[uønskede planter]
Det er vel den korte definition af ordet ukrudt.
Men det er jo aldrig så enkelt, nogen gange er en ellers ønsket plante totalt uønsket, se lige her:
Dette mikrogræs er jo glimrende som bunddække, men det dur slet ikke når du skal til at så et eller andet.
Eller her:
Det er egentlig en flot blomst, som jeg lykkeligt har glemt navnet på, men den har også en strid tendens til at brede sig for vildt og vokse ind i sartere planter og pludselig så være uønsket.
Jeg må flå den op et par gange om året.
Men så er der dette her mos:
Eller denne her: En spændende lav -der også er kommet af sig selv- uden invitation begge passer egentlig fint ind i dette stenbed.
-Andre steder ville lidt lav måske være ret kikset eller et sikkert tegn på total dårlig trivsel for dine slemt forkølede høstanemoner, så væk med dem, det kan kun gå for langsomt.
Mens jeg sådan sidder og småfilosoferer -det styrtregner udenfor, jeg har en godt tjæret Ardbeg i glasset- Så ja, så må jeg da indrømme at det er meget få planter, der altid er ukrudt. Bjørneklo og skvalderkål er de første jeg tænker på, men selv en brændenælde har jo indimellem sine anvendelser. Og hov da, hvad med iøvrigt Irma og skvalderkålen -nå uha, hvis bare jeg kan blive fri - gerne helt fri.
Men hov, nu cykler denne Ardbeg vist helt rundt med mig. ;-)
Hej Karsten
SvarSletSjovt du lige skriver om det, der breder sig. Jeg er netop ved at luge i mit stenbed. Mine nelliker og stenbræk har bredt sig helt ud på trappestenene, det ser flot ud, men skal jeg så bare gå på det. Ind i mellem er der mælkebøtter og græs og andet, som man ikke kan få op, på grund af de søde planter. Ja den er ikke nem, hvornår er det ukrudt?
Din orangefarvede planter gætter jeg på er en Geum.
Hilsen
Lisbeth
hej Lisbeth
SletNej - det er ikke bare nemt - man har jo ikke lyst til at træde på flotte planter.
Geum?? - det vil jeg tjekke op på - tak for gættet.
Hej Karsten
SvarSletDen orange plante er en Pomerans Høgeurt. Jeg holder den også i skak i de fleste bede - kun i det nye orange bed får den lov til at muntre sig med at brede sig uhæmmet. Jeg må så se hvordan det går i samspil med dagliljer og andre stauder. Jeg har hørt at purpursolhat ikke vil "klemmes", så jeg skal måske lige passe påd er!
Hej Berit
SletJa, det må være en Pomerans Høgeurt - Hieracium aurantiacum - der står at den ikke kan tåle skygge fra andre planter, det må mine have glemt :-)