lørdag den 16. september 2017

Lørdag og Leonid



Ovenpå alt dette regneri, var det alletiders med et par mere tørre dage!

Og haven kvitterede med at sætte gang i det hele. 
Her er det endnu en spektakulær blomst på mine Tigridia pavonia - denne her har godt nok en gul farve der vil noget!

Munstead Wood er igang med sin lækre 2 blomstring:
Det er den, hvor den lægger det endimensionale væk og farven begynder at få den dybde, som denne rose er istand til!

Og hylden blomstrer...:
Ja, hov det er vist gal årstid?

Admiralerne flyver stadig rundt i deres træk sydpå.

Men denne her tror jeg er mere stationær:
Nældens takvinge - Aglais urticae-.

Min Knautia/Scabiose sag lever vildt her:

Og så var der nyt fra Leonid:
Jeg har ikke tænkt mig de vilde indkøb dette efterår, men det blev alligevel meget godt fra Litauen og Leonid.  Noget er allerede kommet i jorden her. Andet vil jeg tage til Sverige med.

Jeg fik første gang fra Leonid i 2012, her er mit nedslag fra dengang...

Jeg ønsker alle en dejlig søndag!



torsdag den 14. september 2017

På træk



I en pause i regnen kom de flyvende.

For de er på træk.

Væk fra regn og mørke - og ja, en sommer der ikke var varm nok til dem.

Jeg snakker selvfølgelig om admiralen -Vanessa atalanta-:
Før var den her kun som solister, men nu kommer de flyvende nordfra i store mængder, de hviler sig lige og så er de på vej igen. De er på vej til områderne omkring middelhavet. 

I de sidste mange år har vi ellers haft en sådan varme at hovedparten af dem faktisk valgte at blive, men sådan skal det ikke være i år. Eller ja, måske ved de noget om vinteren vi andre kun kan gætte om? Eller er det blot den aparte sommer, der har vækket deres instinkter?

Sådan filosoferer jeg, mens jeg ser efter frø. Og ja, der er nogen uventede:
Paeonia mascula spp triternata, den havde jeg ikke regnet med allerede første år. Men 4 uventede frø er alletiders!

Også en enkelt rockii giver endnu et frø, her er der ikke meget at gøre godt med!

Så ser næste bedre ud:
Paeonia delavayi var lutea så jeg ikke i blomst, for jeg var i Sverige, men der er lovende frøkapsler! Jeg er iøvrigt ikke sikker på artsbestemmelsen, fordi den er helt stationær, alle stængler kommer fra samme sted - Og det der kendetegner alle P. delavayi er at de har udløbere. Jeg har mit eksemplar mistænkt for at være den nært beslægtede Paeonia ludlowii...

Og mens vi er på de kanter er der lige en koreansk fætter:
Mit gæt er at dette er Tricyrtis dilatata?
Jeg købte den unavngivet på plantemarkedet, og har du et andet bud, så hører jeg det gerne!

Så fik vi alligevel en blomst, men den mest farvestrålende kommer en gang til:
Idag bliver der ikke fløjet langt, det styrter ned. Vi har fået 24mm i de sidste 24 timer. 

Men imorgen lover de vekslende med sol!




mandag den 11. september 2017

Et anderledes år



Det har været et anderledes år i haven.
Årene er heldigvis alle forskellige, nogen er det blot mere end andre.

Dette år har været meget anderledes.

Fraværet af længere perioder med varme er nok det mest markante, så tørken og siden regnen med rekorder både her og der.

Det har sat sit præg på haven

Mere eller mindre.
Ikke alt brillierer. Her er det "Munstead Wood" -Austin 2007-. Den kunne ikke klare sidste uges styrtregn. Den er dog rimeligt pænt sund i løvet
En anden Austin var mere heldig:
"Summersong" -Austin 2005- sprang først ud efter den værste regn, det var smart!

"Astronomia" -Meilland 2006- har enkeltheden med sig
Til gengæld er løvet ikke særlig flot. Det er den der også er kendt som "Sweet Pretty".

Så er næste klart sundere
 'Zeelandia'  -Robert Neil Rippetoe 2006- Den udmærker sig igen med sin fantastisk vitalitet, fraværet af sygdomme og masser af blomster. 
Jeg forstår at efterspørgslen nede i Europa, er så stor at de små markeder ikke bliver tilgodeset endnu, men mon ikke den bliver til at få på et tidspunkt?

Sommerfuglene er blevet lettere at fotografere, især admiralen der jo ikke prøver at finde skjulesteder, men blot sætter sig åbent.
Og der bliver den pænt siddende til jeg har fået taget billeder nok, mon ikke den venter på en "indian summer"?

Frøhøsten bliver også anderledes
Her er det Polygonatum curvistylum der viser begge dele: En stængel der har kastet sine bær og en enkelt der har satset og har mange.
Den har vist sig forbløffende frodig i haven, den bliver nu højere en den almindelige "storkonval".

Og det er netop det: Jeg må konstatere hvordan rigtig mange planter ikke har succes med frøsætningen i år, Jeg får nok kun en 4-5 rockiifrø, sidste år fik jeg en 60-70

Her er en der er trofast:
Hindbær/hallon/bringebær - det er jo også en slags frø, de har bare den sidegevinst at de også smager rigtig godt.

Jeg ønsker alle en dejlig uge - uanset vejret!




fredag den 8. september 2017

Før det igen regner




I en lille pause fik jeg set på det hele.

I forhold til de rekordstore regnmængder, der er kommet, så er jeg egentlig glad over, at se hvor små skader der er sket.
Det hele er vådt, der ligger vand overalt og det svupper hvor man går.

Men det skal haven jo kunne tåle, og det ser den også ud til at kunne klare.
Min Tigridia pavonia har en ny blomst og virker ligeglad, selvom den stammer fra Mexico, men dernede risikerer man jo også storme og regn i anderledes katastrofale mængder.

Se iøvrigt rosen, den ser da helt ok ud, der er meget lidt blackspot på roserne her endnu - mere om det i et snarligt nedslag.


Hostaen ser egentlig dejlig frisk ud.

Min Acanthus mollis "Hollande du Nord"  Konkurrerer med pæonens efterårsskud - pæonen ser ud til at vinde "Sonoma Kalaidescope" er det.

Selvom det er dunkelt, kommer der lys i regnens perler 
Cotinus coggygria - der af en eller anden grund også bliver kaldt parykbusk,

De siger: Det skal holde nogenlunde tørt i nat og så regne hele dagen imorgen. 
Så vil det stort set have regnet uafbrudt i alle dagtimerne siden onsdag formiddag. 



onsdag den 6. september 2017

Når det regner




Det er dunkelt, der er vand i luften og på radarbillederne kan vi se hvordan regnen nærmer sig.

De lover os 35 mm i dag. men har endnu ikke sendt noget risikovarsel om "kraftig regn" så de satser nok på at det kommer sådan pænt jævnt henover døgnet. 

Det ser vi så frem til - jorden ser ud til allerede at være godt mættet, men sådan en omgang kan ikke undgå at give et godt tilskud til grundvandet, og det er jo alletiders!

Igår var vejret anderledes, og der var øjeblikke med sol!

Og der var næsten ingen vind,

Så her blev der ompottet:
Min "Elefantøre" sag fik en ny potte før jeg tog til Sverige, nu er det tid igen. Den firkantede potte var begyndt at få runde sider. og der er masser af sideskud.
Den er købt som en Alocasia macrorrhizos. Man har tidligere prøvet de tropiske varianter, se bare på denne blog. Men dette skulle være en ny mindre variant fra et område der har vinter og frost. Det er da spændende!

Og bierne var i aktion:
Håber de har godt med forsyninger., de lover nu regn mere eller mindre konstant til engang på lørdag.

Admiralen hviler sig på en solbær.
Eller lægger den æg?

En fin overvintrende Gladiolus: 

Og her er 2 billeder der ser ret ens ud - der skal nok forstørres for at se forskellen.
Ja, det er noget med hvor man stiller skarpt. Blomsten er selvfølgelig den finurlige Tigridia pavonia.

Roserne i aftensolen. De klarer både at vokse og at blomstre.
Det bliver spændende at se hvordan de klarer den lovede regn.

Mens jeg har skrevet har DMI ændret "risiko for" til et egentligt varsel, og os der ikke var med før, vi er det nu.

Det bliver en våd omgang!



søndag den 3. september 2017

Sammenligninger




Når man som jeg har have i 2 lande og med 500 km mellem dem, så er det oplagt at sammenligne.

Især når jeg har plantet samme planter begge steder.

Rosen 'Oh Wow!'  -Tom Carruth  2009- har jeg netop vist fra Sverige, lad os også se på denne lækre stribede sag i Danmark:
Den er stor, med masser af blomster og knopper. På en sidegren  finder jeg disse meget forskellige blomster
Den mindst farvede sidder der hvor løvet også ser brugt ud.



Den nyeste sidder på totalt sundt løv og har ikke særlig mange striber
Amerikanerne har en tradition med at fortælle hvordan de har lavet deres kryds, og 'Oh Wow!' er speciel ved at Carruth har taget sin egen stribede "Soaring Spirits" og krydset den med den Europæiske "Rhapsody in Blue" -Frank R. Cowlishaw 1999-. Carruth tog simpelthen den rose han mente var mest velegnet.

Det modsatte sker næsten aldrig, altså at en europæer bruger en amerikansk rose i sine kryds. 
Men mon ikke de amerikanske rosers succes, hos alle der kommer i kontakt med dem, vil ændre dette snobberi?

Nå, du får lige den flotte "Rhapsody in Blue" herunder:
Jeg synes bestemt man kan se slægtskabet mellem dem.

Begge er sunde og livskraftige roser med et flot lyst løv, og med disse små hvide markeringer i på kronbladene.

Jeg ønsker alle en dejlig ny uge.



torsdag den 31. august 2017

Prøvesmagning, stubberi, rhododendron og Olof Rudbeck



Så går det mod Danmark, på sådan en lang togtur, vil jeg lige samle op: Vi skal smage på sagerne, vi skal se på stubberiet og rhodoerne, vi skal hilse på Olof og så skal du måske identificere en blomst!

Men først prøvesmager jeg rødderne:
Her ser du 2 almindelige gulerødder, der flankerer en lilla, en hvid og en rød-rod, det er da festligt!

Men hvordan smager de?

Der er forskel:
Den hvide er mildest og den røde har klart mest smag. Den lilla og de almindelige var svære at adskille med lukkede øjne, der var noget mere struktur i den lilla der iøvrigt er gennemfarvet, det er den røde ikke - fremover vil jeg ikke være bange for at vælge de mørkere typer og den lange lilla er da morsom!

Så til noget helt andet:
Denne fine svamp vokser lige op af denne stub. Den står meget passende lige ved stien der fører ned til stubberiet:

Her er der også svampe! 
En lille sød en hos Rhododendron radicans, det er den eneste rhodo der har blomstret for mig i år, det har den vist ret let ved...

Nede i selve stubberiet er der også gang i svampene, der er jo så meget organisk i stubbene og tørvene. 
Rhodoen er R. auriculatum.

Gør vi videre er der en jeg ellers så let overser:
Den kan jo minde om den spektakulære orbiculare men er Rhododendron souliei .

Og selve stubberiet er ved at blive udvidet
Vidvinklen maser det hele sammen - men det oprindelige forsøgs stubberi ses bagerst med sine 4 rhodoer og stubbene. Jorden er gravet op rundt om. Jeg fandt en enkelt birkestub i flot forfald, den lader jeg nok være. Men ellers er der nu renset løs jord.
Jeg satser på at det ukrudt der stadig måtte være, vil vokse sig synligt til næste gang jeg kommer.

Forarbejdet er så vigtigt - jeg har næsten ikke skullet luge i mit forsøgs stubberi. det gør det hele så meget sjovere!
Nå mens jeg sådan har gået og snakket har svampen lige vokset sig lidt større.

Men nu kommer vi til Olof Rudbeckerne!

For der er 2 af dem, den ældre, som klart er den mest interessante, er Olof Rudbeck der blev født 1630 og døde 1702, han var forsker og professor ved Uppsala universitet og medstifter af kulturbevægelsen Götisisme. En bevægelse der med historierevisionisme og forfalskninger forklarede Sveriges naturgivne storhed. 
Før oplysningstiden var sådan noget slet ikke usædvanligt.

Det hele kulminerede i udgivelsen af et fantastisk værk: Olof Rudbecks "magnum opus Atlantica". 
Her påviste han hvordan Sverige er identisk med Atlantis, og at Sverige således er gudernes bolig og oprindelsen for alle store folkeslag i verden.

Der var også en søn: Olof Rudbeck den yngre, han besad slet slet ikke sin fars genialitet, skaberkraft og visioner. Men passede stille og roligt det arbejde som professor han arvede efter sin far.

En af sønnens elever var Carl von Linné.

Og for at hædre sin lærer og velgører opkaldte Linné en planteslægt efter ham: Rudbeckia

Rudbeckia er idag en veldefineret slægt.
Men her i Sverige har folk en tendens til at kalde alle kurveblomster for netop "Rudbeckia", også selvom de måske er noget andet:
Så hvad er dette?

Og et par dage senere:
Det er en frøplante jeg byttede mig til her i foråret.
Rudbeckia sagde de det var.

Men det tror jeg ikke rigtig på, jeg ved faktisk ikke hvad det er...

Kender du den?


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...