fredag den 18. april 2014

'Alberto Castillo'



Idag vil jeg flashe Tristagma uniflorum 'Alberto Castillo'.
Ja, den der i gamle dage blev kaldt: Ipheion uniflorum.


Det er ikke alle år den blomstrer hos mig, men i år ser vi jo ting vi næsten havde glemt... 


Herover fra den 11 april.


Og nu - jeg synes kronbladenes mørke midterlinie er ret lækker...


Oppefra er den lidt mere ordinær - så vi må ned - helt ned.

Vejret her østpå var faktisk helt ok. Vi fik en 6mm i nat men den lovede dagregn udeblev. helt ok.

Og imorgen bliver det endnu bedre!


Herover ser du årets Allium karataviense "Ivory Queen". 
Tror jeg er kommet til at beskadige løget i efteråret, for dette er meget meget beskedent.

Så må jeg nøjes med en slægtning:
Allium nevskianum er endnu mere blå på de 2 blade, jeg håber de holder ligesågodt som karatavienses. 

Også denne farve kan jo få selv den mest selvglade Hosta til at blive ganske misfarvet og både gul og underligt hvid af ren misundelse.



torsdag den 17. april 2014

Blodurt - et forløb



Blodurt - Sanguinaria canadensis - Jeg fik lige anledning til at lave et nedslag om denne fine forårsblomst!

Flere har nævnt, at de synes, den er svær at fotografere.

Så her får du lige 4 billeder:


28 marts 2014.

3 april 2014. 
Dette har jeg vist tidligere, men det tåler nok et gensyn.


 11 april 2014.


16 april 2014 - igår i solen.

Jeg synes egentlig ikke blodurten er sværere end andre hvide blomster - 
Jeg har skygget for solen på de 2 sidste, ellers bliver det hvide gerne meget skrigende. Og ja vinklen: Jeg går pænt ned i knæ...

Jeg stiller skarpt manuelt og fotograferer i et format der hedder RAW, men efterbehandler næsten ikke. - Nå nu blev det lige lidt langhåret.
Og har du et godt automatisk kamera, så klarer du dig rigtig godt med det. 

Sjovt er det at se Muscariens parallelle forløb.

Min Blodurt står egentlig nok for lyst, det er en skovplante, men den bliver stadig større så jeg venter med at dele den til den er tilpas.



onsdag den 16. april 2014

3½ mørke



Idag sprang den ud:
Min Trillium pusillum, ikke meget grønt her, og heller ikke blomsten er det normale hvide. Dette er nok en sydlig variant, Alabama læste jeg.


Jeffersonia diphylla - hvor er den dog bare fin.

Anemonella thalictroides - også den med mørkt løv, underligt ja, men flot ikke?


Og så den ½mørke - jeg bilder mig ind at jeg kan se de mørke farver komme hos "Arjuna" - det bliver spændende.


Igen Trillium pusillum - den rettede sig lidt op hen under aftenen - det er da egentlig en køn blomst!


mandag den 14. april 2014

På jagt



Min tålmodighed er forbi!   
Disse vandaler  skal jages:

Nogen vil måske synes at de ser søde ud, at det er synd eller sådan noget.

Men ikke jeg - der sad 5 små af disse snegle og gnaske lystigt på min Fritillaria persica.
Det er "Spansk Skovsnegl", "Iberisk Skovsnegl" eller "Dræbersnegl" om du vil. I dens unge stadie har den de lyse bånd, du kan se på ryggen.

Sikken et pillearbejde idag i regnen, at få dem alle væk. 
Jeg der ikke rigtig kan lide at bruge gift.... 

Måske nematoder - har du nogen erfaring med det?


Min Trillium pusillum var. dark form er begyndt at antyde hvad den gemmer på. 
Jeg er da lidt spændt!
Og trillium lader til at være helt sneglesikker!


Denne tulipan er jeg mere usikker på "Arjuna" hedder den og den er angiveligt en spektakulær "sport" af "Prinses Irene". 
Mon denne kan nå at blive orange, rød og lilla?

Spændende bliver det, den ser jo godt ud allerede, og nogen ville måske endda nok foretrække disse farver!



fredag den 11. april 2014

Lidt helt nyt



Uha jeg må hellere få lavet et Nedslag!

Her til højre kan du se mine 10 mest "klikkede på" Nedslag, og mit forrige er allerede nr 2.

Folk ser altid på det nyeste og der er vildt mange besøg i disse dage.

Så "Dagens mange detaljer" er ved at slå "Kushi Maya" og det kan vi ikke ha!

Så derfor får du lige en stribe billeder:

Nej det er ikke en svamp, det er de spæde skud fra Jeffersonia diphylla.


Og min første epimedium er begyndt sin blomstring, det er Epimedium x warleyense "Orangekönigin".

En lilje rammer plet: Lige midt i sidste års visne stængel, der nu ligesom er en slags hat.

Liljen er Levern Friemann, også han tidligere end nogenside.


Min Narcis - køn, hvid og livskraftig - en nyudviklet sort,uden navn endnu, Den er kun et nummer.

Og her en lille sød Trillium, nok en 5 cm høj, så nok lille, men den slår ikke den Marie viser på sin blog: Hortofilia. Hendes 2 cm er meget småt, må man sige!

Min, det er Trillium pusillum, i en lille lækker mørk variant.

Det varer nok ikke længe før blomsten viser sig.


søndag den 6. april 2014

Dagens mange detaljer



Det blev en fin søndag - ikke megen sol, men lunt var det og vinden lagde sig, først hen mod aftenen fik vi regnen.

Der blev lavet småting og fotograferet detaljer:


Fritillaria elwesii på vej.



Et par franske anemoner venter på solen.

 Blodurten -Sanguinaria canadensis- smyger sig ud af sit blad.


Epimedium x youngianum - Uha det ser bare vildt godt ud!


 Meconopsis "Barneys Blue". Med de nye skud.


 Dodecatheon pulchellum - masser af blomster på vej!


Hybrid pæon - igen med de aparte skud på stilken.

Hvilken grokraft - det bliver et fantastiskt haveår!

Og så er der er fuld gang i alle havebloggene - min blog her får vildt mange hits i disse dage. Mit sidste nedslag er allerede efter 2 dage røget flot ind på top 10 listen - som ses til højre - imponerende, det har jeg ikke oplevet før!




torsdag den 3. april 2014

Fritillaria raddeana, et forløb




Jeg er egentlig ikke så vild med kejserkroner, så da jeg stødte ind i den mere elegante lillesøster: Fritillaria raddeana, blev det den jeg forsøgte mig med. 

Og nej, ingen lugt. Denne lækre plante virker på alle måder mere "liljet" i det:







Billederne er fra den 11 marts til 3 april, jeg er vild med den creme-lime farve og den mørke stængel.

Nå, jeg har selvfølgelig været på nettet for at tjekke op på hvordan den trives i Danmark.

Der står næsten intet. Jeg får det indtryk at raddeana måske ikke er helt nem.

Men så: Claus Dalby har et blogindlæg fra 28 marts 2011, hvor har fortæller at han har den på vej, og at det iøvrigt er store mængder, men dog under 500stk... Efter at have flashet dette skriver han ikke mere - intet. En søgning på raddeana eller det fejlstavede reddeana giver ikke noget.

Jeg synes, det er ærgerligt og det undrer mig, at Claus ikke fortæller hvad der skete. Og jeg synes at se et mønster her.

I min blog har jeg bevidst valgt også at fortælle om ting, der ikke går, som jeg havde tænkt mig, om kiks og fejl, om uheld og problemer. 

Og Fritillaria raddeana har allerede givet mig visse udfordringer:


Ja ikke? Denne er knap så køn.  Som så meget andet dette forår er den ædt på af snegle, allerede fra da skudet var under jorden.

af mine 3 raddeana er de 2 skadede.

Jeg håber og tror det er årets milde vinter der er årsagen?

Jeg har tænkt mig forsøgsvis at "lifte" løgene når planten er visnet ned. altså op med dem en gang i maj og ned igen i starten af september eller sådan noget.

Jeg ser frem til dette syn også næste forår:

En dejlig weekend/helg til alle!


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...