lørdag den 12. maj 2012

En orange streg til LeVern og nyt græs

LeVern Friemann fik sig noget af en streg idag. i den kraftige blæst var det let at se, og på den ferske grønne baggrund nærmest skreg den orange stribe på at blive bemærket:


Lilioceris lilii egg


Ja, det er æg fra liljebillen - Lilioceris lilii.


Jeg så de første liljebiller under varmebølgen i marts. Et par forkølede eksemplarer sad på alle mulige planter, og så ud som om de ventede på et eller andet. 


Jeg havde håbet at de kolde dage derefter ville have gjort kål på dem, men sådan skulle det så ikke være.


Det er først nu efter den sidste tids varme, at jeg har set den igen, og nu altså også dens æg. Normalt er det ellers billen jeg får øje på først:


Lilioceris lilii lilybeetle


Du der kan finde på at læse en haveblog, ved jo sikkert hvad denne fyr er i stand til, og du har sikkert også tjek på at finde den og skaffe den af vejen.


Men der findes rigtig mange folk, der bliver lokket af de flotte billeder af liljerne i supermarkedet,
og bare lader stå til, når liljerne næsten 100% sikkert bliver angrebet. 
Det er haveejere på dette niveau vi kan takke for den store mængde biller.
Så skulle du være en af disse, så vil det være glimrende hvis du stopper med liljer.
Og, det er helt OK, jeg kan godt vente her, mens du går ud og hiver liljer op - dem du har derude.


Liljen LeVern Friemann er opkaldt efter manden der i sin tid skabte den - Her i Europa er den nok mest kendt som "Miss Feya" eller det fejlstavede Levern Freimann - og idag skulle han altså angribes af de røde djævle.


Så til noget helt andet:




Dette er det eneste græs jeg dyrker som art. Jeg har fundet det ved min lille dam ved huset i Sverige, og dyrker det nu med succes sammen med forskellige Iris Ensata, ved mit vandhul her. Det er ca 20cm højt og har disse markante "blomster" eller hvad man nu kalder det hos græs?


Men jeg aner ikke hvad det er for noget.


Måske du kan hjælpe?

8 kommentarer:

  1. Jeg har ikke mange liljer - men det er de små bæster ligeglad med. De går glad og gerne ombord i andet at gnaske i. Så tro mig - og jeg har lært at holde hånden under - de får IKKE en chance i min have. De er snedige som bare F..... Har de slet ikke nogen andre fjender end os, mon?

    SvarSlet
  2. hej Bente

    Selve lilje billen er giftig - men andre steder i Europa er der nogle arter af snyltehvepse der parasiterer på larven. Det er vist ikke undersøgt om disse hvepse findes i Danmark.
    Jeg tror hvepsene kræver større sammenhængende områder med liljer - det har vi ikke. L. martagon ses ofte forvildet i Sverige og der er op mod 50% af bille-larverne inficeret.
    Godt du gør en indsats!

    SvarSlet
  3. he-he... ganske underholdende indlæg!! Okay-okay, måske det ikke var ment som sådan, - men alligevel!! ;o) Jeg er så én af dem, der har indført en del liljer i år, efter at have overværet herlighederne på diverse blogge sidste sommer. Jeg er dog yderst bevidst om den lille røde fætter, men desværre har jeg endnu kun taget en på fersk gerning. Jeg smutter lige ud og kigger igen, - venter du så længe...!!??
    Fnis fra friis

    SvarSlet
  4. Ja så pyt da, hvis du kigger godt efter behøver du jo heller ikke at hive dem op ;-)

    SvarSlet
  5. Lailas dotter Frida kan det mesta om naturen. Hon säger att gräset är ett starrgräs. men sedan vet hon inte om just detta kanske kan vara hundstarr. http://linnaeus.nrm.se/flora/mono/cypera/carex/carenig.html

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Viveca - ja, det ser ud som om det kunne være "hundstarr" Carex nigra (L.) Reichard
      tack för hjälpen.

      Slet
  6. Superflotte billeder. Og ja, der skal en større fælles indsat til, for at for gjort noget ved liljebillerne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Netop, Vejret har ellers været med os i år - billerne er først aktive når det er over 20c og helst i sol og larverne bryder sig bestemt ikke om kraftig regn, de bliver nemt skyllet af bladene og kan ikke klare sig på jorden ( med mindre de er næsten helt udviklede.
      Jeg tror den næste tids varme kan give fornyede problemer.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...