Hvalen og dens hale - et forløb

I Värmland har der været hård frost og godt med sne de sidste dage. Så Viveca har siddet og fundet gamle billeder frem, og igår mailede hun et par af dem til mig.

Her sidder jeg så:

Det er 2012 i juni. og bedet er starten af det, der er ved at blive til Hvalen. De fine pinde viser hvor jeg har sået en masse.

Det er da morsomt!

Og jeg fik lyst til at lave en slags forløb:
Vi går lige nogen år baglæns, til 2009, engang i maj måned:

Hvalen uden sin hale og lidt mere kantet  over ryggen,

Her fra den modsatte side:

Den flotte stribe sten der ligger midt gennem den, det er sten hvor tilhugningen gik galt, da stenhuggerne lavede fundamentstenene til huset (og iøvrigt sten til brønden og jordkælderen). Stenene blev lagt som en slags afgrænsning mod syd og vest for huset, for at danne grænse for de mange læs grus man planerede og fyldte på med.

Senere samme år er jeg igang med halen:

Længere ude lå der 2 sten i jorden, og da de var så besværlige at klippe græs rundt om, ja så forlængede jeg bedet ud til dem. De store sten jeg har løftet op, de blev senere en del af kanten.

Det blev da egentlig ret godt!
Grundigt arbejde, der har holdt til idag. Og nok også bliver ved med det.

Jeg satte lidt nye planteri hver ende af halen.

Året efter såede jeg i midten, jorden er bedre her end i det grus jeg ellers såede i.

De større pinde markerer hvor jeg senere vil sætte nogen større liljeløg.

Året efter:

Det er så maj 2012. Hvalen er en kaskelot!

En enkelt dalhansoni lilje er på vej op.

Det bliver til 2 året efter:

Og året efter igen, men nu i juni:

Liljen er slemt frostskadet, men læg lige mærket til bunddækket.

Det er björnmossa -Polytrichum commune-. Hver enkelt "mos-plante" bliver en 25-30 cm lang, og hele bedet er fyldt.

Det ses bedre på dette billede af Fritillaria camschatcensis fra 2015, Jeg får det indtryk at visse planter gavnes af dette kraftige bunddække, mens andet ikke kan klare sig. Det virker som om jorden under påvirkes, den bliver rødlig og ligesom mere sandet. Mon ikke mossen har en symbiose med en svampeart dernede?

Denne liljelignede Fritilaria ser ud til at have det ok, selvom den er blevet ædt på af liljebillen og dens larver, det har jeg ikke set beskrevet før.

Samme tid året efter.:

Hovedskudet har det supergodt og der er nye unger. Men det har været tørt, og björnmossan folder sig sammen. Og venter tålmodigt på regn... 

Det er i dette stade den er sårbar, tørken skal den nok klare, men der kan pludselig komme ukrudtsfrø ned til selve jorden, og det er jo netop det vi ikke vil have, så jeg vander lidt, og den folder sig pænt ud igen.

Nu sidste år 2017:

Jeg har sat nogen nye dagliljer i halen, de ser ud til at trives.

Planen er ellers at grave meget af hvalen op næste sæson, jeg tror nogen af liljerne har lavet så mange sideløg, så de slås med hinanden om næringen. Der er også en masse herfra, der passer bedre nede i stubberiet, mine Epimedium for at nævne nogen. 

Det var så Hvalen og dens hale. 

Her om vinteren er der tid til at se på gamle billeder. 
Hernede lover de sol og dagfrost de næste dage. Ligesom vi gerne vil have det!

Når det lune vejr vender tilbage, så ved vi og planterne, at det har været en slags vinter!