Foryngelse

Det er nu andet år jeg ser det på denne træpæon.
Min Paeonia delavayi var vissen og livløs for 1½ måned siden.

Nu har den skudt nyt fra jorden, og står kraftigere og rankere end nogensinde før. og den har endda fået et par blomster.

Det så jo ud som et tilbageslag for planten, men nu virker det som om det er en klar fordel:

At indimellem smide det gamle væk og så komme stærkt og forynget igen.

Har du set noget lignende?

Jeg har også fået en anden mørk sag i blomst:

Chocolate soldier et interspecies kryds: P. lactiflora "Pallas" x P. officinalis. Er højere, kraftigere og med flottere blomster end hvad jeg tidligere har ser - den ser også mørkere ud tror jeg?

Nå ovenpå disse mørke sager lige et par hvide:

"White Emperor" Min flotte hvide hybrid pæon lægger først ud

Og så er der den "grønne":

"Green Halo" en P. lactiflora selektion  der begejstrer mange.

Men det skal ikke kun handle om pæoner. Hvad med en Iris og en bi?:

Bien lægger an til landing på den gule landingsbane på denne lækre pæon. 

En Tamberg sag - Iris X Sibcal "Ray Jeffs". et kryds mellem en Iris sibirica og en af arterne fra californien, en af de såkaldte "Pacific Coast Iris". 

Varmen den sidste måned har sat sit præg på haven! 
Nu skulle det endelig gå mod mere normalt vejr.

Vi får se, og tager det som det kommer!

lidt i skyggen

Med op mod de 30grader i går opholdt jeg mig mest i skyggen.

Og det tilsammen med de planter, der også helst vil være der.

Blandt mit selskab var der denne:

Disporum cantoniense - en fin skovbundsplante, sikkert fra Canton området i Kina, lyder det til?

Næste blomst synes jeg at have set på et par enkelte haveblogs?:

Majblomst "Almindelig skyggeblomst" -Maianthemum racemosum-  der tidligere hed både: Convallaria racemosa og Smilacina racemosa  - og "Falsk Storkonval".

Så må vi hellere få en rigtig konval - Polygonatum pratii:

Jeg skal ikke fortænke disse planter i at holde sig til skyggen. Se bare gårsdagens temperaturkurve fra en privat nærliggende målestation 

Den er vist oppe at snuse ved de 30 - jeg klarer mig fint og helst under de 25...

Nå. Du får lige et forløb fra maj måned til nu:

Det er selvfølgelig Podophyllum hexandrum. Jeg fik den i foråret 13 fra Edrom nurseries. Og først i år ser den ud at trives rigtigt. Den er en 60cm høj, kun mangler den at blomstre - mon ikke det sker næste år?

Nå, du får lige en blomst til afslutning

Igen: Disporum cantoniense.

Den er jeg blevet ret glad for - Dette er naturformen. Men den findes i en række navngivne selektioner. En enkelt: 'Night Heron' har temmelig mørkt løv - hvis du er til det?

27 grader er vi oppe på nu, men efter imorgen skal det blive mere normalt vejr.

Det bliver ved

Vi fik 13mm natten til mandag. Dejligt, men der var nu slet ikke tale om noget omslag til mere normalt vejr, varmen fortsætter.

Men det var som om regnen satte gang i et nyt hold planter:

Hybridpæonen "Dark Eyes" flot mørk når jeg skygger og herunder i eftermiddagssolen:

"Dark Eyes" er et kryds mellem Paeonia delavayi. Du ved: Den der flotte mørke træpæon og "Mikado" en P. lactiflora, altså det man ofte kalder silkepæon.

Også min "Noname" hybridpæon er igang.

Der er stor forskel på blomsterne, denne her sporter en hel del mørke striber, andre blomster er rent hvide. 
Når jeg et efterår graver det hele op og deler den, tror jeg at jeg får ret mange ret forskellige planter.

Efter den uventede regn skyndte jeg mig at lifte de Iris, der har godt af det, 

Den til venstre er Iris nicolaj og det lille hvide miniløg er det jeg kunne få ud af den ellers totalt rådnende Iris rosenbachiana. Begge kommer ned i tørt grus over sommeren. 

Disse Iris er beskrevet her.

En Allium favorit er også på vej nu:

Allium christophii med de flotte stjerner.

Man kunne blive ved, for det bliver ved. 

Jeg har slet ikke været inde på de skyggede planter. Det må blive i et andet nedslag.

Forrygende maj

Det har været en forrygende maj måned. Vi har haft fornøjelsen af masser sol, masser varme og planter og blomster der har kvitteret med en helt usædvanlig vækst, det er let at bliver overvældet!

Hvor jeg på andre årstider ligesom skal søge efter noget relevant at blogge om, er problemet nu det omvendte: Jeg skal udelade.

Sådan at det ikke bliver alt for rodet. 

Det lykkes bestemt ikke altid, og heller ikke idag:

Akelejerne blomstrer nu for fuld kraft, denne fine rene enkle sag, den er jeg super glad for.

Roserne kommer myldrende - her er det en favorit "Paula Vapelle" der er det sunde lækre alternativ til den kendte "Stanwell Perpetual"

Og pæonerne fortsætter. Her viser jeg lige Emodi igen:

Varmen har fået det hele til at ske samtidigt - der er 4 knopper på denne stilk(!) og de skulle jo nok være kommet sådan pænt en efter en. Men sådan blev det ikke i år.

Bierne er stadig for få, men de er der, jeg håber det gode vejr er med til at opbygge bestanden igen!

Nå, jeg får alligevel lyst til at lave vise et lille forløb:

Mens alle andre tulipaner er færdige, så åbnede denne sig først i går:

13 maj

Fra den 24 maj her foroven

Og herunder dagen efter:

Jeg var først noget i tvivl om hvad det var. Men det er fra mit indkøb i 2014 hos Juris Egle:  Tulipa agenensis f. aximensis 'JR'. Hvor JR står for at det er en selektion Janis Ruksans har lavet.

Det er en af de oprindelige vildsorter der nu findes i de kendte købetulipaner. Denne indgår med stor vægt i krydskomplekset, der kaldes "Tulipa gesneriana", Og sammen med Tulipa fosteriana er de grundstammen i alle såkaldte "Darwin" tulipaner.

Jeg er glad for dens lidt matte yderste kronblade. Lidt ærgerligt at man konsekvent har valgt ikke at videreføre den egenskab i det forædlingsarbejde, der siden er sket.

Her er så billeder fra igår:

Ja, den er rød - skarlagenrød, måske lidt hen mod det cinnoberrøde? 

En glad blomst i solen!

Jeg ønsker alle en dejlig søndag.

I balance

Mine roser har lus!  Bladlus på den grønne saftige nyvækst.

Masser af nye spæde rosenknopper og masser af bladlus.
Nogen vælger at sprøjte med alt muligt, og en vandstråle skader jo ikke andet - Så ja, hvorfor ikke, hvis du føler for det?  Og så er der stadig nogen enkelte ignoranter der bruger systemiske pesticider.

Jeg lader bare lusene være.

Billederne er af mit eget nye rosen kryds, det ser ikke sart ud, slet ikke. Mon ikke det klarer sig?

Og vi er ikke alene, vi har lidt frivillige hjælpere:

"Skakbræt" hedder denne mariehøne type -Propylea quatuordecimpunctata. Den lever af bladlus-

Og denne fætter hvad mon den lever af?

Mon ikke rovdyrene får skabt balance? Det tror jeg!

En have er i konstant udvikling. Noget kan umiddelbart se ud som tilbageskridt:

Min mørke Paeonia delavayi stod med døde grene dette forår, og jeg klippede den ned. 

Disse flotte nye skud er fra den 16 maj.

Og igår viser den klart de første blomsterknopper. Skudene er allerede nu højere end de knudrede forgreninger, der stod fra sidste år.

Den har forynget sig, og der er sekundære og tertiære knopper på flere skud!

På andre blogs har jeg kunnet se hvordan Paeonia delavayi allerede ude i landet er ved at afblomstre. I år bliver min sæson noget anderledes.

Jeg har dog ikke været uden delavayi: Med den gule version er alt ved det sædvanlige

Den har valgt en helt normal cyklus i år og viser sig til tiden. Med sine blomster gemt godt inde i bladløvet.

Måske det bliver dens tur en anden gang til at forynge sig totalt?

Gamle kendinge og lidt nyt

Der sker så meget derude, at det kan være svært at følge med. 

Både med haven, men også med at få blogget.
Jeg får taget masser billeder, motiver er der nok af, så der bliver ligesom sparet op til en del forløb, som kan komme på en regnvejrsdag.

Og sådan en omgang dagsregn ville være velkomment, det er knastørt derude, meget hænger, det støver. 
Lørdag aften fik vi 3mm, super!  Men med 26grader og en kraftig vind fra syd, var de få mm hurtigt fordampede.

Men her er lidt søndags billeder:

Paeonia suffruticosa var rockii - Ja, de første af rockiierne jeg i sin tid fik fra Ole Larsen, de er igang nu. Denne har ikke blomstret for mig før. Så i nummerordenen bliver den nr 7.

Her er det en anden tidlig: "Athena" Saunders berømte kryds fra 1949.

Denne fine enkle sag er Paeonia emodi, stadig med lidt af lørdagens regn på sig.

Og så fik jeg lige en slags rose i blomst:

Rosa omeiensis pteracantha, der jo er mest kendt for sine imponerende torne, er først ud med at vise farve. Den har ikke blomstret for mig før

Det har næste rose heller ikke:

Den har faktisk ikke blomstret overhovedet før. Det er mit eget kryds, og i år er der masser af knopper. Det er lidt spændende!

Og lige tilsidst:

Kender du denne:

Javist ja, en Primula, som jeg fik på et plantemarked sidste efterår. Sælgeren kunne ikke navnet, men nævnte blot dens dybe lilla farve, og at den skulle være kommet fra Irland(!)

Måske du kender den?

Trillium 16

Trillium er efterhånden ved at blive mere og mere udbredt.

Jeg er på ingen måde ekspert, men forsøger mig med lidt forskellige typer, for at finde nogen der vil trives hos mig.

Her er dem der har gjort sig bemærket i år.

Trillium kurabayashii har fordoblet sig til i år - flot - På billedet kan jeg dog også se, at jeg ikke helt er nået frem til skalderkålen bagved...

Det er jeg vist nu:

Trillium kurabayashii er hos mig frodig grøn holdbar og dens mørkerøde blomst ser bare godt ud.

Trillium kan -lidt groft- inddeles i 2 typer: dem med blomsten direkte ovenpå de 3 blade og så dem der har blomsten på en stilk

Sådan en er Trillium erectum:

Hos mig har den mødt visse udfordringer:

Sneglene har simpelthen ædt blomsten, resten af planten lader de pænt være, men blomsten faldt åbenbart i deres smag.

Også Trillium flexipes har været udsat:

Ja, hvad skal man sige?
Sneglene har da smag, og resten af planten tager jo ikke skade, men jeg ville nu gerne have set blomsten.

det er åbenbart de typer med blomsterstilk der er populære?

For denne uden har har også klaret frisag:

Den er købt som Trillium luteum men blomsten forekommer mig mere limefarvet end de gule typer jeg ser på nettet.

Formen på blomsten minder mere om den man ser hos Trillium recurvatum, der normalt bare er pænt mørkebrun.
Trillium recurvatum findes dog i en gulere version: Trillium recurvatum shayii 

Kunne det være sådan en jeg har?

Nå, uanset hvad, er jeg egentlig superglad for den.
En højtråbende gul luteum ved jeg ikke hvordan jeg ville have det med.