I 2014 falder vintersolhverv i Danmark og Danmarks tidszone klokken 00.03 den 22. december. Sådan skriver DMI så mon ikke det passer?
Og vintersolhverv er noget af en mærkedag for alle havefolk: Ja, nok for alle der har et liv, hvor årstiderne og solen har betydning.
Det er vendepunktet, nu går det fremad igen med dagslængden.
Og efter det mørke og grå efterår, vi har haft, er det som om denne dag er ekstra vigtig i år.
Haven kvitterer med en ny blomst:
Den franske anemone -Anemone coronaria- hævder sig, mens så meget andet visner ned.
Voksurten -Cerinthe major "Purpurascens"- vokser, som fornægtede den årstiden. Den første rigtige frost vil få den til at falde sammen.
Og en rose?
Det er den eneste med en ok intakt blomst, så jeg bliver vel nødt til at vise den: En gul rose!
Det er jo en jeg gerne fortrænger, købt i NETTO som værende orange.
Men her er den, fotograferet ved middagstid idag:
Imponerende med så frisk en rose nu ved vintersolhverv, ikke?
Hvad det er? Jeg ved det virkelig ikke, og det er første år den har remonteret så overbevisende.
Historisk er den næppe. Mange mener der overhovedet ikke findes historiske roser der er gule, altså nogen fra før 1867?
Det undersøger vi lige...
Og det gør der da:
Rosa chinensis var. pseudoindica blev beskrevet i 1820, da den blev "opdaget" på den legendariske "Fa-Tee Nursery" i Canton, der var den iøvrigt kendt som "Wang-jang-ve".
De gule gyldne farver der blev introduceret med Rosa chinensis var. pseudoindica gav helt nye revolutionerende mulighedder for rosenforædlerene.
Rigtig mange af de nutidige haveroser indeholder elementer herfra.
For at få gult havde forædlerne førhen været henvist til den lidet attraktive persiske Rosa foetida, der som navnet ligesom antyder har en ganske ubehagelig lugt, en lugt der ikke sådan bare lader sig krydse væk - Det lykkedes vist først omkring 1900 med: "Soleil d'Or".
Rosen-verdenen har ellers stået i stampe i mange år, man har hvilet på laurbærene. Men det lader til at dygtige forædlere, med nye baggrunds-arter, har en lovende lignende udvikling igang.
Men mere om det, når nogle forhåbentlig blomstrer om ½ år tid.
Spændende er det - men først skal vinteren og mørket lige klares!
God morgen Karsten
SvarSletJa men sikken da et spændende indlæg her til morgen d. 22. december. Selvom du ikke kan lide gult, så er det nu en flot rose, du har det måske med gult, som jeg har det med postkasserødt? Flot med den franske anemone og voksurten, min voksurt er vist gået heden nu, selvom den holdt ud længe.
Jeg læste på DMI, at årets korteste dag var i går, men på Bornholm er det først i dag.
Dejlig dag/jul til dig - for mon ikke det er dit sidste nedslag inden jul?
Hej Lisbeth
SletRent postkasserød er da heller ikke mig - ligesom med gult synes jeg der skal være noget andet med, det skal ikke stå alene. Men en rød Rhodo med mørk ganeplet det ser da godt ud!
Eller en gul rose med sort center (ja lidt som en rockii pæon) det vil da se vildt godt ud!
Voksurten tror jeg dør når den har lavet frø, mine kom for sent igang så de prøver stadig:)
Ja det tror jeg - næste nedslag kommer vel til weekenden.
Ha en dejlig jul
Har du mon stukket fingrene på tornene på en gul rose som barn og derved blevet betinget til at hade dem i al evighed?
SvarSletMan får næsten lyst til at anskaffe foetida for at finde ud af, om lugten virkelig er så fæl.
Det bliver spændende at følge alle dine nye roser, når den tid kommer om laang tid.
Hej Marie
SletDet kan da godt være - men jeg kan nu ikke huske det;)
Lugten bliver beskrevet som "linolie", den lugt har jeg da egentlig ikke noget imod, men jeg forbinder den ikke med roser, slet ikke.
Den kan iøvrigt fås i handelen.
Der bliver meget at se frem til når de nye roser går igang - også næste år vil blive fantastiskt!
Ha en dejlig dag
God morgen Karsten
SvarSletSå flotte blomster du viser! Det er nesten ikke til å tro at de blomstrer så flott hos deg nå...Jeg har heller ingen gule roser, men det er mer fordi at gult er en farge jeg ikke er så glad i. Men jeg synes likevel at din rose var vakker. Roser er jo det uansett farge. Den må være en ekte julerose! :)
Ja, nå har endelig solen snudd, og det er en god ting å tenke på.
Ønsker deg en gledelig jul!
Godmorgen Marit
SletVi har endnu ikke haft dagfrost her, og kun et par nætter med let frost. Ja, det er ret usædvanligt med en sådan ægte julerose:)
Gul alene er heller ikke mig, der skal være noget andet også - noget kontrast?
Mørket ligger bag os - det er fantastiskt!
En glædelig jul til dig og dine med!
Der er ingen gule roser her hos mig. Tror jeg da ikke :-) de sidst købte var barrods så dem har jeg jo ikke set i blomst men de skulle gerne være lilla og rosa :-) Voksurt er vist en af dem der skal købes frø af til den nye havesæson. Må 2015 blive et fantastisk haveår og de nye roser en nydelse.
SvarSletRigtig glædelig jul
Hej Anne
SletMin gule tror jeg er fra sådan et firkantet parrør med en rose i potte forneden - og har måske kun kostet en 10kr og indimellem får man jo det man betaler for:)
Men på plus siden - jeg har da fået lidt at skrive om - og fok tjekket lidt op på gule roser!
Voksurt er etårig ja - men jeg har nu så mange frø i jorden at jeg ved den kommer af sig selv næste år.
2015 tegner godt og selvfølgelig vil der være op og også nedture - håber at lære en masse af de nye roser!
En rigtig glædelig jul herfra med!
Hej Karsten.Ja!!! nu går det heldigvis den anden vej.....................glæder mig til lidt lysere dage.
SvarSletOg din gule rose er da ikke værst.
Men ville bare ønske dig en rigtig god jul Jette
Hej Jette
SletJa lyset betyder meget efter dette mørke efterår!
En rigtig god jul til dig og dine!
Vilken vacker julros!
SvarSletGod fortsättning på julen.
Annika
Hej Annika
SletJa ikke? - Men se den så igag...
Ha en dejlig Helg!
Så kjekt å lese historiske fakta omkring rosene. Gule roser er så delikate, synes jeg. Ha en riktig fin romjul! Hilsen Anne-Kristin
SvarSletHej Anne-Kristin
SletMeningerne er meget delte om det gule - men det kan ikke benægtes at rigtig mange af dagens kendteste roser har lidt gult i sig!
En dejlig romjul til dig med!