De første referencer

Da jeg gik ind i roserne sidste efterår, var det selvfølgelig for at prøve en masse nyt.

For at udforske om der ikke findes en masse spændende under overfladen af den konforme pænhed - (Hov, det lød da godt!).

Ja, jeg nægtede at tro at der ikke i rosenbranchen er enkelte der satser og går nye veje.

Og joda, jeg fik spændende ting hjem, og der er skam noget på vej her i haven!

Men for at bedømme det hele, hjemtog jeg også lige et par referencer:

Dainty Bess er det nærmeste jeg kommer en historisk rose, den er fra 1925 og kan fås hos en del forhandlere - det var dette engelske blogindlæg der fik mig til at vælge denne.

Jeg er ret vild med dens flotte matte løv - det mere blanke tilhører en anden reference:

"Jacqueline du Pré" er nok mere kendt og bestemt let at få fat i - Den første blomst er totalt klemt mellem alle de næste. Og de skal nok præsentere blomsten noget mere elegant, når deres tid kommer!
Jacqueline ses på en del blogs bla hos  Lisbeth-Høneballehaven.

Jeg overvejer om jeg skal til at lave rosenkryds?

Sådan som jeg gør det med Iris og liljer:

 Her er det en bakke med forårssåede liljer, 2 frø i hver rum, de ser ud til at spire godt!

Nogen frø har endda sendt de første egentlige blade op, altså udover kimbladet.

Samtidig blomstrer mine martagon kryds for første gang:

Jeg har 10 planter, og dette er den første - den er da fuld godkendt som prydplante. Men jeg forsøgte at lave en der var temmelig meget mørkere. Det lykkes ikke altid!
En enkelt af de andre vil også blomstre i år, og resten sikkert næste år.

Måske der derimellem er en der rammer plet? Eller måske et par stykker som det er oplagt at krydse videre med?

Vi får se - Spændende er det!

Stanwell, Paula og Viggo

Elise har Stanwell Perpetual og jeg har selv Paula Vapelle, 
Så en sammenligning er oplagt.

Og så får vi besøg af Viggo!

Men først går vi altså til roserne:

Stanwell Perpetual først, rosen har i år været så længe undervejs, at den en hvid i udspringet.
På bladene ses den typiske plettede misfarvning, der præger netop denne rose.
Folk siger det ikke er en sygdom og ikke smitter - men det ser da ikke sundt ud?

Stanwell Perpetuals afstamning er noget usikker, men den stammer fra 1838 og er en Rosa spinosissima frøplante og da den er remonterende og den eneste remonterende i omgivelserne var "Quatre Saisons" mener man at dette må være den stolte far. 
Stanwell anses for at være steril, den laver ingen hyben.

Men det sker så alligevel, for i 2002 fik  planteskoleejeren Ivan Louette i Belgien en enkelt hyben, og senere den rose, han gav navnet: "Paula Vapelle" Han havde lykkedes med at tilbagekrydse Stanwell med en lille Rosa spinosissima.

Derfor var Paula Vapelle blandt de roser jeg fik hjem sidste efterår:

Det kan være svært at se forskel - men løvet er noget større og ser sundt ud, og så er der blomsten der måske virker noget mindre overfyldt? 
Ellers er lighederne slående, også duften er ligeså markant her.

Og sammenligningen så: ja, lidt hurtigt kan man sige, at Stanwell har vel det historiske med sig - og Paula alt det andet. 
Men året er ikke forbi endnu, noget kunne jo ændre sig!

Og så Viggo:

Ja, der sidder han nede på bassinkanten i min "very sunken garden". 
Da jeg kom lidt tættere på plumpede han ned i vandet, hyggeligt med sådan en haveven!

Blandet midsommer

Så er midsommer og Sankt Hans lagt bag os.
Den rigtige sommer har vi stadig til gode.
At have aprilvejr i slutningen af juni er vist ret usædvanligt.

Her er lidt blandede billeder fra en blandet midsommer:

Bi på Christophii,
Jeg er glad for at se en enkelt humle der ser ny ud, med sine hele vinger!

Flotte farver på Nectaroscordum siculum. Mange blomster er mere mættede i farverne i år.

Men ikke denne:

En akeleje frøplante, næsten med et grønligt skær

Og mine nye martagon liljer. Det er frøplanter, der snart viser sig for første gang.

En lidt anderledes blomsterflue inde og æde pollen i "Green Halo".

Og Emodi viser sin sidste blomst: 

Den har blomstret i en måned nu. 
Med 4 blomster på hver stilk. Stilke som ikke knækker, men som den skødesløst dynger ned oven i alt omkring sig, og den breder sig.

Måske jeg skal dele og flytte denne til efteråret?

De første vilde

Roserne spørger du. 
Ja, dem du flashede med så stor energi sidste efterår...
Hvad blev der egentlig af dem?

Ok, her er så de første:

Rosa arkansana - Findes i et utal af varianter og farver. Den indgår i de fleste af de nyeste såkaldte "canadensiske roser".
Jeg kan godt forstå man valgte denne!

Og Rosa glauca
Flot mørkt løv og en lille fin spinkel blomst - intet vulgært eller overdrevet her!

Her ses bedet igår.  
Alt er god vækst, med masser af knopper og sundt bladværk - det ser lovende ud!

Og ellers:

 Mange Allium har takket af - og liljerne skal til at begynde, Det ser vi frem til!

Og så er bierne endelig begyndt at komme. Ja, det er lang tid senere end vanligt. 
Men mon ikke de kan indhente de tabte måneder?

Velkomne skal de være!

Årets staude?

Nå man sådan er lidt væk fra sin have, sker der altid noget.

Det har været vådt og med ikke så meget sommervarme. Så det hele står frodigt og grønt.

Eller rettere det sneglene ikke har ædt!

Noget sneglene dog har holdt sig totalt fra, det er pæonerne:

Paeonia "White Emperor" skal til at gentage successen fra sidste år, flot i formen og ja, ren lækker i farven! 

Og dejligt giftig for sneglene!

Og mere hvidt:

"Green Halo": Med den usædvanlige grønne tone i de yderste kronblade, og flotte krøllede indre.

Den præsenterer sig usædvanligt flot i år!
Dette er faktisk min eneste helt rene Paeonia Lactiflora - det nogen kalder silkepæon.

Her er et kryds, hvor lactiflora er krydset med officinalis (bonderose):

"Chocolate Soldier" er mindre chokoladeagtig i år og mere rød, men pyt med det.
Den har holdt fint til regnen. og lyser dejligt op!

Så årets staude, ja nok her i haven og foreløbigt..... 
Hvordan mon Hemerocallis -dagliljerne- vil blive i år?

Enkelte botaniske arter har jeg kunnet se på nogle blogge. 
Så vi er optimister!

Natsværmer

Jeg var ved at træde på den. 
Som den kravlede i det nyklippede græs.

Den så også selv ny ud, og sikken en forvandling den lavede de næste timer.
For mig og mit kamera.

Jeg løftede den forsigt op, og satte den på et par pinde. 

 Og der hang den så medens den foldede sig ud.

Aftenbilledet - om morgenen var den væk,
Gad vide hvad det er for en, kan ikke mindes at have set sådan en før.

Er det en han af Smerinthus ocellatus ocellatus??

Nå, så til lidt andet: 

Her er Ormen, set fra halen. 

Supervækst i år, se bare denne stribe liljer:

Jeg satte bulbiller efteråret 2013, og tror på en eller anden blomst allerede i år!
Liljen hedder "Ove" og er en gave fra Marit, med superbloggen Marits hagedagbok.

Længere nede af halen er blomsterfluerne på færde, så snart solen viser sig.

Nå hov, det blev alligevel en del billeder!

Men nu går det sydpå igen - hjem til en travl hverdag, men også et mere stabilt internet.

min morgenhval

Her ligger Hvalen, 15 meter i morgensolen. 
Det er en kaskelot , og den er fyldt med blomster.

Enkelte er allerede i blomst men de fleste har vi til gode.

Halen med mine martagonerhybrider: 

De sprang blomstringen over sidste år, "Comet" viste sig overhovedet ikke. Men i år er det hele oppe.

Denne er mere trofast:

Fritillaria camschatcensis fra efteråret 2012
Den bliver langsom større - i år er der 2 blomsterbærende skud, jeg tror den trives i dette mos

Længere nede leger jeg lige kinesisk skovbund:

Epimedium epsteinii, ja hvad skal man sige?

Opkaldt efter en legendarisk Epimedium forsker -Harold Epstein. 
Han må have været vildt dygtig - ja se bare her...

Nå til den anden side ligger Ormen

Den tar vi en anden gang!

Det er stadig totalt besværligt at komme på internettet heroppe - Jeg var kort i byen idag og uploadede disse billeder, og nu sidder jeg på min internetplads her i skoven og prøver at få lidt hul igennem, for at redigere og udgive dette nedslag - det lader til at lykkes, det har også være tørt et par dage nu.  

Ja, masser af myg, men vejret er helt ok!

Opsparing

Vi har sparet op! 
I den sidste kølige tid har meget holdt sig tilbage.
Nu eksploderer det hele næsten samtidigt.

Her kommer først endnu et par intersektionelle:

Pæoner er det ja,  
Dark Eyes hedder denne lækre mørke - Det er vor ven Paeonia delavayi, der er mor, til træpæonsiden her

Og også på næste:"Scarlet Heaven" men nu fortyndet lidt mere op.

Den rent hvide "White Emperor":

Mere hvid får man dem nok ikke.
Smuk og ren er den!
Og i år med et sideskud der ser helt anderledes ud, og også en aparte blomsterknop.
 "White Emperor er kendt for at lave sports. Om en uges tid tror jeg resultatet er sprunget ud...

Og efter pæonerne kommer roserne og liljerne. Der er meget at se frem til!

Kimblade fra en masse nye liljer.
Dette er de liljer der skulle have kulde før spiring - de kommer flot!

Næste generation er på vej!

Nu går det nordpå - så mit bloggeri vil blive lidt mere sporadiskt de næste dage.

Copper og Kalaidoscope

Idag sprang de første intersektionale pæoner ud:
2 der ligger meget tæt på hinanden, men har totalt forskelligt ophav:

Andersons "Copper Kettle" fra 1992, sund og lækker, og ret kendt.

Men hvad med denne:

Irene Tolomeos "Sonoma Kaleidoscope" fra 2002, også sund men måske lige lidt ekstra spændende?

Irene Tolomeo kaldte de aller fleste af sine pæoner noget med Sonoma - efter der hvor hun boede i Californien - Hun døde som 86 årig i 2011 og hendes spændende pæoner fås ind imellem i handelen - denne Sonoma Kaleidoscope er en af de mere sjældne, jeg er ret vild med den.

Der er noget vildt her, noget utæmmet, hver enkelt blomst viser enorm variation - som sporter de ud hver især.

Du får lige et billede til:

Hov det blev 2.

For søger man på nettet finder man den ikke rigtig, stort set  kun hos min leverandør, og så mine egne billeder fra tidligere nedslag. 

Her ses de 2 pæoner ved siden af hinanden:

Og kaffe spørger du så.

Ja kaffe forsøget går helt efter planen videre.

Og parallelt implementerer jeg stille og roligt nogle af forskningsresultaterne i haven:

Dette billede behøver næsten ingen forklaring - 

Det er Empress Wu, der ellers konstant er blevet barberet totalt ned af snegle, hun har nu en uges tid haft kaffe rundt om sig.  Ikke frysetørret -det skader måske planterne- men almindelig malet kaffe, og det holder effektivt sneglene væk.

Årets mørke delavayi

Hvert år får jeg nye billeder af den mørke Paeonia delavayi.

Det er som om de forskellige år, får helt sine egne specielle nuancer frem i denne træpæon.

Dens fantastiske samling af støvdragere imponerer bare i den milde sol.

Men blomsten ser mørkere ud på afstand og i skygge:

Der er vildt mange blomsterknopper i år, de sidder ret dybt i bladværket, busken har virkelig vokset allerede!

Helt nyudsprunget ser den næsten brun-sort ud.

Paeonia delavayi kommer fra det kinesiske område og er en noget diffus gruppe idet udseendet er meget forskelligt. 

Det vi ser her i vesten er enten selektioner som min (klart udvalgt for farven), eller frøsåede der kan variere vildt meget i udseende.

Jeg linker gerne til Eksperten Carsten Burkhardt der har denne fantastiske oversigt over de forskellige blomster delavayi kan have.

Min er vel en af de mørkeste.

Og lidt af de samme nuancer genfinder vi hos denne trofaste Iris:

Iris x germanica "provencal" en virkelig kvalitets iris udviklet hos Cayeux.

Nå hov, vi kom fra pæonerne.

Og næste hold er på vej!

Kopper Kettle og Sonoma kaleidoscope, begge flotte intersektionelle pæoner, altså krydsninger mellem træpæoner og staudepæoner.

På en måde flottest før de åbner sig helt, eller?

Så til noget af en skandale:

Uha nej - det ser ikke godt ud - på en enkelt af mine nyindkøbte roser: Rust!

Og så på Dainty Bess! Det var ikke pænt gjort, slet ikke. Og DB har ellers ry for at være temmelig sund.

Nå af med disse blade, og væk med dem, langt væk!

Camassia leichtlinii "Sacajawea" må afslutte idag. sidste års 2 skud er blevet til fire.

Flot står de på række.

Ja, hvad skal det ikke ende med!