For på en regnvejrsdag læser jeg da bare en god bog, og da dagens bog har en hel del med haven at gøre, så laver jeg da også lige et nedslag.
Og det er hundetænder det handler om, det er selvfølgelig "The Genus Erythronium" skrevet af Chris Clennett og udgivet i england af KEW -Royal botanic gardens.
Det er et autoritativt værk, samtlige 29 kendte Erythronium-arter og et utal af hybrider er udførligt omtalt og beskrevet, mange er med lækre tegninger, nogle er akvareller med vandfarver i klassisk stil med masser af detaljer.
Jeg viser lige et opslag:
Flot ikke?
Jeg ved egentlig ikke med copyright og sådan noget, hvor meget jeg må vise.
Men her er så alligevel et andet interessant opslag:
Nok mest interessant fordi den omhandler Erythronium sibiricum, og under "cultivation" bliver den beskrevet som temmelig vanskelig. Jeg fik 2 hjem af den sidste efterår, de er begge sat ved huset i Sverige. Det er da lidt spændende!
Den Hundetand der ses mest i handelen er den Erythronium californicum selektion, der hedder "White Beauty":
Her ses den i min egen have tidligt i maj måned sidste år, Løgene blev sat efteråret 2013, og det er et enkelt af de tandformede løg der allerede året efter giver alle disse blomster.
Men løgene er ret følsomme overfor stød og udtørring. Du bliver nemt skuffet hvis du plukker en pakke ned fra Bilkas knagerække. Min leverandør var FLUWEL i Holland.
Nå tilbage til bogen: For dig med stor interesse i lidt usædvanlige planteslægter kan jeg klart anbefale bogen. Der findes ikke andre, denne autoritative monografi står helt alene.
Men prisen ja, jeg fik vist lidt mængderabat og gav 40£ nu da den udkom, men jeg kan se at andre tidligere bøger i serien er faldet pænt i pris.
Nå nu vil jeg læse videre, og skulle jeg pludselig få lyst til en anden slægt, kan jeg se Epimedium og Meconopsis ovre i bogstakken
Der er ingen grund til at kede sig på en regnvejrsdag.
Idag sprang den ud, og det blev årets første forårløg, altså her hos mig.
Måske ikke noget særligt, men så lidt alligevel: Det er jo den første.
Crocus chrysanthus "Cream Beauty". Botanisk, lille og spinkel, på en måde næsten elegant...
Det indre er lidt mere højtråbende.
Men her i midten af februar er det fuldt godkendt!
Også de mere forædlede Crocus er på vej:
Crocus korolkowii "Yellow Tiger" tror jeg bestemt det er.
Men ellers er det hele stadig noget bagud:
Vintergækkerne har ikke åbnet sig endnu. Jeg tror nu ikke det varer længe!
Idag nåede vi 8 grader.
I ugen der kommer, har de lovet masser af regn og sne, det tar vi bare med.
Det er en fantastisk årstid!
Med haver er der ingen facitliste. Først er ikke altid bedst, tidligst kan også være en bagdel.
Glæden ved årets første rigtige blomster, tror jeg vi alle deler.
Men personlig er jeg glad for alt, der holder sig tilbage. Vi er i årets traditionelt koldeste måned. Holder varmen eller kommer der endnu et kuldefremstød?
Men også hos mig er der enkelte planter der vover sig frem før tiden:
En Rockii pæon spirer det bedste den har lært. Det er en enkelt af de mange jeg modtog fra Ole Larsen for 2 år siden. Håber den klarer sig - men mon ikke der en grund til at alle de andre holder sig pænt tilbage?
For der er stadig frost i jorden også her i min "sunken garden". Vandet er trukket lidt væk, så der er luft under isen, det gør bestemt ikke noget.
Denne er jeg mindre nervøs for, min Tidløs -Colchicum szovitsii 'Snow White'-, der lige har lagt et par cm til, siden jeg viste den sidste uge.
I de bjerge, der er dens hjemsted, bliver den nok udsat for det, der er hårdere end denne "vinter" her i Danmark.
Jeg troede først at det var en Iris, men keglen blev bare større og større, idag kan jeg se noget af blomsten:
Og nej, det er ikke en Iris. De små forårsiris er på vej, men de er slet ikke så store -endnu.
Jeg tror det er en Colchinum, og den eneste jeg kan have sat sidste år er Colchicum szovitsii 'Snow White'.
Dem satte jeg ellers i ormebedet i Sverige, men det kan have været en "ekstra" som blev tilovers og hvor jeg en aften med et glas Barolo i den anden hånd lige hurtigt fik den i jorden her?
Jeg synes jeg kan huske noget om det. Måske har jeg villet overraske mig selv?
Ellers synes jeg jo haven her er bagud!
Dette er de vintergækker der er kommet længst:
De er unægtelig set mere imponerende andre steder.
det har været en mild januar.
Og nogen af pæonerne er begyndt at røre på sig:
Ja, igen er det pæonhybridderne, der ikke ved om de er stauder, eller små buske, og så er lidt af begge dele.
Med skud både fra sidste års stilke og nede fra jorden.
Og 2014 har ikke helt sluppet os: Denne raps, jeg har sat som efterafgrøde, den er stadig med blomst. Og tager næste uges frost ikke livet af den, så er der flere knopper på spring.
Også den er på sin egen måde tidløs.
Her er dagens rigtige tidløs lige igen.
Den ser da godt ud, ren og fin, især sådan nu her, de første dage i februar.
Og frosten skal den nok klare!
