Jævndøgn

Det var så idag vi havde efterårsjævndøgn.

Og jeg nåede lige i haven før mørket kom.

Ikke noget særligt, bare en normal fin sensommer dag:

Jeg klippede min afblomsrede buddleia ned, nu tager vi lige en lille blomstring til.

Ellers er det tid for frøhøsten

 Her et gladiolus kryds

Det er med denne mørke sag:

Og blomsterfluerne svæver rundt ved deres foretrukne blomster - her på Raphanus sativus.

Denne larve havde så meget fart på at jeg ikke fik den helt skarp - tror det er Acronicta psi -  Blågrå psi-ugle.

Nå, så du vil hellere have en rose. OK ja ja, hvad med denne:

Rosa X damascena "Quatre Saisons'' 
Mange havebloggere har kunnet fortælle om grimt løv på rigtig mange roser dette år. Sådan er det også her for en del af de historiske, undtagelserne er dog dem, med en stor del Rosa gallica i sig. 
Som netop denne!

De nyere roser er generelt flottere i løvet. De skulle jo også gerne have noget ,der udmærker dem, frem for de historiske!

Her er det "Pretty Kiss":

En Meilland frembringelse fra 2006 - sund, lækker og med masser af nye blomsterknopper.

Efteråret skal nok komme. Men inden da, vil jeg glemme det snigende mørke, og glædes over det som er.

Vi er stadig bagud

2015 blev et af de langsomme år.

Blomstring og frøsætning er trukket ud, så sæsonen ikke rigtig er slut endnu, der er stadig nyt der går i blomst, og frø kommer kun langsomt i hus.

Nå, her er et par af mine roser:

 Dainty Bess

Jacqueline du Pré

Manhattan Blue, jeg spekulerer på hvor det blå kommer fra? Men køn det er den da!

Og mere er på vej:

Ingen af mine roser har "bare ben" men nogen af vildroserne er begyndt at trække næring ud af de ældste blade:

Her på den flotte Rosa glauca

Hov hvad er den af, der kom Jacqueline lige igen.

 Phlox paniculata "Fujiama" flot ren hvid.

Og insekterne finder vej i gårsdagens fine sol.
Selvom de er færre i år, og der er masser af føde, har de alligevel sin klare favoritter 

Det tordner i det fjerne nu, de lover mange regnvejrsdage i næste uge.

Men mon ikke der også kommer dage med varme og sol, så de sidste frø kan modnes?

Bivirkninger

Jeg vil gøre det ordentligt, når jeg laver forsøg i haven. 

Mit forsøg med kaffe mod snegle er ikke bare en pudsig engangs showstopper, men faktisk temmelig seriøst.

Så om der er bivirkninger af behandlingen er væsentligt!

Og det lader der klart til at være:

Først heroppe det behandlede område.

Og her et ubehandlet kontrolområde:

Og ja, hvilken forskel!

Umiddelbart ser det behandlede område mere bart og sølle ud. Men når vi kigger nærmere, ser vi hvorfor:

Alle mosplanterne er væk. 
Det behandlede område er gjort rent for mos.

Jeg har tidligere bemærket at området virkede mindre grønt, men efter sidste græsslåning ser jeg klart hvorfor; Der er bare intet mos tilbage.

Det var da noget af en bivirkning.....

Det gælder områderne der er blevet behandlet med purverkaffe og almindelig malet kaffe. Området der fik kaffegrums, ses der ingen virkning på.

Selve græsset ser ikke ud til at have lidt skade.

Dette forsøg bliver da stadig mere spændende!

Nå, ovenpå disse måske lidt kedelige billeder, må vi da lige få os en blomst:

Det er selvfølgelig sidste års rose "Munstead Wood".

Tidligere i år var vi mange der syntes at farverne virkede mere spinkle, mindre mættede. Det gør de ikke mere. Munstead er tilbage med den dybe flotte kulør jeg holder så meget af!

Stribede søndags roser

20 roser er egentlig ikke særlig mange, og med 1 i restordre blev det jo kun 19, da jeg gik ind i roser sidste efterår.

Og formålet var jo ikke at det skulle harmonere eller se se vildt godt ud. 

Det blev en utilsigtet sidegevinst!

Nå, jeg bestilte jo 2 bolchestribede, men da den ene "Scentimental" var netop den der var i restordre sad jeg tilbage med kun en enkelt, det var: "Alfred Sisley":

Traditionen med de stribede roser går tilbage til den kendte og oldgamle "Rosa Mundi" altså  Rosa gallica "Versicolor".
En sund, velduftende lækker rose der står allesteder. 
Den har det lille luxusproblem at den ikke er remonterende, den blomster pænt længe, men er forlængst afblomstret nu.

Fælles for alle de stribede er at de indeholder gener fra Rosa chinensis  - altså bortset fra Rosa Mundi, må jeg da tro(?).
Og det var netop da de remonterende kinesiske roser blev introduceret (under alle mulige navne) at det myldrede frem med nye kryds og også remonterende stribede.
Idag er de fleste glemt. Men enkelte holder ved, lad mig nævne: "Commandant Beaurepaire". "Honorine de Brabant" og "‘Ferdinand Pichard".

Her er det Elises "Honorine de Brabant". Imponerende lækker men ikke helt så sund i løvet. Elise har måttet skære rigtig meget væk i år.

Sådan var det ikke med min nye "Alfred Sisley":

Første år, så den skulle bare gro! 

Og det har den gjort hos mig, farvesammensætningen har varieret temmelig meget henover sæsonen, fra det overvejende hvide til nu, mere mørkerød. 

Den bliver spændende at følge!

Og jeg skal have flere af de stribede.

Lidt nyt fra septemberhaven

Sådan en har jeg ikke kunnet vise før! Men i år har min "very sunken garden" udover at leve op til sit navn yderligere præseret ved at levere en blomst:

Ja, det er jo fantastisk, det ligner bestemt en åkande eller nøkkerose eller hvad man nu kalder dem. Den blev købt for 4 år siden i et discountmarked, og var nedsat til 25kr, tror jeg det var. 

Den må jeg da lige finde ud af lidt mere om!

Men ellers er frøsæsonen ved at begynde:

Her en rockii træpæon, et flot syn!

Og her en Polygonatum curvistylum.

Ingen af disse har givet så meget tidligere - det lover godt for årets frøliste!

Her i Danmark er min "The Donald" Monarda mere spinkel i det, den står mere skygget og har kun en højde på 40cm, hvorimod den jo i Sverige er enorm, og højere end mig, der er 188cm.

Og der kommer stadig flere bier - ikke som de foregående år, men dog et stigende antal:

Her honningbi på solbrud - Helenium.

Mon ikke mange kan genkende dette?
Gladiolus er imponerende, men ikke så glade for vind. Denne ser måske nok ret brugt ud, men egentlig på en ret lækker måde.

Tidligere skulle gladiolus graves op hvert efterår, men det lader ikke til at være nødvendigt længere. 

Er det nye sorter eller klimaforandringen?

Årets sidste

Når jeg senere kommer op igen, vil det hele være forandret.

"The Donald" min Monarda didyma, den vil være afblomstret.

Der vil have været frost og birken vil være gylden.

Men i disse dage kan vi indimellem stadig mærke lidt eftersommer.

Dagliljerne er lækre disse sene sommerdage, blomsterne holder faktisk 2 dage, måske vi skulle finde på et nyt navn?

  

Årets nye frøplanter har nydt godt af årets meget regn.
De risikerede ikke at tørre ud.

Nu har humlen lagt sig til ro.

Liljerne heroppe

Det er lidt af et paradoks: Kan liljerne klare sig, ja så trives mange bedre i det svenske end sydpå i Danmark.

Med næsten samme farve og form er det oplagt at sammenligne "Robina" med den nye "Syracuse":

Robina flot med de udadrettede blomster. Det passer godt med dens højde på 1,70 meter! Det er dens tredie sommer her.

Og så den nye konkurrent Syracuse: Ja heroppe nærmest samme farve, men med mere oprejste blomster. Og på sit andet år hos mig.

Syracuse er ganske ny og fra det enorme firma Gebr. Vletter & Den Haan. 

Robina er jo Arie Peterses originale og legendariske kryds fra 2004!

Jeg vil vente med den endelige bedømmelse til næste år - men foreløbig vinder Robina klart!

Appleton er også lavet hos Vletter & Den Haan. Men har mere udadrettede blomster. Imponerende!

Dette er alt sammen kryds mellem Lilium longiflorum og en orientalsk lilje. 
Jeg havde også 2 forskellige rene longiflorum kryds, de har ikke klaret sig. 

Fælles for de nyeste hollandske liljekryds er at man stort set er gået væk fra at bruge Lilium henryi.

Jeg har masser af kryds hvor henryi indgår, men i år er det selve Lilium henryi der lige når det:

Henryi er flot på sin egen måde, og som så meget af hans afkom, har han en klar tendens til at vokse vandret, en vertikal henryi er et særsyn!