Forædlere har det jo med at drømme, det handler så ofte om at lave det unike, det spektakulære og nærmest umulige, og så gerne høste kollegers anerkendelse for de fantastiske resultater.
Vi har vel alle hørt om blå roser, og der går rygter om at den eller den skulle have frembragt en blå lilje eller ligefrem en blå pæon!
Og det ville da også være fantastiskt, men de blå roser ser i mine øjne mere violette ud, og de blå liljer eller pæoner er der vist aldrig nogen der har set, andet end som lidt underligt photoshop snyderi.
Men så kommer: Tulipa humilis alba coerulea oculata
Oversat betyder navnet: En hvid humilis tulipan med blåt øje.
Så selv det videnskablige latinske navn anfører det blå.
Den måtte jeg selvfølgelig bare have.
Det er i år anden sæson den blomstrer hos mig:
Og det er en køn lille sag, Det er svært ikke at blive glad når man ser på den.
Men er den blå? altså rigtig blå?
Nja, det ville jo være fantastiskt, men jeg ser nu også røde og violette nuancer.
Hvad siger du?
Tulipa humilis alba coerulea oculata er ikke helt nem at få fat på, mit tidligere indlæg "Tulipan bedraget" handler netop om hvordan jeg fik leveret noget andet.
Eurobulb har den rigtige, og er en prisbillig, sober og stabil leveradør, men læg mærke til deres billede, det blå er temmelig meget blåt:-)
Det er en yndig lille sag og i mine øjne er den lilla violet, ville stå smukt sammen med perlehyacinter og scilla.
SvarSletHej Bente
SletJa, den står lige nu ret tilfældigt i et "prøvebed", hvis den fortsat viser sig helt stabil, skal den bestemt sættes sammen med noget der passer. Det kunne være -som du er inde på- noget der indeholder de samme farver eller måske noget mere kontrast?
Jeg har også ladet mig lokke af farvesammensætningen på denne tulipan.
SvarSletJeg købte en portion løg i blomsterbutikken i Botanisk Have. Så nu går jeg og spejder rundt i bedene i byhaven. De kommer nok lidt senere hos mig, da der er næsten total skygge i bedene. Jeg nyder så dine fotos og glæder mig til at se mine egne.
Hej Berit
SletJa, det kan du roligt gøre, det er en fin lille sag, men sart tror jeg.
Håber den kan klare din skygge - måske viser det sig endda som en fordel at de kommer senere?