onsdag den 11. juli 2012

Årets Iris ensata

I haven er der 5 forskellige af de imponerende Iris ensata, jeg havde da håbet at alle ville blomstre i år, men vinteren har nok været for underlig - skiftende frost og tø er ikke godt for sumpplanter.
I år kan jeg glæde mig over at 2 forskellige alligevel blomstrer.
Denne Ensata hedder "Crystal Halo", den er årets eneste rigtige kultivar, idet den anden blomstrende er en variegata type, der har en hvid stribe på visse blade, hvorimod blomsten er meget som den biologiske I. ensata.
Jeg har mine Ensata i min egen elegante version af "the sunken garden", den er sådan lige over en meter i diameter.
Og ja, det er "Crystal Halo" bagerst og variegata typen i forgrunden. 
En imponerende blomst - også i dagens regn.
Jeg skal da have flere Iris ensata - men mangler en leverandør med et godt udvalg, kender du en?


Jeg fandt lige en japansk side - måske man skulle tage flyveren over?

4 kommentarer:

  1. Hej Karsten

    jeg har overvejet at få ensanta Iris fordi de er så smukke, men har ikke et sumpet sted.. har du gravet bassienfolie ned for at lave sump ?

    KH
    Marinane

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marianne

      Nej ingen folie i min have;) - jeg kalder det min "sunken garden" den er vel nedsænket en 20-30cm og således lidt fugtigere, vandet er en 100liters mørtelspand, Ensata vil gerne have lidt sur jord - og helst ikke tørre ud, mit er nok for sumpet egentlig - De er ikke svære:)

      God fornøjelse!

      Slet
  2. Har du ingen problemer med dine ensataer? Jeg har haft dem i mange år, og nogle er helt umulige at få til at gro og andre gror som bare pokker. Jeg syntes de kan være noget lunefulde, men jeg elsker dem nu alligevel. Mine står på søbreden, men vil gerne kravle ind mod bredden, så de står nok for vådt om vinteren, men de klarer sig nu alligevel. Til somme skal jeg have lavet et nyt bed til mine nye ensataer, så jeg er på jagt efter nye, så hvis vi evt. kan bytte, så vil det være fint for mig KH.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anita

      Joda - ensataer er da ikke nemme - Japanerne inddeler dem stort set i 2 typer - dem der skal have sump og dem der skal stå mere tørt om fødderne. Mens vi har rodet det hele sammen og krydser uden tanke for det.

      Ja lad os bytte - når det bliver aktuelt!

      En dejlig aften herfra

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...