iøvrigt Camassia leichtlinii som vistnok bliver kaldt prærielilje? Dens blomst er på vej!

      Ha en dejlig dag

      Slet
  4. Rockiien har vel nok en flot farve, heldige jer der fik regn, jeg håber, at der kommer noget her kl. 9, det ser lidt gråt ud mod vest.
    Glæder mig til dit nedslag om bier, jeg kommer nok til at nævne dig i dagens indlæg :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth

      Regnen gjorde godt ja - nu må det snart blive din tur!
      Nåda - hvad har jeg nu gjort;)

      Ha en dejlig dag!

      Slet
  5. Nu er det lige før, træpæonerne eksploderer. Jeg måtte ud og agere støttepædagog for vores største rockii, efter at regnen tyngede grenene på faretruende vis. Fint at dit eksperiment lykkedes. Så kan løgene ligge trygt og sikkert under stenbrækken, indtil de vågner op til dåd til næste forår.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie

      Ja der er eksplosionsfare hos rockierne. de nysatte fra sidste efterår kommer dog noget senere.
      Jeg kommer også til at lege støttepædagog ind imellem - selvom jeg egentlig vil have planter der kan klare sig uden.
      Det havde set meget besynderligt ud hvis de 12 løg havde løftet stenbrækken som en hat, kan godt lide eksperimenter der er lidt sådan på kanten!

      HJa en dejlig dag

      Slet
  6. Hej Karsten.Her kom der heldigvis også 11 mm.regn.Dejligt som det har frisket hele haven op...............og dejligt at vandtønderne er fyldte.
    Heldigvis har jeg stadig mange tulipaner i haven.................og alle mine bonderoser og pæoner stå også lige på spring.
    Godaften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette

      Efter denne tørke var det da lige hvad vi trængte til!
      Og mon ikke mange af haverne får spændende ting at vise?

      En god aften til dig med!

      Slet
  7. .... jamen altså, hvor ER den smuk :)
    Godt I fik noget regn - men tulipanerne kan helt sikkert bedst lide stille regn.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja ikke!
      Jeg kan også bedst lide stille regn:)=

      Ha en dejlig aften

      Slet
  8. Tenker det gjorde godt med litt regn hos dere også! Den peonknoppen har bare den lekreste farge!
    Ha en fin helg!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hei Mariann

      Ja og mere er der kommet:) vi har fået endnu en 10mm siden igår.
      Jeg må ud og se om pæonen er eksploderet i nat!

      Ha en dejlig helg du med!

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...