torsdag den 26. april 2012

Den lille status før stilheden

Ja, hvordan gik det så, efter dagens regn satte jeg mig og lavede en lille status, der hvor det lige lod sig gøre.


Hvem vandt så - i mit indslag "Showdown - ALDI mod NETTO" er det endnu ikke muligt at kåre en vinder, alt er kommet op. se bare disse Tricyrtis -Tudseliljer:




10kr for 2 af denne sjove og usædvanlige plante. det kan ikke kaldes dyrt. Så disse latterligt billige 10kroners tilbud kan faktiskt anbefales.


Og så var der Pæonen(?) i posten: "Det spæde skud" Sådan ser det ud nu:




Det må være en pæon - og i baggrunden ses 2 tilsvarende der har stukket hovedet op siden sidst. Sjovt.


Og blodurten fra min post: "Her sprænges!" den er sprunget ud:






Unægtelig en køn lille blomst - det er den enkelte type: Sanguinaria canadensis, flot hvid og med de karakterfulde blade på vej. Den vil jeg gerne have flere af, selvom den er temmelig dyr. Kender du en god leveradør?


Og stilheden? Ja, imorgen går det op til hytten i Sverige. Det er på alle måder meget langt ude. Der er slet ingen mobildækning, så de "Grønne nedslag" bliver færre, og måske er der slet ikke så grønt endnu. Her er et billede fra det nærmeste skisportssted "Branäs" netop nu:




Her stod man på ski, til for lille en uge siden. Men nu kommer sommeren jo bragende, så måske bliver der også noget at blogge om deroppefra, selvom det bliver mere sporadiskt. 

2 kommentarer:

  1. Jeg kunne nu godt have tænkt mig at se din canadensis ovenfra - den er nemlig nok en køn lille blomst. God tur hinsidan...

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente

      Ja, Her på falderebet fandt jeg lige et billede der viser blomsten lidt mere, og tak tak

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...