Dagen derpå

Det har været et par begivenhedsrige dage. 

Ja, her på bloggen klart, men så sandelig også i haven! 

For det har været et par fantastiske sensommerdage, igår lagde vinden sig endelig, og jeg tog mig tid til at gå efter glade sommerfuglene med kameraet!

På denne her kan jeg huske artnavnet på "c-album" - det hvide c, let at se hvorfor:

Med vingerne foldet ud:

Den langhornede fætter er iøvrigt Leptura quadrifasciata - Firebåndet blomsterbuk.

Mange af sommerfuglene flagrer tilsyneladende planløst omkring, men der er en klar hensigt: De lægger æg. 
Næste års sommerfugle er på vej! 

Denne prøver her i græsset:

Mit internet er jo stadig elendigt, så jeg vil senere opdatere og vende tilbage med de nøjagtige navne, når jeg lettere kan surfe rundt!

You're fired - opdateret igen igen

Claus Dalby og Donald Trump, hvad har de tilfælles?

En hel del må man sige.

"The Donald" er kendt fra sin tvudsendelse, hvor han tilfældigt og lunefuldt fyrer folk. Og for et par dage siden fyrede Claus Dalby alle sine bloglæsere.

de 2 herrers grandiøse personlighed giver sig naturligt nok forskelligt udtryk. 

Hvor Dalby opererer i pæne Danmark, skruer Trump det koleriske op til nye højder på sin amerikanske hjemmebane. Men fælles for dem er hvordan de modtager kritik og modgang: De angriber budbringeren!

Trumps facon er kendt og beundret hos nogen, mens Dalbys er mere pakket ind, men nok så tydelig: Se engang dette kendte eksempel fra 2012 på hans egen blog, en øjenåbner for mange.
Og senest nu hvor han straffende konstaterer, at det er de samme, og ikke nok, der altid kommenterer på hans blog, og at han derfor vil skrive mindre.

For mig er katastrofen til at overse, men det kan undre at Hr Dalby ikke selv ser på kvaliteten af sine skriverier - Den glæde, nysgerrighed og begejstring der var i starten der i 2011 ses kun sporadiskt nu. Den er erstattet af reklameindslag for Bilka, for mandens bøger, krukker, vaser og billeder fra den paradehave de 3 gartnere åbenbart holder for ham. 
Det hele fremstår som en forretning, og kommer der ikke nye kunder i butikken, så lukker vi da ned: You're fired. Og det er din egen skyld!

Men jeg kan berolige Hr Dalby, at haveblogverdenen lever i bedste velgående, og vil fortsætte med det, uanset mængden af skriverier fra hans eller min side.

For andre blogs gå gerne til oversigterne: For Danmark Haveblogs.dk, i Norge "Hageblogger", i Sverige "Svenska trädgårdsbloggar" og for hele Norden måske min egen "Nordiske Havebloggere"?  

God fornøjelse!
Jeg har ingen gråhårede blomster, men måske en enkelt rød. Så her kommer et billede af "The Donald":

Måske ikke så flaterende på sådan en "Bad hair day". Med gårsdagens sjaskede gelé i hentehåret, men pyt: 

Da regnede det, men idag skinner solen!

Jeg ønsker alle en dejlig weekend!

Og lige en hurtig opdatering her kl 13 søndag:

Nogen af læserne kan af eller anden grund ikke skrive direkte på min blog, i de tilfælde er i velkomne til at maile mig, så sætter jeg det gerne ind! 

Nogen har brugt ord jeg ikke synes er pæne - og er gået over andres blogge for at få deres budskab ud her, det synes jeg ikke er ok - jeg står selv på mål for det jeg skriver!

Jeg vil ikke censurere noget, men håber da på en ordentlig tone og at folk skriver konkret og ikke kun deres følelser, de er ret svære at debattere.

Håber på at være online igen til aften, men ellers er min tid lidt knap, her i det fantastiske Värmland. 


Opdatering kl 8 mandag morgen:

Der kommer stadig kommentarer her, og jeg får mange private mails, tak for det! 

Måske nogen kommer fra ferie i disse dage og vil give deres bidrag, i skal være velkomne!

Og nedslaget er jo ved at blive mit mest besøgte nogensinde, og det lader ikke til at holde op!

Ligenu vælter det ind med besøg fra USA - Min version af "The Donald" morer mange derovre - Dejligt!

Nå, af dem der har været kritiske, har en lille håndfuld, tydeligvis lagt meget energi, ihærdighed og følelser i det de skriver. Når jeg har tid og mulighed vil jeg forsøge at give alle et ordentligt svar, simpelthen at udrede den substans der måtte være, og svare  på den.
I de tilfælde hvor substansen kan være svær at finde, vil jeg måske tillade mig at give et par velmente råd?

Min egen store analyse af det hele må også vente noget, men mon ikke titlen på nedslaget kunne blive: "15 minutes of fame"?

Fælles import af Iris

Da jeg blev tilbudt at være med i en Pseudata import fra USA, så slog jeg straks til.

Det er super fornuftigt at være flere ved importer:  
Fragten, fortoldning og godkendelsen fra de myndigheder der godkender planterne, er dyrt og en omstændig proces.

Så da Marit tilbød mig at være med, kom der en lille hurtig bestilling fra mig.

I Norge er det samme procedure når man importerer uanset hvor planterne kommer fra. 
Så man har unægteligt fået en vis ekspertise i det, samtidig med at man ikke viger tilbage fra leverandører i mere fjerne lande.
Denne sending var fra USA, og Marit har selv skrevet her om det. 
I mandags var det så min tur til at få min del af sendingen:

5 forskellige Pseudata Iris.

Pseudata er en sammentrækning af pseudacorus og ensata - 2 Irisarter man ikke hidtil har været istand til regelmæssigt at krydse. Nu hvor det alligevel er lykkedes, er disse hybridder nok det hotteste i irisverdenen!

Dem jeg fik, er typer man ikke kan få i Europa, nyt og spændende!

Igår fik de således en fornem placering lige i Hvalens underbid.

Som du nok kan se er Hvalen en kaskelot.

Da jeg var her sidst fik jeg også planter fra Marit - især mange Primula, og de ser ud til at trives:

Ligesom med de liljer jeg fik for 2 år siden -altså som små bulbiller:

"Ove" - nu idag, en fin elegant sag, også her med morgendug.

Alletiders at man sådan kan hjælpe hinanden og samarbejde på tværs af grænser!
Nå, endelig kom regnen, jeg har været offline siden i går eftermiddag til nu hvor det holder tørt. 16mm blev det til. Godt for det nyplanterede og alt det der er begyndt at hænge lidt. 

De lange kryds

Det har altid fascineret mig, når det lykkes, det der førhen blev anset som umuligt.

Med talent, viden, vedholdenhed eller moderne teknik er det lykkedes at lave umulige kryds mellem plantearter, der tidligere blev anset som umulige. med hverandre.

Det gælder blandt andet for roser, for pæoner og også for liljer. 

Jeg har 4 sådanne liljer blomstrende heroppe netop nu:

 "Kaveri" er det nye navn for dette kryds mellen en asiat og en orientalsk lilje.
Jeg har også "First Crown" men den er ved at være færdig.

Så er der selvfølgelig "Kushi Maya" som ser ud virkelig at trives heroppe.

Den spreder sig med udløbere nede i jorden, så jeg vil nok dele den til efteråret.

Og så er der Lankon - kryds mellem Lilium lankongense og longiflorum, i god vækst når dden først kommer igang, men måske generelt lidt sartere?

Disse liljer vokser alle her i ormen - som vidvinklen lige har presset godt sammen.

Og internettet ja. jeg har måttet cykle ned til den lange sø - men det gør jo ikke noget:

 Det er bare en dejlig sommermorgen hernede!

Når eksperter er ude og cykle

Jeg synes egentlig det er morsomt når eksperter. Du ved: Dem med fine universitets uddannelser, flotte titler og masser af publikationer. Når de tager totalt fejl.

Således også Professorerne Daming Zhang fra Pekings universitet og Tao Sang fra Michigan State University.

Da de skulle undersøge Ribosomal RNA i pæoner.  Herunder Paeonia emodi.

De skriver godt nok et sted at de har hentet plantemateriale "in situ" altså hvor planterne vokser - men man kunne godt tro at de måske har været i det lokale plantecenter for at få lidt prøver også.

Og deres konklusion på Paeonia emodi er da også spændende: "Paeonia emodi is presumably a hybrid between P. veitchii and P. lactiflora".

Forskerne undersøgte ikke om deres plante kunne sætte frø, eller var steril, som man kunne forvente, og de undrede sig ikke over det meget diffuse og spredte udbredelsesområde.

Det er selvfølgelig nørderne der fandt ud af sammenhængen. Scottish Rock Garden Club Forum viser hvordan mange velrenomerede botaniskehaver også har kørt rundt i det hele

Og eksperterne har testet og konkluderet på en steril såkaldt Windflower hybrid.

Jeg købte min "Emodi" hos Warnerdam for en del år siden. Emodi er nu udgået hos ham, og erstattet af netop en Windflower hybrid i salgskataloget. Og de kommer også lidt ind på problematikken. 

Og hvorfor nu alt dette?

 Jo se her:

De sterile frø er de flotte røde, men der er også en enkelt sort - som var den befrugtet.
Jeg tjekkede alle de åbne frøkapsler og fandt 3 sorte frø.

Det er da lidt sjovt hvis denne sterile pæon alligevel i år har sat et par rigtige frø!

De bliver nu sået, og så må vi se.....

Nå en blomst:

Kender du denne hvide sag - det kan jo være dagens konkurrence!

Og for dig der læser Marits kommentar er her en link til den imponerende latinske ordliste.

Nå så får du også lige en rose:

Det har været en dejlig sommeraften i haven.  Men det bliver jo tidligere mørkt - så der også blev tid til at nørde og blogge lidt.

Paula eller Stanwell? - opdateret

Da jeg gik ind i roser sidste efterår, var det selvfølgelig fordi der findes nogen helt fantastiske!
Og det var også for at undersøge om, det der udefra virkede så tjekket og ordentligt, nu også var det. 

Passer rosenverdenens selvforståelse?

Og billedet er selvfølgelig blevet mere nuanceret undervejs.

En påstand jeg ville undersøge er hvorvidt det er svært for nye og bedre roser at komme ind på markedet?
Og nej det er ikke undtagelsen og ikonen Austin jeg tænker på.

Det var derfor jeg tog "Paula Vapelle" med!

"Paula Vapelle" er "Stanwell Perpetual" nr2. Et tilbagekryds af Stanwell med sin ene forælder vildrosen Rosa pimpinellifolia. 
Paula er lavet af den belgiske planteskoleejer Ivan Louette i 2002, blomsten er opkaldt efter hans mor.

Jeg ville undersøge om det kunne være rigtigt at man havde fået en ny Stanwell, uden alle dens dårligdomme, og hvorfor den siden overhovedet ikke er blevet udbredt, eller har fået nævneværdig omtale?

Men først stemmer det: Er Paula bare sundere?

Her ser vi lige på Stanwell:

Dette er årets hidtil sundeste Stanwell, Især løvet har været væsentligt dårligere, hele planten har set syg ud, og har smidt de første befængte blade. De nye blade er nu ikke så udpræget sunde. Kig lige på Paulas: Ja, de virker lækre ved siden af.

I litteraturen bliver Stanwells dårligdomme ignoreret eller beskrevet som et karaktertræk, der ikke er en sygdom.
Men ingen fortæller hvorfra de måtte have denne viden. Nej, det virker som om denne floskel ukritiskt bliver gengivet igen og igen.

For en udefra kommende amatør virker Stanwell Perpetual kronisk syg.

Lad os se på de forskellige rosers fortrin:

Stanwell Perpetual:

• Den er historisk, fra før 1834.
• En positiv sideeffekt ved dens syge løv, er jo at alle lægger mærke til den og du kan få muligheden for at fortælle om den.

Paula Vapelle:

• Alt andet - vil du have en sund rose af denne type så vælger du Paula.
• Den er sjælden. Jeg finder stort set kun min egen sporadiske omtale når jeg søger på den her i Danmark.

I Sverige har jeg fundet Paula hos en enkelt leverandør: Flora Linnea i Helsingborg. I Norge har jeg ikke kunnet finde den?
Jo, opdateret efter at Marit oplyste om Hesleberg Gartneri - De har idag 8 stk på lager, imponerende! - Mon der kommer flere opdateringer?

Og ja det gør der da - jeg er på G+ blevet oplyst om at Rosenposten faktisk også har Paula på lager - underligt at Google ikke finder dette?

Kan det være rigtigt at der kun er et par enkelte forhandler i Norden?   

De vildt mange Stanwell har, dem vil jeg slet ikke prøve at tælle.

Så jeg vil fastholde min påstand: Det er totalt svært for nye og bedre roser at komme ind på markedet.

Nå, som du måske ved er jeg ret begejstret for de mere enkle roser, så jeg viser lige denne glade sag:

"Pretty Kiss" Meilland 2006, lidt flosset af gårsdagens vind, men ren og enkel.

Idag regner det, men meteorologerne lover os en slags sommer de næste mange dage, der er meget at se frem til!

Robina med selskab

Det var den første af de helt store nye lilje hybrider:
"Robina" er totalt omsværmet:

Enorm i duft, og med en pink nuance der egentlig er helt ok!

Det er vores ven den dobbeltbæltede der besøger så flittigt!

Robina er som nævnt den første af de vildt storblomstrede lilje hybrider. Arie Peterse viste den i 2004 og det tog konkurenterne 6-7 år før de kom med deres.

Mine Robina her i den danske have har det ok, de har måske stået lidt længe der hvor jeg satte dem for mange år siden? 
For jeg må sige: Jeg glæder mig til gensynet med den i den svenske have
For der har den nået 1.75 cm i højden, sidst jeg så.

Nå ovenpå alt dette pink må vi lige have dagens orange blomst:

Tror den hedder "Orange Perfection", eller sådan noget.

Og nej, det passer bare slet ikke, og navnet er ret totalt misvisende.

Vi ser det også hos roser hvor mange har fået "Blue" flettet ind i navnet, uden at blomsten på nogen måde jo er blå.

Man skal faktisk være ualmindelig velvillig for at se noget blåt i nogensomhelst rose, eller noget orange i nogensomhelst Phlox..