søndag den 9. april 2017

Naturen vandt




Jeg havde egentlig bestemt mig for at lave et nedslag om status for pæonerne, men da jeg sidder med billederne opdager jeg dette:
Her er vi tæt på, da jeg fotograferede stillede jeg skarpt på frøets kant, dybdeskarpheden er ekstrem lille!
Frøet er vel en 5-7mm i diameter, så vi er nede i småtingsafdelingen for kameraet, det er et enkelt frø fra min Paeonia delavayi, et frø som jeg åbenbart ikke har fået med, da jeg høstede dem i efteråret og man må sige det er gået forbløffende godt. Naturen klarer det bedre en mig selv! Der er beskrevet allemulige omstændige metoder til hvordan man gør for disse frø, der i teorien skal være 2 år om det. Men jeg tror det allerede lavede roden i efteråret og nu skal til at skyde resten af, Det bliver kaldt en hypocotyl, jeg bilder mig også ind at kunne se anlægget til de første blade, det kaldes en plumule. Ja, jeg har lige studeret det lidt.

Imponerende at dette har klaret en hel vinter på overfladen af jorden, vi havde jo minus 10-12 i en periode.
Det er jo næste komiskt at de frø jeg selv har sået efter alle kunstens regler først nu er ved at skulle til at udvikle deres rod. Naturens egen og hårde behandling af frøet ser ud til at have fremskyndet det hele...

Så havde vi konkurreret, så har naturen vundet!

Ellers er haven i fin udvikling, sneglene er stadig få og meget små, men de kan deres instinktive teknik:
Ja, sneglene bider stænglen over forneden, og når den havererede plante har ligget lidt, er der fin mad til dem.
Men de er som sagt få - sneglene, så det er ikke rigtig et stort problem, der er masser der uhindret kommer flot op
Her er det min lækre Korolkowia sewertzowii , jeg fandt lige et udsnit hvor modlyset var ekstra flot.

Og narcisserne blomstrer:
Dette er "Fluwel narcis F11", en endnu unavngivet flot sag fra dette fremsynede firma

Påsken skal blive grå og regnfuld, så det gælder om at få noget ud af havedagen idag!

torsdag den 6. april 2017

Dagens!




Der sker så meget i haven i disse dage.

Da jeg gik ind i Adonis fik jeg også vor mere hjemlige:
Den er lidt senere end amurensis, lidt større og med de samme flotte striber på kronbladene! Det er Adonis vernalis, som jeg tror jeg har set vild en gang, var det på Øland?

Den fantastiske slægt Helleborus skal også med:
Og en flot humlebi, den er købt som Helleborus lividus var corsicus, planten altså, humlebier er ikke til salg! Nå, nu kom jeg næsten fra det, navnet ja: Jeg mener at det gældende navn er Helleborus argutifolius.

Og pæonerne eksploderer:
Paeonia delavayi var lutea. Igen har kært barn mange navne. Men plantens livskraft kan de ikke ændre, imponerende!

Jeg må have lavet en pæon status, det ser godt ud!

Og så lige et spørgsmål:

Hvad er dette?
Ja, det er jo en Rhododendron, og en flot en, men hvilken? Jeg har fulgt dens udvikling i en nærliggende park, fra de vildt store blomsterknopper, ja de var som, hvad siger man: Æbler? og til dette overvældende blomsterhav. planten er en 4 meter høj, og har sådanne blomsterklaser over det hele! 

Den ville det være super at få stiklinger af, og sætte dem i Sverige!



tirsdag den 4. april 2017

Sol på skyggesiden



Det været nogen solrige dage, nogen gode havedage, og jeg er ved at lægge sidste hånd på et egentligt skyggebed, et bed der ikke er så afhængigt af om træerne er sprunget ud.

Men indtil det kan tages i brug, så er der sol på skyggeplanterne:
Ja, så langt er min Jeffersonia diphyllum kommet, de fantastiske blade skal til at folde sig ud.

Og kan du gætte hvilken plante dette er:
Løsningen er her på andet billede.

Sådanne tilbagekig er nyttige. Sikken mange snegle vi havde det år, det er solister i år, engang imellem finder du en som man af gammelvane lige ekspederer - det var et fuldtidsarbejde dengang...

Tror jeg får blomster på min Podophyllum versipelle i år!
Det vil være første gang, den ser ud til at trives bedre og bedre her.

Ligesom denne:
Trillium kurabayashii en flot sag fra det nordvestlige USA.

Og der er mere på vej:
Ved ikke sådan helt sikkert hvad dette er, Efter mine optegnelser kan det være en anden Trillium, men en der ikke kom op sidste år.

Det ville være spændende!


lørdag den 1. april 2017

Rekord



Lige på grænsen til april skulle vi så lige få en varmerekord: 21,4 er den højeste marts temperatur jeg endnu har målt her i haven.

Og man må sige planterne kvitterede:
Denne lækre sag er Tulipa bifloriformis, kan du få øje på den lille fine bladlus?

Den minder en del om den mere kendte Tulipa turkestanica, og de lærde strides om hvorvidt de 2 arter skal slås sammen, Jeg har tidligere haft begge. Denne er fra mit 2013 køb hos Juris Egle og har vist sig klart mest holdbar.
Den lukker sig så fint når solen sænker sig. Fin midterlinie på de inderste, mens de yderste kronblade har denne flotte matte finish.

Men hvad er nu dette:
Ja! Planten er selvfølgelig Sanguinaria canadensis -blodurt. Men her har været vandaler på spil, noget har gnavet sig ind til den proteinholdige pollen!

Og jagten går ind!

Jeg finder flest af disse her:
Du kender den: De her med stribede huse, der har det med at kravle op i alting. Den lever af nedbrudt plantemateriale og alger på overfladerne. Spiste den af det levende på den giftige pæon, ja så ville den dø.

Næ, det nærmeste jeg kommer en synder er måske dette:
Og jeg er gået tæt på. De her snegle er vel en 7-8mm i længden, jeg troede begge var dræbersnegle, men den ene ligner en leopard snegl? 

Men ellers må jeg sige at, dræbersneglene har været dejligt fraværende siden dengang pludseligt i oktober sidste år. Når jeg vælter en sten, så er der ingen, for et år siden, ville der have været masser.

Nå lad mig slutte med en lille ordinær blomst:
Denne fine blå Scilla står uventet her i stenbedet, er det myrerne der har slæbt dens frø herhen? 
Den får et gyldent skær over sig, nu hvor solen er på vej ned.

Det har været en fantastisk dag.


onsdag den 29. marts 2017

De næste




Nu har vi hygget med de allerførste forårsblomster, de er ved at takke af...
Meget passende kommer de næste myldrende nu.

Og det er et stærkt hold! 
Denne fine sag, har da egentlig en lækker blomst! Lungeurt er det: Pulmonaria officinalis. 
Jeg synes det er super flot at det ene kronblad har en mørkere tegning.

Så til min første Fritillaria:
Fritillaria stenanthera "Ingachsai". Løget delte sig sidste år, så jeg har to mere beskedne planter nu.
Min navngivne stenanthera skulle være den mest hvide og blev beskrevet som havende et blåt skær, det kan jeg nu ikke lige se?
Marie har tidligere vist denne der mere har den klassiske rosa kulør.

Og tulipanerne er på vej!
Tulipa bifloriformis, er en flot sag, der har vist sig overraskende robust. Den kendte T. turkestanica anses iøvrigt nu for at være en underart af netop bifloriformis.

Og så endelig kommer min Jeffersonia:
Jeffersonia diphylla er også længere fremme andre steder. Her ser det ud til at der bliver 2 blomsterstande i år, en fordobling!

Hvad skal det ikke ende med?



søndag den 26. marts 2017

Pæoner - i teori og en slags praksis




Jeg troede at det var en brugt plantebakke der lige skulle renses, og jeg greb fat om det små-ukrudt der var kommet. 
Men der var noget ved den lille plante der fik mig til lige at stoppe op: Den så super godt ud, og jeg satte den anderledes forsigtigt tilbage.
Det er en pæon! Hvad laver den i denne plantebakke? Og jeg ser andre spændende sager i andre rum, Rhododendron nok og Iris?
Jeg plejer at have styr på sådan noget, med nøje optegnelser og noteringer. 
Men denne her skal jeg ikke lige kunne forklare. Måske har jeg hygget med et glas Barolo? Ja, og sået lidt overskudsfrø efteråret 15, for så gammel er den. og den har siden stået lidt hengemt.

Teorien er at pæonfrø er 2 år om at vise sig over jorden, første år laver den roden, og andet år spirer den den anden vej opad!

Er dette et par kimblade der forsøger at trænge op?
Har jeg ret, er dette i så fald en rockii pæon, det er da lidt morsomt! 

Rockiierne har iøvrigt haft et fantastiskt år:
Det er nu en flot plante!

De jeg fik fra Ole Larsen er lidt senere:
Men hvor ser de godt ud i dagens sol!

Vi er mindst 14 dage tidligere på den end sidste år


Jeg ønsker alle en dejlig ny uge!



fredag den 24. marts 2017

En stime




Det er nu tredie gang jeg får nye vildt spændende planter hjem inden for de sidste 10 dage. 
Det var en hel lille stime, dette kom i tirsdags og nu skulle der ikke være mere på vej - altså i denne omgang.

En omgang som er lidt aparte:
Det er fra Himalayan Gardens Ltd. der ligger i Skotland, i denne sending er der en del Oxalis men også planter jeg ikke har set prøvet herhjemme tidligere. Hvad siger du feks til denne bunddække/bladplante?

Der var nogen ret besynderlige knolde mellem:
Denne kiksede kartoffel er angiveligt Remusatia pumila som også har et imponerende bladværk, der hvor den vokser højt i bjergene i Sikkim.
Himalayan gardens er røget ind på min links side!

Så til noget jeg ikke lige ved hvad er:
En blød svamp på noget dødt træ - der foresvæver mig noget om at den er spiselig?

Og så er der måske temmelig gode nyhedder:
Imponerende ikke?

Og her:
Den første er et skud af Thalictrum rochebrunianum og næste er Fritillaria persica.

Det gode er at de er her - de plejer at være sneglenes favoritmad nu og her. Det der har ædt lidt på persicaen er nogen insektlarver nede i jorden, jeg har endnu ikke set en eneste dræbersnegl!

Deres antal faldt markant sidste efterår, selvom vejret var godt for dem. Det ser ud til at denne tendens består!

Det ville da være en god nyhed!



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...