Op i varmen

Jeg bryder mig egentlig ikke om at køre bil, når det er varmt og sol. Nej, så vil jeg faktisk hellere have det gråt og småkøligt.
Men nu er tiden kommet, og jeg tager op til det svenske hus igen.

Herhjemme har jeg planlagt at det hele skal kunne klare sig, og mon dog ikke - de lover jo regn til weekenden.

Dejligt at varmen har fået bierne frem.

Måske jeg går glip af en masse herhjemme? 

Denne Iris fulva havde jeg håbet skulle blomstre, måske den stadig gør det når jeg returnerer?

For rigtig meget har stået med store knopper og ventet på varmen:

Det har sneglene benyttet sig af

Uha ja, sikken et syn!

Bierne forsyner sig dog ufortrødent i de sørgelige rester.

Imens sørger Rosa omeiensis pteracantha for at beskytte sig

Nej med dette forsvar går man fri for meget! 
Og mon ikke selve planten er giftig?

Nå, du vil også have en blomst..... 

pteracantha blomstrer ikke endnu - men hvad med denne:

Den er lige sprunget ud - fin og enkel og tofarvet. 
Nu i bilen har jeg lige fortrængt hvad den hedder. Måske du kender den?

Op til 30 grader siger de igen. Det hele kommer til at eksplodere.....

De første referencer

Da jeg gik ind i roserne sidste efterår, var det selvfølgelig for at prøve en masse nyt.

For at udforske om der ikke findes en masse spændende under overfladen af den konforme pænhed - (Hov, det lød da godt!).

Ja, jeg nægtede at tro at der ikke i rosenbranchen er enkelte der satser og går nye veje.

Og joda, jeg fik spændende ting hjem, og der er skam noget på vej her i haven!

Men for at bedømme det hele, hjemtog jeg også lige et par referencer:

Dainty Bess er det nærmeste jeg kommer en historisk rose, den er fra 1925 og kan fås hos en del forhandlere - det var dette engelske blogindlæg der fik mig til at vælge denne.

Jeg er ret vild med dens flotte matte løv - det mere blanke tilhører en anden reference:

"Jacqueline du Pré" er nok mere kendt og bestemt let at få fat i - Den første blomst er totalt klemt mellem alle de næste. Og de skal nok præsentere blomsten noget mere elegant, når deres tid kommer!
Jacqueline ses på en del blogs bla hos  Lisbeth-Høneballehaven.

Jeg overvejer om jeg skal til at lave rosenkryds?

Sådan som jeg gør det med Iris og liljer:

 Her er det en bakke med forårssåede liljer, 2 frø i hver rum, de ser ud til at spire godt!

Nogen frø har endda sendt de første egentlige blade op, altså udover kimbladet.

Samtidig blomstrer mine martagon kryds for første gang:

Jeg har 10 planter, og dette er den første - den er da fuld godkendt som prydplante. Men jeg forsøgte at lave en der var temmelig meget mørkere. Det lykkes ikke altid!
En enkelt af de andre vil også blomstre i år, og resten sikkert næste år.

Måske der derimellem er en der rammer plet? Eller måske et par stykker som det er oplagt at krydse videre med?

Vi får se - Spændende er det!

Stanwell, Paula og Viggo

Elise har Stanwell Perpetual og jeg har selv Paula Vapelle, 
Så en sammenligning er oplagt.

Og så får vi besøg af Viggo!

Men først går vi altså til roserne:

Stanwell Perpetual først, rosen har i år været så længe undervejs, at den en hvid i udspringet.
På bladene ses den typiske plettede misfarvning, der præger netop denne rose.
Folk siger det ikke er en sygdom og ikke smitter - men det ser da ikke sundt ud?

Stanwell Perpetuals afstamning er noget usikker, men den stammer fra 1838 og er en Rosa spinosissima frøplante og da den er remonterende og den eneste remonterende i omgivelserne var "Quatre Saisons" mener man at dette må være den stolte far. 
Stanwell anses for at være steril, den laver ingen hyben.

Men det sker så alligevel, for i 2002 fik  planteskoleejeren Ivan Louette i Belgien en enkelt hyben, og senere den rose, han gav navnet: "Paula Vapelle" Han havde lykkedes med at tilbagekrydse Stanwell med en lille Rosa spinosissima.

Derfor var Paula Vapelle blandt de roser jeg fik hjem sidste efterår:

Det kan være svært at se forskel - men løvet er noget større og ser sundt ud, og så er der blomsten der måske virker noget mindre overfyldt? 
Ellers er lighederne slående, også duften er ligeså markant her.

Og sammenligningen så: ja, lidt hurtigt kan man sige, at Stanwell har vel det historiske med sig - og Paula alt det andet. 
Men året er ikke forbi endnu, noget kunne jo ændre sig!

Og så Viggo:

Ja, der sidder han nede på bassinkanten i min "very sunken garden". 
Da jeg kom lidt tættere på plumpede han ned i vandet, hyggeligt med sådan en haveven!

Blandet midsommer

Så er midsommer og Sankt Hans lagt bag os.
Den rigtige sommer har vi stadig til gode.
At have aprilvejr i slutningen af juni er vist ret usædvanligt.

Her er lidt blandede billeder fra en blandet midsommer:

Bi på Christophii,
Jeg er glad for at se en enkelt humle der ser ny ud, med sine hele vinger!

Flotte farver på Nectaroscordum siculum. Mange blomster er mere mættede i farverne i år.

Men ikke denne:

En akeleje frøplante, næsten med et grønligt skær

Og mine nye martagon liljer. Det er frøplanter, der snart viser sig for første gang.

En lidt anderledes blomsterflue inde og æde pollen i "Green Halo".

Og Emodi viser sin sidste blomst: 

Den har blomstret i en måned nu. 
Med 4 blomster på hver stilk. Stilke som ikke knækker, men som den skødesløst dynger ned oven i alt omkring sig, og den breder sig.

Måske jeg skal dele og flytte denne til efteråret?

De første vilde

Roserne spørger du. 
Ja, dem du flashede med så stor energi sidste efterår...
Hvad blev der egentlig af dem?

Ok, her er så de første:

Rosa arkansana - Findes i et utal af varianter og farver. Den indgår i de fleste af de nyeste såkaldte "canadensiske roser".
Jeg kan godt forstå man valgte denne!

Og Rosa glauca
Flot mørkt løv og en lille fin spinkel blomst - intet vulgært eller overdrevet her!

Her ses bedet igår.  
Alt er god vækst, med masser af knopper og sundt bladværk - det ser lovende ud!

Og ellers:

 Mange Allium har takket af - og liljerne skal til at begynde, Det ser vi frem til!

Og så er bierne endelig begyndt at komme. Ja, det er lang tid senere end vanligt. 
Men mon ikke de kan indhente de tabte måneder?

Velkomne skal de være!

Årets staude?

Nå man sådan er lidt væk fra sin have, sker der altid noget.

Det har været vådt og med ikke så meget sommervarme. Så det hele står frodigt og grønt.

Eller rettere det sneglene ikke har ædt!

Noget sneglene dog har holdt sig totalt fra, det er pæonerne:

Paeonia "White Emperor" skal til at gentage successen fra sidste år, flot i formen og ja, ren lækker i farven! 

Og dejligt giftig for sneglene!

Og mere hvidt:

"Green Halo": Med den usædvanlige grønne tone i de yderste kronblade, og flotte krøllede indre.

Den præsenterer sig usædvanligt flot i år!
Dette er faktisk min eneste helt rene Paeonia Lactiflora - det nogen kalder silkepæon.

Her er et kryds, hvor lactiflora er krydset med officinalis (bonderose):

"Chocolate Soldier" er mindre chokoladeagtig i år og mere rød, men pyt med det.
Den har holdt fint til regnen. og lyser dejligt op!

Så årets staude, ja nok her i haven og foreløbigt..... 
Hvordan mon Hemerocallis -dagliljerne- vil blive i år?

Enkelte botaniske arter har jeg kunnet se på nogle blogge. 
Så vi er optimister!

Natsværmer

Jeg var ved at træde på den. 
Som den kravlede i det nyklippede græs.

Den så også selv ny ud, og sikken en forvandling den lavede de næste timer.
For mig og mit kamera.

Jeg løftede den forsigt op, og satte den på et par pinde. 

 Og der hang den så medens den foldede sig ud.

Aftenbilledet - om morgenen var den væk,
Gad vide hvad det er for en, kan ikke mindes at have set sådan en før.

Er det en han af Smerinthus ocellatus ocellatus??

Nå, så til lidt andet: 

Her er Ormen, set fra halen. 

Supervækst i år, se bare denne stribe liljer:

Jeg satte bulbiller efteråret 2013, og tror på en eller anden blomst allerede i år!
Liljen hedder "Ove" og er en gave fra Marit, med superbloggen Marits hagedagbok.

Længere nede af halen er blomsterfluerne på færde, så snart solen viser sig.

Nå hov, det blev alligevel en del billeder!

Men nu går det sydpå igen - hjem til en travl hverdag, men også et mere stabilt internet.