Kransliljer - ja!

Her i Sverige er jeg heldig at alle kransliljer blomstrer nu.

Lad mig med det samme slå fast: Jeg er ikke sikker på hvad den sidste er, slet ikke.

Men lad os starte med den nemme:

Jo, en klassisk martagon lilje, af frø jeg fik fra planterne ved en gammel forladt præstesæter heroppe. Den må være oldgammel og skulle oprindeligt være kommet fra Norge, hedder det sig.

Jeg leger med tanken om at de kan føres tilbage til apotekeren Henrik Høyer i Bergen, der fik skaffet martagon frø fra Carolus Clusius ved universitetet i Leiden, så tidligt som i 1597.

Her frøsår den sig villigt, uden hjælp og de mest uventede steder.

Og så her - en solbrændt hybrid:

Lilium x dalhansonii - Et kryds mellem de nært beslægtede Lilium hansonii og Lilium martagon v. dalmaticum.

Den står udsat og er ved at være godt afbrændt af de sidste 14 dages sol og tørke.

Der er meget sol her yderst i hvalbedets hale:

Læg lige mærke til den anden kranslilje. 

Ja, den orange nabo! Jeg aner ikke hvad det er, har ikke plantet den og undrer mig. 

Og her den anden vej:

Jeg fik lige min FIAT med, sådan at Lisbeth kan se at jeg faktisk har en slags bil.

Her er den tæt på, altså liljen selvfølgelig:

En køn sag, men nej, jeg ved virkelig ikke hvorfor den er der. 

Her i ødemarken, med elendigt internet, vil jeg ikke sådan forsøge mig med en identifikation - selvom jeg nok synes det ligner en ren L. hansonii, som jeg husker den. Men sådan en har jeg aldrig haft, måske er det en hybrid? "Komet" kunne være et bud.....

Og måske du har et andet forslag?

Jeg har endnu ikke set min elg - Otto/Gustav. Men mens jeg sidder her, ser jeg nordpå de store rovfugle og ravne cirkle, det må jeg undersøge!