onsdag den 22. juni 2016

Den farve jeg gik efter



Her er mit første Lilium martagon kryds, med en overbevisende antydning, af den farve jeg tilstræbte:
Den kan måske minde lidt om "Theodor Haber"? Eller "Arabian knight"?

Men den forekommer mig noget mørkere.

Måske du har en der kunne ligne?
En enkelt blomst i år.

De næste år vil vise dens potentiale.
Ikke så mange bladkranse endnu

Dette kryds vil jeg passe på!



mandag den 20. juni 2016

En arbejdsdag i haven




At være haveejer indebærer indimellem også havearbejde. Nej, det er ikke kun at nyde nye roser og festlige frøplanter, så her er et nedslag uden nogen af de dele.

For igår var vejret ideelt til faktisk at få lavet noget!

Og indimellem få taget lidt billeder:

Hvad siger du til denne Iris?
Iris fulva er en af de botaniske arter der indgår i det der kaldes "Louisianairis" Den har tidligere blomstret i min have - men kun mens jeg har været i bortrejst, så det er da en fornøjelse at se den i år!

Så fik jeg gravet disse løg op, og tørret dem:
Det er Fritillaria stenanthera der hvert år skal liftes, i år var der gevinst, med et lille fint sideløg!

Der er også gang i vor arbejdsomme flyvende venner:
Humlerne i deres Digitalis.


Og blomsterfluerne der sidder på radisserne -Raphanus sativus- her er det almindelig marksvirreflue -Eupeodes corollae.

Selvom der bliver taget fat sådan en søndag, når jeg ikke alt:
Nå, der fik du så alligevel en rose: "Jacqueline du Pré" smuk nyudsprunget på en baggrund af ældre blomster i forfald.

Egentlig ser det helt ok ud, men mon ikke de brugte blomster ryger af næste arbejdsdag?




søndag den 19. juni 2016

Rosa multiflora?



Hvad mon det er?

Det er et spørgsmål jeg tager som en udfordring - især i haven!

Frøplanter der vokser op, og blomstrer for første gang, er specielt interessante:

Dette er min rose:
Sidste års lange skud har lagt sig ned og sender masser af små sidegrene ud med disse overdådige klaser af velduftende blomster:

Og den enkelte nyudsprungne blomst:
Jeg er kommet frem til at det nok er en Rosa multiflora

Multiflora er langt mere udbredt end man umiddelbart skulle tro. De allerfleste moderne roser er podet på rødder af forskellige varianter af netop denne rose.

Nu vil jeg se om den har nogen specielle egenskaber, Jeg har allerede set en: Arten blomstrer først når den er 2-3 meter høj. min var max 1,5meter sidste år og det skud lagde sig jo ned, og alligevel blomstrer den, og det helt vildt. 
Men måske den også remonterer? 

Er der ikke noget specielt med den, så ryger den nok med til Sverige, der har jeg plads til sådan en!

Nå lad os lige få en anden frøplante:
En Lilium martagon, måske lidt vel tæt på sit udgangspunkt men er eller sund og fin, som den står der med sin vagtpost aller øverst.

En dejlig søndag til alle.




torsdag den 16. juni 2016

5 nye roser




Det er en fornøjelse at få nye planter i blomst for første gang.

Vel hjemkommen måtte jeg lige se på de polske roser. Som du måske husker var der noget navneroderi, med de første der sprang ud.

Men denne gang ser de ud til at være de rigtige!
 Wodan - Geschwind 1890.


Alcantara - Noack 1998.


Route 66 - Tom Carruth 2001.


 "Astronomia" - Meilland 2006, den er også kendt som "Sweet Pretty".


Morden Sunrise - Davidson & Collicutt 1991.

Alle 5 roser blev sat som barrodsplanter sent sidste efterår. Så det er deres allerførste blomster, Og lavt nede over jorden. Som roserne bliver ældre, og forhåbentlig falder til, vil de få deres mere varige udtryk.

Og det ser allerede lovende ud.



mandag den 13. juni 2016

Lidt Orm



Her ser du Ormen fra hovedet.

Vidvinklen har fanget: Næbet med liljerne, hovedet med sin hanekam og de 15 meter orm der slanger sig der op af.
Det var i hanekammen jeg satte de fleste af de Rockiipæoner, jeg tog med herop.

En er siden gået til, resten har haft deres bedste sæson hidtil, med lange sunde skud, der lover godt for årene fremover. Ingen har dog blomstret endnu.

Men jeg gav også en enkelt til Claudia:
Og nede i dalen blomstrer den i fin stil, mon ikke nogen af mine kommer næste år?

Længere henne af Ormen er der andet i super vækst, det er min Monarda "The Donald" som allerede er 1m høj,
Sidste år nåede den de 180cm. Hvad mon det ender med i år?

Nå, du vil også have lidt insekter - øh ja, nå ok:
Her får du så først en fin lille fætter jeg ikke ved hvad hedder.
Men han sad stille så jeg kunne få stillet skarpt! 

Det er en Cantharis pellucida - Kathrine vidste det!

det var værre med næste:
Sommerfuglene myldrer omkring og lægger æg, De er svære at komme tæt på, det lykkedes med denne da den satte sig i græsset ved mig.

Og navnet reklamerer den ligefrem med:
c-album eller mere nøjagtigt Polygonia c-album - Der benytter sig af det fine sommervejr til at sikre arvefølgen.


lørdag den 11. juni 2016

Smiley




Det var noget af et sats, da jeg sidste december, satte barrodsroser i min Smiley heroppe. Jorden var frossen 10cm ned 

Hvordan ville det gå?
Det er gået forbløffende godt.  4 roser er i god vækst!

Her er den eneste rose der er tvivlsom: 
Route 66 - Tom Carruth 2001. ingen blade, men stadig med grønne kviste. Det ville være sjovt hvis den klarede sig.

Min egen rose blomstrer flot lige nu:
Fra frø nappet i den botaniske have i København 

Og så blomstrer min Rhodo
Eller rettere den har blomstret.

Den står i skoven ved en stor sten:
2 små Rhodoer og en Hosta 

Men hvad kan det ikke blive til?


onsdag den 8. juni 2016

Rosa og en spurt



Måske kender du denne rose? 

Jeg kunne forestille mig at den ville behage mange, Men det var "Occhi di fatajeg bestilte i efteråret, og som du ser på linket er den fantastiske italienske rose helt klart mere min smag.

Rosen jeg fik skal nu nok finde sig et hjem, men jeg ved jo ikke hvad det er for en. Jeg venter på svar fra min polske leverandør. 
Måske du kender den?


Næste skulle være "Goethe"
En gave fra leverandøren. Tror den bliver mere fyldt i de senere blomster?

De enkle botaniske har en stille elegance:
Rosa glauca med den fine blomst og den flotte blå tone i stilk og blade.

Og pæonerne spurter, Her er det "Dark Eyes" der ikke rigtig har taget sig tid til at danne kronbladene som den plejer
Det er den tredie serie knopper på denne stilk. Her ser du de første blomster.

Der har været diskussioner om hvad dette skyldes. Ingmarie skriver også om fænomenet på sin blog "Refugeum".

Er det genetiskt,  miljøet, eller en kombination?


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...