mandag den 30. juli 2012

Kushi Maya

Kushi Maya blev introduceret i 2008 af Richard Hyde på den store blomsterudstilling i Chelsea - her fik den guld. Siden har den fået den ene udmærkelse efter den anden. 
Det er let at forstå når man ser den.
Kushi Maya i let modlys

I den professionelle blomsterverden kombineres ofte gode kræfter, Arie Pederse havde netop frembragt den fantastiske lilje "Robina". Denne lilje begejstrer både industrien, men også ægte entusiaster, han møder Richard Hyde, der får ham overtalt til at gøre et hidtil umuligt forsøg: At krydse L. nepalense med en orientalsk lilje, - resultatet blev fantastiskt, resultatet blev Kushi Maya.

Og efterspørgslen var og er enorm, og prisen også - 100£ første år, der var kun 25 stk til salg, siden er produktionen kommet bedre igang, men Kushi Maya er stadig noget dyrere end andre liljer men nu - bestemt til at komme i nærheden af.

Se lige mit næste billede, det er fra sommeren 2010 og viser Kushi Maya sammen med L. nepalense
Kushi Maya bagerst og med krykke forrest ses L. nepalense.
Den ikke udsprungne lilje er "Sheherazade".
Lilium nepalense er en rigtig spændende lilje, men også meget sart, tynd og spinkel, den tåler ikke vand om vinteren og kun kulde dårligt og jorden den skal være let sur, begge planter stod derfor i et højbed, som jeg tildækkede totalt om vinteren, men det var forgæves, og nepalense så jeg ikke mere.

Billedet er lidt sjovt - jeg havde det på en gammel picasa side, det må være det eneste online foto der viser begge liljer - ellers temmelig ret oplagt - det fik og får vildt mange hits - bare søg på kushi maya and nepalense..... tror stadig billedet er i top 5.

Nå - L. nepalense kan unægteligt have lidt problemer. Kushi Maya derimod er sund og robust på alle måder. 

Prøv lige at se her, nu idag:
Sådan nogenlunde samme vinkel - L. nepalense er væk, Kushi Maya er blevet til 2 -og en lillesøster, fra et lille 2010-skæl, skal til at blomstre. Sheherazade er blevet enorm og har flyttet sig - ja, det er svært at bevare pessimismen.
Lidt flere billeder:
Nogen kalder en lilje som Sheherazade for et "liljetræ" - de burde have et kursus i hvad et træ er og hvad en lilje er.

søndag den 29. juli 2012

Opbygninger

Solhatten hos mig er ikke så langt fremme, men sikke en opbygning.
Det er Echinacea purpurea 'Rubinstern'


Nu går det ellers snart mod det svenske igen - det bliver spændende at se hvor langt fremme alt er der.


Og her er endnu en vild opbygning:
Guldsmed, ja ja - men hvilken?

lørdag den 28. juli 2012

Næste generationer

det er nu det sker, det er nu de små skal vokse sig store. Det er nu i kampens hede, nu mens det blomstrer og vokser max, at jeg er bedst til at planlægge og finde ud af i hvilken retning jeg vil prøve at få mine haver.


Her er lidt af mit eget nye:
Pæonens frøkapsler
Første års pæoner
Hemerocallis på 2år - de viser fine små faner, og her står rigtig mange og alle er forskellige.
Kan du gætte hvad dette er?

Udover mit eget har jeg netop bestilt en del nyt hos nogle måske lidt obskure udenlandske leverandører. Du vil få links når jeg har modtaget varerne, vil lige være sikker først- helt sikker.


Jeg har lært at være i god tid, med sådan noget - udsolgte varer er så ærgerligt.

torsdag den 26. juli 2012

OA Hybrider

Hybrider er krydsninger mellem forskellige arter

Nogle hybrider opstår spontant i naturen, det er som regel mellem meget nærstående arter. 

De mest specielle hybrider bliver ofte fabrikeret af teknokrater i laboratorier.  

Disse 2 forskellige liljer er frembragt af det enorme firma De Jong Lelies Holland BV.
Foroven er det Fancy Crown
Og her Fuego Crown
Begge liljer er OA hybrider - krydsninger mellem orientalske og asiatiske liljer. 

Og begge er udgået af De Jong´s katalog. 

Jeg tror forklaringer er her:
Den store lilje er "Cecil" også den en hybrid -en LA hybrid (Longiflorum x Asiatisk). Og den er langt større, mere livskraftig og måske også lidt sjovere?
OA hybrider blev udråbt som det det helt store for en 5-7 år siden - idag hører man næsten ikke om dem.

Min mest spændende hybrid må jeg dog vente lidt på endnu - men i denne varme er den stærkt på vej. 
Den vil få et nedslag helt for sig selv.


mandag den 23. juli 2012

I fluens år

Varmen har fået fluerne frem - svirrefluer - her den dobbeltbåndede svirreflue - Episyrphus balteatus


Her ses den i liljen "Cecil"


Det er nemt at se at den æder pollen.

Og her i dagliljen -Canary Chaos
Du kan se de dobbelte bånd på bagkroppen, der har givet denne svirreflue sit navn.


Og her flotte farver nede i gabet på endnu en daglilje, jeg tror det er "Ed Murray":

søndag den 22. juli 2012

De forgængelige

Når jeg går ud om lidt, er den der ikke mere, og intet har erstattet den.
Måske om et par dage - de siger varmen kommer nu - og solen.

Men imponerende var du:


Hemerocallis "Klaus Hadaschik" - 20cm i diameter og med din fantastiske røde farve, her i let modlys ses tydeligt dit mørkere netværk. I skygge havde du den der ubestemmelige fløjlsagtige dybe røde karakter, som er umulig for mig at få med på billeder. Så det vil jeg lade være med, men både Elise og Marianne faldt nærmest i svime. 

Klaus er endnu et Tamberg kryds.

Det var igår - når jeg ser dig om lidt er du krøllet sammen, du er lige til at knække af og smide i komposten.

fredag den 20. juli 2012

Basel

Selv i regnen er der nye planter der kan finde på at blomstre. 




Basel (Geiser 2006) er en krydsning af en trompetlilje med en asiatisk. 
Igår så den sådan ud:




Den og andre spændende og usædvanlige liljer kan fås hos Holger Kühne, Holger er formand for ELG - Europæisk Lilje Selskab.


Her i regnen er der også andet der myldrer frem:




Jeg bilder mig ind at dræbersneglene er kommet så sent i år at de ikke rigtigt har nået at været så destruktive, planterne har fået et forspring.
Passer det også andre steder? 

onsdag den 18. juli 2012

Landini i modlys

Man kunne tro at Landini er opkaldt efter den legendariske italienske komponist Francesco Landini. Men nej, den er opkaldt efter en traktor, og hvem kender ikke de legendariske Landini traktorer?


Blomsten er nok blandt de mørkeste i den asiatiske gruppe, ses her i modlys:




Netop før regnen sjasker ned igen.




Farven er ikke sort, snarere mørkerød som det ses når vi går tættere på.



Men Landini giver god kontrast til så meget andet.




En sund og kraftig lilje - det eneste der taler imod den er vel, at så mange har den;-)

tirsdag den 17. juli 2012

Andre øjne

En 10 årig ser omverdenen anderledes, kan undres over det selvfølgelige, det dagligdags.


Her er det Nathalies billeder:

Godt at kameraer idag er så nemme og har autofokus. 


Og dette blev så Nathalies første billeder på internettet;-)

søndag den 15. juli 2012

No name

Det er en del år siden jeg fik disse iøjnefaldende liljer,det var en "salt & pepper" blanding, den "sorte" er jo nok "Landini" (den er ikke sprunget ud endnu). Men med den der har begge dele, både salt og peber, der aner jeg slet slet ikke hvad er, måske "cappucino, måske "Black Spider"?


Ellers var dagens højdepunkt den nye hvide daglilje "Mikimoto pearls" jeg var spændt på om den havde det lovede smågrønne øje eller om vi skulle døje med det sædvanlige creme/gule.


Tja jeg ved ikke:




klart bedre end frygtet - men stadig med de der der gule toner, ja ja, men måske god til at krydse videre med.


Og hov - lad mig lige få denne her med.




en køn lille blomst - aner ikke hvad det er, ukrudt siger nogen, den står helt kikset i det sort hvide bed. Jo jo, det er også rigtigt , men jeg tror jeg venter lidt med at rive den op.

fredag den 13. juli 2012

Hagl

Jeg er egentlig glad for at der ikke er så meget der blomstrer i haven lige nu, det var store sådan halvsmeltede hagl der pludseligt væltede ned, der blev mørkt, det lynede og tordenen rystede huset.


Og jeg havde netop set en ny daglilje, for første gang:




det er - Hemerocallis "Canary Chaos" -Tamberg 2005- plantet i foråret. Jeg sad og spekulerede på om den ikke er mere hvid på hans hjemmeside, min synes at være mere cremet? Men så gik det løs, det larmede da haglene ramte taget. 


det tog ½ time "Canary Chaos" havde umiddelbart klaret sig, men så alligevel ikke-




Tirsdagens daglilje havde klaret sig noget bedre, Men alligevel godt at dagliljernes enkelte blomster kun har en enkelt dag hver.


Og så, pludselig har vi den varme sol igen - det er rigtigt aprilvejr.

onsdag den 11. juli 2012

Årets Iris ensata

I haven er der 5 forskellige af de imponerende Iris ensata, jeg havde da håbet at alle ville blomstre i år, men vinteren har nok været for underlig - skiftende frost og tø er ikke godt for sumpplanter.
I år kan jeg glæde mig over at 2 forskellige alligevel blomstrer.
Denne Ensata hedder "Crystal Halo", den er årets eneste rigtige kultivar, idet den anden blomstrende er en variegata type, der har en hvid stribe på visse blade, hvorimod blomsten er meget som den biologiske I. ensata.
Jeg har mine Ensata i min egen elegante version af "the sunken garden", den er sådan lige over en meter i diameter.
Og ja, det er "Crystal Halo" bagerst og variegata typen i forgrunden. 
En imponerende blomst - også i dagens regn.
Jeg skal da have flere Iris ensata - men mangler en leverandør med et godt udvalg, kender du en?


Jeg fandt lige en japansk side - måske man skulle tage flyveren over?

tirsdag den 10. juli 2012

Dagliljerne kommer

Ja, nu kommer de forædlede dagliljer Hemerocallis, Tidligere har vi set de botaniske og dem der er tættere på deres naturlige ophav. Og nu er det så tid til netop de forædlede. 


Her er dagens blomst: 



Den hedder "Rose in snow", jeg tror navnet hentyder til at man med lidt god vilje kan se lidt hvidt i kanten.



Den er frembragt i 1999 af en tysker med det gode navn Hansen. Den skulle være remonterende, altså kunne blomstre igen til efteråret, så det glæder vi os da til. Og så er den tetraploid, du kan næsten se de store pollenkorn, de skal jo også rumme det dobbelte kromosomtal.


Der er så mange forædlede dagliljer på markedet at man må blive helt rundtosset, prøv at kigge på dette link, hvor mange forskellige bare denne leverandør har, der er 117 hvor navnet begynder med et S. Og priserne puha, de nyeste koster over 125euro.


Så er min "rose in snow" nærmest billig, du skal max give 100kr for et flot eksemplar, men den er jo også noget af en støvet antikvitet - 13 år gammel. 

mandag den 9. juli 2012

Forever Susan

Så er jeg hjemme igen og meget er begyndt at blomstre mens jeg har været væk, lad os først lige kigge på: "Forever Susan".


Jeg bliver altid lidt fornøjet når jeg ser denne lilje:




Forever Susan er en såkaldt "Tango" lilje. Her har man forædlet på de mørke pletter, der ofte ses på visse liljers blomsterblade. 


Hos Forever Susan er pletterne ligesom vokset sammen og er blevet et dominerende træk.


I solen ser man at pletterne er rød/brune.




I skygge virker tango tegningen noget mørkere




En tjekket leverandør af liljer er: Richard Hyde, når de blomstrer vil et senere indslag omhandle hans meget spændende Kushi Maya lilje.


Men husk: Før du køber liljer, tænk på liljebillen og hvilket arbejde det er at holde rent for dem, vil du det?
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...