lørdag den 21. februar 2015

En bog med tænder



For på en regnvejrsdag læser jeg da bare en god bog, og da dagens bog har en hel del med haven at gøre, så laver jeg da også lige et nedslag.

Og det er hundetænder det handler om, det er selvfølgelig "The Genus Erythronium" skrevet af Chris Clennett og udgivet i england af KEW -Royal botanic gardens.

Det er et autoritativt værk, samtlige 29 kendte Erythronium-arter og et utal af hybrider er udførligt omtalt og beskrevet, mange er med lækre tegninger, nogle er akvareller med vandfarver i klassisk stil med masser af detaljer.

Jeg viser lige et opslag:
Flot ikke?
Jeg ved egentlig ikke med copyright og sådan noget, hvor meget jeg må vise.
Men her er så alligevel et andet interessant opslag:

Nok mest interessant fordi den omhandler Erythronium sibiricum, og under "cultivation" bliver den beskrevet som temmelig vanskelig. Jeg fik 2 hjem af den sidste efterår, de er begge sat ved huset i Sverige. Det er da lidt spændende!

Den Hundetand der ses mest i handelen er den Erythronium californicum selektion, der hedder "White Beauty":

Her ses den i min egen have tidligt i maj måned sidste år, Løgene blev sat efteråret 2013, og det er et enkelt af de tandformede løg der allerede året efter giver alle disse blomster.
Men løgene er ret følsomme overfor stød og udtørring. Du bliver nemt skuffet hvis du plukker en pakke ned fra Bilkas knagerække. Min leverandør var FLUWEL i Holland.

Nå tilbage til bogen: For dig med stor interesse i lidt usædvanlige planteslægter kan jeg klart anbefale bogen. Der findes ikke andre, denne autoritative monografi står helt alene.
Men prisen ja, jeg fik vist lidt mængderabat og gav 40£ nu da den udkom, men jeg kan se at andre tidligere bøger i serien er faldet pænt i pris.

Nå nu vil jeg læse videre, og skulle jeg pludselig få lyst til en anden slægt, kan jeg se Epimedium og Meconopsis ovre i bogstakken 

Der er ingen grund til at kede sig på en regnvejrsdag.


24 kommentarer:

  1. Hej Karsten

    Den boken så veldig fin ut! Jeg har prøvd å dyrke disse "tennene" her uten hell, men kanskje det har noe med kvalitet å gjøre ja...? Jeg bestilte fra Eurobulb i fjor, men ingen av de kom opp. Har lest at de skal graves dypt ned, og det gjorde jeg. Kanskje det er for kaldt for de her?
    Nydelig bilde av den hvite!

    Ha en deilig dag

    SvarSlet
    Svar
    1. Hei Marit

      Eurobulb er normalt en god og stabil leverandør, men med tænder måske lidt mindre - jeg fik i 2011 fra dem kun 5 løg hvoraf kun det ene kom op, jeg fik 10 fra Fluwel i 2013, alle 10 kom op! Og det med virkelig stor vækstkraft.

      Tror det er kvaliteten på løgene - De vokser i bjergegne hvor det er meget koldere end hos dig og mig!

      Ha en dejlig lørdag du med

      Slet
    2. Ja, det trodde jeg også, men da skal jeg prøve Fluwel til høsten igjen hvis de sender til Norge. Ja, da burde de klare seg her også. Hygg deg i regnet, her skinner solen i dag :)

      Slet
    3. Fluwels udvalg er meget mindre til gengæld er kvaliteten i top - dem der der har det helt store brede udvalg får ofte varer fra andre kilder og samler så det hele. Det giver langt større usikkerhed...
      Ja her smådrypper det hele tiden 6mm foreløbigt - nyd solen deroppe:)

      Slet
  2. Ja der er nu ikke noget som en god bog, når vejret ikke er til udendørs arbejde. Smukt foto af en smuk plante.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej May

      det har du ret i, jeg har lige været ude at cykle og sidder temmelig våd nu, men friskt det var det!

      Ha en dejlig aften

      Slet
  3. Nej hvorfor kede sig, når man har gode bøger. Bogen om tænderne ser spændende ud, jeg har også sat White Beauty sidste år, jeg håber den kommer. God regnvejrsdag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth

      Ja det blev det: En god regnvejrsdag! Vi er nået op på 10mm nu:)
      Ja vi må da håbe at dine tænder kommer, og er de først etablerede så er den jo hjemme!

      Ha en dejlig aften

      Slet
  4. Sibiricum har jeg også plantet og håber på snart at se over jorden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie

      Kigger du på Chris Clennets tekst så råder han til at man forsøger at trække den så længe som muligt. Det er iøvrigt derfor jeg forsøger mig med den i Sverige - der er ½ meter sne nu:)

      Ha en dejlig aften

      Slet
  5. Jeg har ingen "Tænder". Dejligt at læse i havebøger. Hundetand er en fin plante. Jeg må nyde den hos dig - jeg tror den vil blive klemt mellem alt det andet jeg har her i haven. Fedt at du handler så mange steder - lære nye steder at kende og bliver klogere.
    God lørdag aften til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne

      Ja, det er superspændende at handle forskellige steder, specielt hos de mere nørdede steder finder man det mest specielle:)
      Jeg har lige været ude, med er nu trygt tilbage med PC eren og min bog!

      Ha en dejlig aften

      Slet
  6. Skønt med en god bog, når vejret ikke er til udendørs aktiviteter, men uha, uha, hvor kan man skabe mange behov, når man sidder og læser om skønne planter ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Vivi

      Det har du ret i - men at satse på alt det forskellige spændende ville nemt blive noget rod på alle plan. Så jeg har da valgt at satse mere på visse grupper og planteslægte.

      Ha en dejlig aften

      Slet
  7. Velfig interessant :-)) Jeg er jo frelst på disse vårens skjønnheter som allerede viser sine flotte marmorerte blader :-)) Her går det i fagbøker og jobbrelatert litteratur for eksamen nærmer seg (...) Men jeg skal smette ut i hagen om det blir litt godvær i morgen ;-D Ha en deilig aften!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hei Fru Ranten

      Ja den norske riviera fornægter sig ikke. Her er der intet at se - endnu!
      Nu ved jeg jo ikke om fruen selv skal op til eksamen eller om hendes rolle er en anden;)

      Imorgen lover de godt vejr her - Og da også hos jer?

      Ha en dejlig weekend

      Slet
  8. De er nok jeg som er på skolebenken denne gangen :-)) Jeg er ikke lærer men jobber med ungdom som står uten skoletilbud og arbeid.

    SvarSlet
    Svar
    1. Super! Indsatsen mod marginalisering er totalt vigtig - specielt i disse tider!

      Slet
  9. åhh..nu fik jeg lige lyst til at kigge hos fluwel igen igen :)
    KH
    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marianne

      Ja, er det ikke dejligt med lidt inspiration:)

      Ha en dejlig dag

      Slet
  10. Sikke nogle fine bisser du har..... ;o)
    Og bogen ser også lækker ud, men måske lige langhåret nok til mit skoleengelsk. Men billeder kan vi jo altid nyde... :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Fru Friis

      Ja ikke? Både bisser og bog har sine kvaliteter:)

      Ha en dejlig aften

      Slet
  11. Tack Karsten för din kommentar på min blogg, så att jag hittade hit. Detta liknar verkligen vad jag har.
    Hälsning Helene

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Helene

      Själv tack - ja, tror det är "White Beauty" du har - Bra du hittade hit!

      Ha en trevlig helg

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...