mandag den 20. august 2012

Lummert

31,4 viste termometret da jeg kiggede i eftermiddags, jeg har intet orket at lave i haven. Jo, fik vandet lidt og så taget et par billeder. 

Jeg aner faktisk ikke hvad dette er, den ligner en Phlox men er det ikke, den har kun 4 kronblade, måske kender du den?

Nu vi snakker om Phlox - se lige min orange her:
Phlox paniculata 'Orange Perfection'
den er da meget fin, men hverken orange eller perfekt, det er måske det lysere røde, som i kontrast til det stærke pink center, skal lade som om det ser lidt orange ud?
Snyd? Jeg ved ikke, men den der hedder "Spitfire" synes jeg ser mere orange ud.

Nå, lidt flere billeder:
Sommerfugl på radisseblomst
En anden sommerfugl på en anden radisse
Solhat "Rubinstern"
min hvide Liatris
Det var alt for nu - håber alle har klaret sig i lummervarmen.

6 kommentarer:

  1. Her er også total nedsmeltning - det var bare alt for varmt i dag.
    Din hvide blomst er nok en natviol der giver en ekstra forestiling.
    Jeg måtte lige checke det med at den kun havde 4 kronblade - det kan du se på 3. billed i dette indlæg
    http://irishaven.blogspot.dk/2012/05/jeg-ver-lidt-signe-stil.html

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Berit
      Ja, Natviol, det ser det ud til - min er selvsået, enten fra i år eller sent sidste år, disse blomster er de første. Din ser iøvrigt lidt selekteret ud længere og smallere kronblade.

      Idag blir det køligere, 20 og klar sol - nærmest favorit vejr :-)

      Slet
  2. Flotte fotos, håber i klarer varmen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. hej Jan

      Ja, vi er her da endnu - og idag nærmest køligt.
      Planterne ser nærmest "brugte" ud nu. håber på regn snart.

      Slet
  3. Hvor er det nogle flotte billeder du tar´ af alle dine liljer, jeg er virkelig imponeret, også over mængden af liljer, de er da bare super flotte. Dejligt det er blevet lidt køligere, håber i også overlevede.
    Have hilsen
    Anita

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anita

      Jo tak - alle er vist i god behold.
      Har lige fået nyt kamera så det giver jo en ekstra anledning. Med alle de nye muligheder - der er næsten alt for mange.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...