Lidt nyt fra septemberhaven

Sådan en har jeg ikke kunnet vise før! Men i år har min "very sunken garden" udover at leve op til sit navn yderligere præseret ved at levere en blomst:

Ja, det er jo fantastisk, det ligner bestemt en åkande eller nøkkerose eller hvad man nu kalder dem. Den blev købt for 4 år siden i et discountmarked, og var nedsat til 25kr, tror jeg det var. 

Den må jeg da lige finde ud af lidt mere om!

Men ellers er frøsæsonen ved at begynde:

Her en rockii træpæon, et flot syn!

Og her en Polygonatum curvistylum.

Ingen af disse har givet så meget tidligere - det lover godt for årets frøliste!

Her i Danmark er min "The Donald" Monarda mere spinkel i det, den står mere skygget og har kun en højde på 40cm, hvorimod den jo i Sverige er enorm, og højere end mig, der er 188cm.

Og der kommer stadig flere bier - ikke som de foregående år, men dog et stigende antal:

Her honningbi på solbrud - Helenium.

Mon ikke mange kan genkende dette?
Gladiolus er imponerende, men ikke så glade for vind. Denne ser måske nok ret brugt ud, men egentlig på en ret lækker måde.

Tidligere skulle gladiolus graves op hvert efterår, men det lader ikke til at være nødvendigt længere. 

Er det nye sorter eller klimaforandringen?

Årets sidste

Når jeg senere kommer op igen, vil det hele være forandret.

"The Donald" min Monarda didyma, den vil være afblomstret.

Der vil have været frost og birken vil være gylden.

Men i disse dage kan vi indimellem stadig mærke lidt eftersommer.

Dagliljerne er lækre disse sene sommerdage, blomsterne holder faktisk 2 dage, måske vi skulle finde på et nyt navn?

  

Årets nye frøplanter har nydt godt af årets meget regn.
De risikerede ikke at tørre ud.

Nu har humlen lagt sig til ro.

Liljerne heroppe

Det er lidt af et paradoks: Kan liljerne klare sig, ja så trives mange bedre i det svenske end sydpå i Danmark.

Med næsten samme farve og form er det oplagt at sammenligne "Robina" med den nye "Syracuse":

Robina flot med de udadrettede blomster. Det passer godt med dens højde på 1,70 meter! Det er dens tredie sommer her.

Og så den nye konkurrent Syracuse: Ja heroppe nærmest samme farve, men med mere oprejste blomster. Og på sit andet år hos mig.

Syracuse er ganske ny og fra det enorme firma Gebr. Vletter & Den Haan. 

Robina er jo Arie Peterses originale og legendariske kryds fra 2004!

Jeg vil vente med den endelige bedømmelse til næste år - men foreløbig vinder Robina klart!

Appleton er også lavet hos Vletter & Den Haan. Men har mere udadrettede blomster. Imponerende!

Dette er alt sammen kryds mellem Lilium longiflorum og en orientalsk lilje. 
Jeg havde også 2 forskellige rene longiflorum kryds, de har ikke klaret sig. 

Fælles for de nyeste hollandske liljekryds er at man stort set er gået væk fra at bruge Lilium henryi.

Jeg har masser af kryds hvor henryi indgår, men i år er det selve Lilium henryi der lige når det:

Henryi er flot på sin egen måde, og som så meget af hans afkom, har han en klar tendens til at vokse vandret, en vertikal henryi er et særsyn!

Dagen derpå

Det har været et par begivenhedsrige dage. 

Ja, her på bloggen klart, men så sandelig også i haven! 

For det har været et par fantastiske sensommerdage, igår lagde vinden sig endelig, og jeg tog mig tid til at gå efter glade sommerfuglene med kameraet!

På denne her kan jeg huske artnavnet på "c-album" - det hvide c, let at se hvorfor:

Med vingerne foldet ud:

Den langhornede fætter er iøvrigt Leptura quadrifasciata - Firebåndet blomsterbuk.

Mange af sommerfuglene flagrer tilsyneladende planløst omkring, men der er en klar hensigt: De lægger æg. 
Næste års sommerfugle er på vej! 

Denne prøver her i græsset:

Mit internet er jo stadig elendigt, så jeg vil senere opdatere og vende tilbage med de nøjagtige navne, når jeg lettere kan surfe rundt!

You're fired - opdateret igen igen

Claus Dalby og Donald Trump, hvad har de tilfælles?

En hel del må man sige.

"The Donald" er kendt fra sin tvudsendelse, hvor han tilfældigt og lunefuldt fyrer folk. Og for et par dage siden fyrede Claus Dalby alle sine bloglæsere.

de 2 herrers grandiøse personlighed giver sig naturligt nok forskelligt udtryk. 

Hvor Dalby opererer i pæne Danmark, skruer Trump det koleriske op til nye højder på sin amerikanske hjemmebane. Men fælles for dem er hvordan de modtager kritik og modgang: De angriber budbringeren!

Trumps facon er kendt og beundret hos nogen, mens Dalbys er mere pakket ind, men nok så tydelig: Se engang dette kendte eksempel fra 2012 på hans egen blog, en øjenåbner for mange.
Og senest nu hvor han straffende konstaterer, at det er de samme, og ikke nok, der altid kommenterer på hans blog, og at han derfor vil skrive mindre.

For mig er katastrofen til at overse, men det kan undre at Hr Dalby ikke selv ser på kvaliteten af sine skriverier - Den glæde, nysgerrighed og begejstring der var i starten der i 2011 ses kun sporadiskt nu. Den er erstattet af reklameindslag for Bilka, for mandens bøger, krukker, vaser og billeder fra den paradehave de 3 gartnere åbenbart holder for ham. 
Det hele fremstår som en forretning, og kommer der ikke nye kunder i butikken, så lukker vi da ned: You're fired. Og det er din egen skyld!

Men jeg kan berolige Hr Dalby, at haveblogverdenen lever i bedste velgående, og vil fortsætte med det, uanset mængden af skriverier fra hans eller min side.

For andre blogs gå gerne til oversigterne: For Danmark Haveblogs.dk, i Norge "Hageblogger", i Sverige "Svenska trädgårdsbloggar" og for hele Norden måske min egen "Nordiske Havebloggere"?  

God fornøjelse!
Jeg har ingen gråhårede blomster, men måske en enkelt rød. Så her kommer et billede af "The Donald":

Måske ikke så flaterende på sådan en "Bad hair day". Med gårsdagens sjaskede gelé i hentehåret, men pyt: 

Da regnede det, men idag skinner solen!

Jeg ønsker alle en dejlig weekend!

Og lige en hurtig opdatering her kl 13 søndag:

Nogen af læserne kan af eller anden grund ikke skrive direkte på min blog, i de tilfælde er i velkomne til at maile mig, så sætter jeg det gerne ind! 

Nogen har brugt ord jeg ikke synes er pæne - og er gået over andres blogge for at få deres budskab ud her, det synes jeg ikke er ok - jeg står selv på mål for det jeg skriver!

Jeg vil ikke censurere noget, men håber da på en ordentlig tone og at folk skriver konkret og ikke kun deres følelser, de er ret svære at debattere.

Håber på at være online igen til aften, men ellers er min tid lidt knap, her i det fantastiske Värmland. 


Opdatering kl 8 mandag morgen:

Der kommer stadig kommentarer her, og jeg får mange private mails, tak for det! 

Måske nogen kommer fra ferie i disse dage og vil give deres bidrag, i skal være velkomne!

Og nedslaget er jo ved at blive mit mest besøgte nogensinde, og det lader ikke til at holde op!

Ligenu vælter det ind med besøg fra USA - Min version af "The Donald" morer mange derovre - Dejligt!

Nå, af dem der har været kritiske, har en lille håndfuld, tydeligvis lagt meget energi, ihærdighed og følelser i det de skriver. Når jeg har tid og mulighed vil jeg forsøge at give alle et ordentligt svar, simpelthen at udrede den substans der måtte være, og svare  på den.
I de tilfælde hvor substansen kan være svær at finde, vil jeg måske tillade mig at give et par velmente råd?

Min egen store analyse af det hele må også vente noget, men mon ikke titlen på nedslaget kunne blive: "15 minutes of fame"?

Fælles import af Iris

Da jeg blev tilbudt at være med i en Pseudata import fra USA, så slog jeg straks til.

Det er super fornuftigt at være flere ved importer:  
Fragten, fortoldning og godkendelsen fra de myndigheder der godkender planterne, er dyrt og en omstændig proces.

Så da Marit tilbød mig at være med, kom der en lille hurtig bestilling fra mig.

I Norge er det samme procedure når man importerer uanset hvor planterne kommer fra. 
Så man har unægteligt fået en vis ekspertise i det, samtidig med at man ikke viger tilbage fra leverandører i mere fjerne lande.
Denne sending var fra USA, og Marit har selv skrevet her om det. 
I mandags var det så min tur til at få min del af sendingen:

5 forskellige Pseudata Iris.

Pseudata er en sammentrækning af pseudacorus og ensata - 2 Irisarter man ikke hidtil har været istand til regelmæssigt at krydse. Nu hvor det alligevel er lykkedes, er disse hybridder nok det hotteste i irisverdenen!

Dem jeg fik, er typer man ikke kan få i Europa, nyt og spændende!

Igår fik de således en fornem placering lige i Hvalens underbid.

Som du nok kan se er Hvalen en kaskelot.

Da jeg var her sidst fik jeg også planter fra Marit - især mange Primula, og de ser ud til at trives:

Ligesom med de liljer jeg fik for 2 år siden -altså som små bulbiller:

"Ove" - nu idag, en fin elegant sag, også her med morgendug.

Alletiders at man sådan kan hjælpe hinanden og samarbejde på tværs af grænser!
Nå, endelig kom regnen, jeg har været offline siden i går eftermiddag til nu hvor det holder tørt. 16mm blev det til. Godt for det nyplanterede og alt det der er begyndt at hænge lidt. 

De lange kryds

Det har altid fascineret mig, når det lykkes, det der førhen blev anset som umuligt.

Med talent, viden, vedholdenhed eller moderne teknik er det lykkedes at lave umulige kryds mellem plantearter, der tidligere blev anset som umulige. med hverandre.

Det gælder blandt andet for roser, for pæoner og også for liljer. 

Jeg har 4 sådanne liljer blomstrende heroppe netop nu:

 "Kaveri" er det nye navn for dette kryds mellen en asiat og en orientalsk lilje.
Jeg har også "First Crown" men den er ved at være færdig.

Så er der selvfølgelig "Kushi Maya" som ser ud virkelig at trives heroppe.

Den spreder sig med udløbere nede i jorden, så jeg vil nok dele den til efteråret.

Og så er der Lankon - kryds mellem Lilium lankongense og longiflorum, i god vækst når dden først kommer igang, men måske generelt lidt sartere?

Disse liljer vokser alle her i ormen - som vidvinklen lige har presset godt sammen.

Og internettet ja. jeg har måttet cykle ned til den lange sø - men det gør jo ikke noget:

 Det er bare en dejlig sommermorgen hernede!